»Sammenhold er vores mål«, Til styrke for de unge, juni 2023.
Sammenhold er vores mål
Både Tia og Alice er unikke. Men deres største ønske er det samme – at være ét med Kristus.
Fotos: Richard M. Romney
Med en fart som en raket drøner fodbolden mod målhjørnet. Men målmanden står klar. Helt fokuseret kaster Tia J. sig ned i sidste øjeblik. Hun standser bolden midt i dens flugt.
På en anden fodboldbane i nærheden er Alice J. i angreb. Hun afleverer bolden til en medspiller, der returnerer den. Alice sparker på mål. Bolden skruer forbi målmandens udstrakte hænder. Mål!
Ens, men anderledes
Søstrene Tia på 16 år og Alice på 15 elsker fodbold. Men fodbold er blot en af mange ting, de har til fælles. De elsker mange slags sport. De elsker musik. De blev begge født i Kina og adopteret af den samme familie i Idaho i USA. De blev født med næsten et års mellemrum, så i to uger om året har de »samme« alder. Både Tia og Alice fungerer godt med fysiske udfordringer. De elsker begge deres familie. Og de elsker begge evangeliet.
Men de er også forskellige. Alice går i en skoleklasse et år under Tia. På fodboldbanen elsker Tia at spille i forsvaret, og Alice elsker at angribe. Tia spiller saxofon og klarinet, og Alice spiller keyboard og percussion. Tia blev en del af familien som toårig og husker, da Alice blev adopteret som niårig. Da Tia blev født, manglede en del af hendes ben. Hun går og løber og spiller fodbold med en protese (et kunstigt ben). Og Alice blev født uden øregange. Hun hører ved hjælp af høreapparater, der holdes på plads af magneter, der er indpodet i hendes kranium.
Hjælp hinanden
Når de samles med deres forældre for at studere Kom og følg mig, taler Tia og Alice om, hvad der gør dem stærke som søstre, og hvad der styrker deres familie.
»Det hjælper mig at have en jævnaldrende søster,« siger Tia. »Jeg har en, der forstår mig lidt bedre. Alice er god til at lytte, og sommetider er det lige det, man har brug for, en på samme niveau, der vil lytte. Når din søster også er din ven, gør det hjemmet til et bedre sted.«
»Det er rigtig godt at have en søster, som man er tæt på,« siger Alice. »Hun får mig til at grine. Vi kan godt lide at lave sjov. Vi taler om sport, skole og den slags. Og sommetider laver hun morgenmad til mig. Hun er god til at lave mad.«
Et familiehold
»Min far er min fodboldtræner,« siger Tia. »Men det er lidt pudsigt, for han er også min ›træner‹ i dagligdagen. Og det er mor også. Jeg tænker, at det gør Alice til min holdkammerat.«
Faktisk er det at sammenligne familien med et hold præcist på mange måder. »Vi beder sammen, vi studerer evangeliet sammen, vi går i kirke sammen,« siger Alice. »Det er ligesom træning. Vi gør ting sammen, der gør os stærkere individuelt og som et hold.«
Og så er der ting, der svarer til at være med i en rigtig fodboldkamp. Alice laver en liste:
-
At vælge det rette
-
At arbejde for de andre
-
At prøve at blive som Jesus
-
At omvende sig
»Det er dejligt at tale om evangeliet,« siger hun. »Men vi er også nødt til at efterleve det.«
»Det er også ligesom sport,« siger Tia. »Det er én ting at tale om at spille. Det er en anden ting at være ude på fodboldbanen.«
At blive ét
Tia og Alice ved, at et af de vigtigste elementer for et storslået hold er sammenhold. Spillerne udvikler færdigheder og spilforståelse individuelt, men så træner og spiller de sammen. Og hver af dem bidrager til holdets succes.
Men når det gælder familien som hold i forhold til evangeliet, er der et endnu højere mål: »Vær ét« (L&P 38:27).
»I vores familie er vi alle forskellige,« siger Alice. »Men når vi fokuserer på at følge Jesus Kristus, har vi et fælles mål.«
Og det gælder for både søstre, familier, klasser og kvorummer, menigheder, stave og alle i Kirken. Ligesom Tia og Alice er vi hver især unikke og forskellige fra hinanden på en eller anden måde. Vores baggrund kan være anderledes, såvel som vores gaver, talenter, interesser og smag. Men når vi står sammen og forsøger at være ét i Jesus Kristus, får vi styrke til at nå vores vigtigste mål.