Bibliotek
Lær selv Jesu Kristi lære.


»Lær selv Jesu Kristi lære«, Lærerudviklingsfærdigheder, 2022

»Lær selv Jesu Kristi lære«, Lærerudviklingsfærdigheder

Undervis i læren

Lær selv Jesu Kristi lære.

Færdighed: Lav åbne søgespørgsmål, der hjælper eleverne til selv at opdage evangeliske læresætninger og principper, og som ikke fører eleverne til et specifikt svar.

Definer

Åbne søgespørgsmål opfordrer eleverne til selv at finde og forstå sandheder i skrifterne i stedet for at lede dem til et forudbestemt eller specifikt svar. Denne tilgang kan gøre en elevs studium af skrifterne mere relevant og kan give Herren mulighed for at undervise og inspirere dem personligt. Disse spørgsmål (1) omfatter en opfordring til eleverne om at overveje, hvad der skiller sig ud for dem personligt, (2) fjerne behovet for, at eleverne ser efter noget specifikt, som læreren har i tankerne, og (3) kan give eleverne mulighed for at tænke over, hvordan sandheder, der er fundet og forstået, kan anvendes i deres personlige liv. Disse spørgsmål kan bruges, når I beder eleverne om at søge i vers for at finde sandheder og søge efter yderligere at forstå de sandheder, de har fundet frem til.

Model

Her er nogle få eksempler på, hvordan I kan hjælpe eleverne til selv at opdage og forstå sandheder med åbne søgespørgsmål:

  • I stedet for en opfordring: »Find verset, hvor Herren lærer os vigtigheden af lydighed«, kan I spørge: »Hvilket princip lægger I særligt mærke til i disse vers?«

  • I stedet for at sige: »Jesus understreger vores behov for at have tro på ham i disse vers«, kan I spørge: »Hvilke principper kan vi lære af Jesu lærdomme og eksempel i disse vers?«

  • I stedet for at spørge: »Kan I se, hvordan Herren minder os om altid at bede i dette vers?« kan I spørge: »Hvilket budskab om bøn prøver Herren at hjælpe jer til at forstå ud fra dette vers?«

Klik her for at se en video af denne model.

Øvelse

Brug en eller flere af følgende fremgangsmåder til at forbedre jeres evne til at hjælpe eleverne til selv at opdage og forstå sandheder:

  • Se på Moroni 10:32-33. Øv jer i at identificere mere end et princip for at se, hvordan eleverne kan finde forskellige principper i disse vers. Skriv et spørgsmål ned, der giver eleverne mulighed for at finde flere principper.

  • Overvej en skriftstedsblok, I planlægger at studere med eleverne i en kommende lektion. I stedet for at planlægge at få eleverne til at læse disse vers og se efter et specifikt princip, I allerede har fundet, så øv jer i at skrive to til tre åbne søgespørgsmål for at hjælpe dem til selv at finde et princip.

  • Se på en kommende lektionsplan. Vælg et princip, som eleverne kan finde frem til i de vers, der studeres. Øv jer i at skrive to eller tre enkle spørgsmål for at hjælpe dem til bedre at forstå dette princip på en måde, der ikke fører dem til et forudbestemt eller specifikt svar.

Drøft eller overvej

Skriv, hvad I har lært af denne oplevelse. I kan eventuelt skrive nogle af disse tanker ned i en studiebog. Overvej følgende spørgsmål:

  • Hvad har jeg tidligere gjort for at hjælpe eleverne til at lære gennem åbne søgespørgsmål?

  • Hvad har jeg lært af denne oplevelse, der kan forbedre min evne til at stille åbne søgespørgsmål?

  • Hvad vil jeg gøre for fortsat at forbedre mig?

Inkorporer

Når I forbereder jeres lektioner denne uge, så lav to til tre åbne søgespørgsmål, der hjælper eleverne til selv at opdage evangeliske læresætninger og principper, og som ikke fører eleverne til et specifikt svar. Skriv dem ned og prøv at stille hvert spørgsmål til en i familien, til en kollega eller af jer selv. Find et at spørge om i klasselokalet, og brug det i jeres lektion.

Ønsker I at vide mere?

Udskriv