Kapitel 3 Lehi forlader Jerusalem Herren var glad for Lehi og talte en nat til ham i en drøm. Herren fortalte Lehi, at han skulle forlade Jerusalem. Lehi adlød Herren. 1 Nefi 2:1-3 Lehis familie tog mad og telte med. De forlod deres hjem og efterlod deres guld og sølv og rejste ud i ørkenen. 1 Nefi 2:4 Lehi og hans hustru, Sarija, havde fire sønner. Deres navne var Laman, Lemuel, Sam og Nefi. 1 Nefi 2:5 Efter tre dages rejse slog Lehis familie lejr i en dal i nærheden af en flod. 1 Nefi 2:6 Lehi byggede et alter af sten og ofrede til Gud. Han takkede Gud for at have frelst sin familie fra tilintetgørelse. 1 Nefi 2:7 Lehi kaldte floden Laman og dalen Lemuel. Lehi ønskede, at hans sønner skulle være som floden og dalen, og hele tiden flyde hen til Gud og trofast holde befalingerne. 1 Nefi 2:8-10, 14 Laman og Lemuel syntes, at deres far var tåbelig, fordi han forlod Jerusalem og deres rigdomme. De troede ikke på, at Jerusalem ville blive ødelagt. 1 Nefi 2:11, 13 Nefi ønskede at forstå det, som Lehi havde set. Han bad for at finde ud af, om hans far havde gjort det rette ved at forlade Jerusalem. 1 Nefi 2:16 Jesus Kristus viste sig for Nefi og fortalte ham, at Lehi talte sandt. Nefi troede og gjorde ikke oprør, sådan som Laman og Lemuel gjorde. 1 Nefi 2:16 Nefi fortalte sine brødre det, som Jesus havde fortalt ham. Sam troede på Nefi, men Laman og Lemuel ville ikke tro ham. 1 Nefi 2:17-18 Herren lovede Nefi, at han ville blive velsignet på grund af sin tro. Han skulle senere blive leder for sine brødre. 1 Nefi 2:19-22