Kapitel 4
Bronzepladerne
Lehi sagde til Nefi, at Herren ønskede, at han og hans brødre skulle tage tilbage til Jerusalem. De skulle hente bronzepladerne hos en mand, der hed Laban.
Bronzepladerne var vigtige optegnelser. De handlede om Lehis forfædre og indeholdt Guds ord, som var blevet åbenbaret gennem profeterne.
Laman og Lemuel ønskede ikke at rejse tilbage for at hente bronzepladerne. De sagde, at det ville være alt for svært at gøre. De stolede ikke på Herren.
Nefi ønskede at adlyde Herren. Han vidste, at Herren ville hjælpe dem med at få bronzepladerne fra Laban.
Laman, Lemuel, Sam og Nefi rejste tilbage til Jerusalem for at hente bronzepladerne.
Laman gik hen til Laban og bad ham om pladerne.
Laban blev vred og ville ikke give Laman bronzepladerne. Laban ville dræbe Laman, men Laman undslap.
Laman fortalte sine brødre, hvad der var sket. Han var bange og ville opgive det hele og vende tilbage til deres far i ørkenen.
Nefi sagde, at de ikke kunne vende tilbage uden bronzepladerne. Han bad sine brødre om at vise mere tro på Herren, for så ville de kunne få bronzepladerne.
Nefi og hans brødre gik hen til deres gamle hjem i Jerusalem og samlede deres guld og sølv for at bytte det med pladerne.
De viste Laban deres rigdomme og tilbød dem i bytte for pladerne. Da Laban så deres guld og sølv, ville han selv have det, og han smed dem ud.
Laban gav sine mænd besked på at dræbe Lehis sønner. Nefi og hans brødre løb bort og skjulte sig i en klippehule. Laban beholdt deres guld og sølv.
Laman og Lemuel blev vrede på Nefi. De slog Nefi og Sam med stokke.
En engel viste sig og bad Laman og Lemuel om at holde op. Han sagde, at Herren ville hjælpe dem med at få pladerne. Han sagde også, at Nefi ville blive leder for sine brødre.
Nefi fortalte sine brødre, at de skulle tro på Gud og ikke være bange for Laban og hans mænd. Nefi opfordrede sine brødre til at vende tilbage til Jerusalem.
Den nat gemte Nefis brødre sig uden for bymuren, mens Nefi sneg sig ind i byen. Han gik hen til Labans hus.
Da Nefi nærmede sig Labans hus, så han en fuld mand ligge på jorden. Det var Laban.
Nefi så Labans sværd og samlede det op. Helligånden fortalte Nefi, at han skulle dræbe Laban, men Nefi ønskede ikke at slå ham ihjel.
Helligånden sagde igen til Nefi, at han skulle slå Laban ihjel, så Nefi kunne få fat i bronzepladerne. Lehis familie havde brug for pladerne, så de kunne lære om evangeliet.
Nefi adlød Helligånden og dræbte Laban. Nefi iførte sig derefter Labans tøj og rustning.
Nefi gik ind i Labans hus, hvor han mødte Zoram, Labans tjener. Nefi lignede og lød som Laban.
Han bad Zoram om at hente bronzepladerne. Zoram troede, at Nefi var Laban, så han gav ham pladerne. Nefi bad Zoram om at følge med.
Laman, Lemuel og Sam så Nefi komme og blev bange; de troede, at han var Laban. De begyndte at løbe, men standsede op, da Nefi kaldte på dem.
Da forstod Zoram, at Nefi ikke var Laban, og han prøvede at flygte. Nefi fangede Zoram og lovede ikke at gøre ham noget ondt, hvis han ville følge med Nefi ud i ørkenen.
Zoram indvilligede. Nefi og hans brødre bragte Zoram og bronzepladerne med sig og vendte tilbage til Lehi og Sarija.
De gav Lehi bronzepladerne. Lehi og Sarija var glade for, at deres sønner var i sikkerhed. De glædede sig alle sammen og takkede Gud.
Lehi læste bronzepladerne. De fortalte om Adam og Eva og om verdens skabelse. De indeholdt mange profeters ord.
Lehi og Nefi var glade, fordi de havde adlydt Herren og været i stand til at få fat i bronzepladerne.
Lehis familie pakkede bronzepladerne ned for at tage dem med på deres rejse, så de kunne undervise deres børn om de befalinger, som stod på pladerne.