Historier fra skriften
Kapitel 31: Hærføreren Moroni besejrer Zerahemna


Kapitel 31

Hærføreren Moroni besejrer Zerahemna

lamanitter taler

Zerahemna, der var anfører for lamanitterne, ønskede, at hans folk ville fortsætte med at hade nefitterne og gøre dem til slaver.

nefitiske soldater

Nefitterne ønskede at beholde deres land og frihed. De ønskede også at have ret til frit at tilbede Gud.

Hærføreren Moroni

Hærføreren Moroni var leder for nefitternes hære. Da lamanitterne gik til angreb, mødte Moroni og hans hære dem i Jershons land.

Hærføreren Moroni med hær

Hærføreren Moroni havde udrustet sin hær med våben, skjolde, brynjer og tykke klæder.

lamanitisk hær

Lamanitterne havde en større hær, men de blev bange, da de så nefitternes brynjer. Lamanitterne havde næsten ingen tøj på.

lamanitterne skjuler sig i ødemarken

Den lamanitiske hær turde ikke kæmpe mod Moronis hær. De flygtede ud i ødemarken og bestemte sig for at angribe en anden nefitisk by.

Alma beder

Moroni sendte spejdere ud for at holde øje med lamanitterne. Han bad også Alma om at bede til Herren om hjælp. Herren fortalte Alma, hvor lamanitterne ville angribe.

Moroni marcherer med sin hær

Da Moroni modtog Almas besked, efterlod han nogle krigere til at bevogte Jershons land og marcherede med resten af dem for at møde lamanitterne.

Moronis krigere skjuler sig

Hærføreren Moronis krigere gemte sig på begge sider af floden Sidon og ventede på at lokke lamanitternes hær i en fælde.

slag i flod

Slaget begyndte, og lamanitterne forsøgte at flygte ved at krydse floden, men der ventede flere nefitter på den anden bred.

nefitter skyder pile

Zerahemna og hans hær kæmpede hårdere end nogensinde før, og de slog mange nefitter ihjel. Nefitterne anråbte Herren om hjælp.

Nefitter står over for lamanitter

Herren styrkede nefitternes hær. Hæren omringede lamanitterne, og Moroni gav ordre til at holde op med at slås.

Moroni taler med Zerahemna

Moroni sagde til Zerahemna, at nefitterne ikke ønskede at slå lamanitterne ihjel eller gøre dem til deres slaver.

Moroni taler

Moroni sagde, at lamanitterne ikke kunne knuse nefitternes tro på Jesus Kristus. Han sagde, at Gud ville hjælpe nefitterne med at kæmpe, så længe de var trofaste.

Moroni befaler Zerahemna

Moroni befalede Zerahemna at nedlægge sine våben. Lamanitterne ville ikke blive slået ihjel, hvis de lovede aldrig mere at kæmpe mod nefitterne.

Zerahemna giver Moroni sine våben

Zerahemna gav Moroni sine våben, men ville ikke love ikke at kæmpe igen. Moroni gav lamanitterne våbnene tilbage, så de kunne forsvare sig.

nefitisk kriger brækker Zerahemnas sværd

Zerahemna stormede frem for at slå Moroni ihjel, men en nefitisk kriger slog til hans sværd, så det brækkede.

kriger skalperer Zerahemna

Så skalperede krigeren Zerahemna, satte skalpen på spidsen af sit sværd og holdt den i vejret.

lamanitisk skalp

Lamanitterne ville falde til jorden ligesom skalpen, fortalte han dem, hvis de ikke nedlagde deres våben og lovede aldrig mere at kæmpe imod dem.

lamanitterne nedlægger deres våben

Mange lamanitter lagde deres våben ved Moronis fødder og lovede ikke at slås. De fik lov til at gå i fred.

lamanitter kæmper

Zerahemna blev rasende og hidsede resten af sine krigere op til kamp. Moronis krigere slog mange af dem ihjel.

Zerahemna tigger Moroni

Da Zerahemna så, at han og alle hans mænd ville blive slået ihjel, tryglede han Moroni om at skåne dem. Han lovede aldrig mere at kæmpe mod nefitterne.

lamanitterne går væk fra nefitterne

Moroni standsede slaget og tog lamanitternes våben. Da lamanitterne havde lovet ikke at kæmpe, drog de bort.