Kapitel 23
Ammon, en storslået tjener
Mosijas fire sønner forlod Zarahemla for at undervise lamanitterne i evangeliet. De rejste til hver sin by.
Ammon drog til Ismaels land. Da han kom ind i byen, bandt lamanitterne ham og førte ham til deres konge, Lamoni.
Ammon fortalte kong Lamoni, at han ønskede at leve blandt lamanitterne. Lamoni blev meget glad og lod sine mænd slippe Ammon fri.
Ammon sagde, at han ville være en af kongens tjenere. Kongen sendte ham ud for at vogte sine hjorde.
En dag, da Ammon og nogle andre tjenere førte flokkene hen til vandingsstedet, spredte nogle lamanitiske røvere dyrene og forsøgte at stjæle dem.
De andre tjenere, som Ammon var sammen med, blev bange. Kong Lamoni havde slået andre tjenere ihjel, som havde mistet dyr til disse røvere.
Ammon vidste, at dette var hans chance for at bruge Herrens kraft til at vinde lamanitternes hjerte. Så ville de lytte til hans undervisning.
Ammon fortalte de andre tjenere, at hvis de samlede de spredte dyr, ville kongen ikke slå dem ihjel.
Ammon og de andre tjenere fandt hurtigt dyrene og drev dem tilbage til vandingsstedet.
De lamanitiske røvere vendte tilbage. Ammon fortalte de andre tjenere, at de skulle vogte hjordene, mens han kæmpede med røverne.
De lamanitiske røvere var ikke bange for Ammon. De troede, at de let kunne slå ham ihjel.
Guds kraft var med Ammon. Han ramte og slog nogle af røverne ihjel med sten. Det gjorde resten af røverne meget vrede.
De forsøgte at slå Ammon ihjel med deres køller, men hver gang en røver løftede en kølle for at ramme Ammon, huggede han røverens arm af. Røverne blev bange og løb væk.
Tjenerne tog de afhuggede arme med hen til kong Lamoni og fortalte ham, hvad Ammon havde gjort.
Kongen blev forbløffet over Ammons store styrke. Han ønskede at se Ammon, men var bange for det, for han troede, at Ammon var den store ånd.
Da Ammon kom ind til kong Lamoni, vidste denne ikke, hvad han skulle sige. Han talte ikke i en hel time.
Helligånden hjalp Ammon med at vide, hvad kongen tænkte. Ammon forklarede, at han ikke var den store ånd. Han var et menneske.
Kongen tilbød Ammon alt, hvad han ønskede, hvis kan ville forklare, hvordan han fik kraft til at overvinde røverne og til at kende kongens tanker.
Ammon sagde, at han blot ønskede, at Lamoni skulle tro på hans ord. Kongen sagde, at han ville tro på alt, hvad Ammon fortalte ham.
Ammon spurgte kong Lamoni, om han troede på Gud. Kongen sagde, at han troede på en stor ånd.
Ammon forklarede, at den store ånd er Gud, at han skabte alt i himmelen og på jorden, og at han kender vores tanker.
Ammon sagde, at mennesker blev skabt i Guds billede. Han sagde også, at Gud havde kaldet ham til at undervise Lamoni og hans folk i evangeliet.
Ammon underviste kong Lamoni ved hjælp af skrifterne om skabelsen, Adam og Jesus Kristus.
Kong Lamoni troede på Ammon og bad om tilgivelse for sine synder. Så faldt han til jorden, som om han var død.
Tjenere bar kongen hen til hans hustru og lagde ham på en seng. Efter to dage troede tjenerne, at han var død, og besluttede at begrave ham.
Dronningen troede ikke, at hendes mand var død. Hun havde hørt om Ammons store kraft, og hun bad ham om at hjælpe kongen.
Ammon vidste, at Lamoni var i Guds magt. Han fortalte dronningen, at Lamoni ville vågne den næste dag.
Hun blev ved Lamonis side hele natten. Den næste dag rejste Lamoni sig og sagde, at han havde set Jesus Kristus. Kongen og dronningen var fyldt af Helligånden.
Lamoni underviser sit folk om Gud og Jesus Kristus. De, der troede, omvendte sig fra deres synder og blev døbt.