2023
Skab forbindelse
Juni 2023


»Skab forbindelse«, Til styrke for de unge, juni 2023.

Skab forbindelse

Rolando B.

15 år og fra Dennehotso (Navajo: Deinihootso) i Arizona i USA

en ung mand

Foto: Richard M. Romney

Jeg kan godt lide at være alene. Jeg kan lide skriftstedet: »Stands, og forstå, at jeg er Gud« (Sl 46:11). Der findes ikke noget større sted at være stille end i ørkenen. Alt her taler om ham. Gud fortalte Adam: »Alt er blevet skabt og dannet til at vidne om mig« (Moses 6:63). Ørkenen er et sted, hvor man kan se himlen og føle jorden og vide, at Gud er Gud.

Min familie har to hjem. Det ene er i byen. Når man går ud ad døren, er der en nabo. Men går man ud ad døren her i ørkenen, er den nærmeste nabo sandsynligvis 200 meter væk eller mere.

Jeg kan lide privatlivets fred, fordi det hjælper mig til at påskønne naturen. Vi bor i ørkenen, men alle ressourcer er tilgængelige – træer, planter og endda rent vand. Man skal bare vide, hvor man kan finde det. Mange mennesker tænker ikke så meget over det, men de ting er en vigtig del af livet. Vi bør respektere skabelsen, og vi bør respektere Skaberen.

Gud skabte alt dette. Og vi tjener et formål i hans skabelse.