Kapitel 37
Nefi og Lehi i fængsel
Nefi og Lehi var Helamans sønner. Helaman ønskede, at hans sønner skulle være lige så retskafne som Lehi og Nefi, der forlod Jerusalem.
Helaman lærte sine sønner at tro på Jesus Kristus. De lærte, at tilgivelse opnås ved tro og omvendelse.
Nefi og Lehi drog ud for at forkynde Guds ord for nefitterne og lamanitterne. Tusinder blev døbt.
Da Nefi og Lehi kom til Nefis land, blev de taget til fange af en lamanitisk hær og kastet i fængsel, og de fik ikke mad i mange dage.
Lamanitterne kom til fængslet for at slå Nefi og Lehi ihjel, men de kunne ikke, for de blev beskyttet af en ring af ild, der ville have brændt alle, der prøvede at røre dem.
Nefi og Lehi blev ikke brændt af ilden. De fortalte lamanitterne, at Guds kraft beskyttede dem.
Jorden og fængselsmurene begyndte at ryste. Et tæt mørke omgav alle i fængslet, og de blev bange.
En stemme oven over mørket talte. Den var som en stille hvisken, men alle kunne høre den.
Stemmen fortalte folket, at de skulle omvende sig og holde op med at prøve at slå Nefi og Lehi ihjel.
Stemmen talte tre gange, og jorden og fængselsmurene begyndte at ryste. Lamanitterne kunne ikke flygte, for det var for mørkt, og de var også for bange.
En nefit, som havde været medlem af kirken, så, at Nefis og Lehis ansigter lyste i mørket.
Nefi og Lehi ser mod himlen og taler. Manden sagde, at nefitterne skulle se på dem. De undrede sig over, hvem Nefi og Lehi talte med.
Manden, som hed Aminadab, fortalte lamanitterne, at Nefi og Lehi talte med engle.
Lamanitterne spurgte Aminadab, hvordan de kunne få mørket til at gå væk. Han sagde, at de skulle omvende sig og bede, indtil de fik tro på Jesus Kristus.
Lamanitterne bad, indtil den mørke sky var væk.
Da mørket var lettet, så folk en ildsøjle omkring sig. Ilden brændte hverken dem eller fængselsmurene.
Lamanitterne følte stor glæde, og Guds Helligånd fyldte deres hjerte.
En stemme hviskede og sagde, at de ville blive trøstet på grund af deres tro på Jesus Kristus.
Lamanitterne så op for at se, hvor stemmen kom fra. De så engle komme ned fra himlen.
Omkring 300 mennesker så og hørte, hvad der var sket i fængslet. De gik ud og fortalte det til andre.
De fleste af lamanitterne troede på dem og nedlagde deres våben.
Lamanitterne holdt op med at hade nefitterne og gav dem det land tilbage, som de havde taget fra dem. Lamanitterne blev mere retskafne end nefitterne.
Mange lamanitter rejste med Nefi og Lehi og underviste både nefitter og lamanitter.