»Tryk på knappen!« Til styrke for de unge, juni 2023.
Tryk på knappen!
Der er en reserve af styrke, I kan kalde på, når I føler jer tomme, ensomme eller fortabte.
Illustrationer: Dean Macadam
De to sidste somre på high school sendte mine forældre mig hen for at arbejde hos min farbror i Idaho. Han drev Budges Golden Sunshine Honey, en familievirksomhed, der blev grundlagt af min bedstefar.
Min far vidste, hvad jeg havde i vente. Han var vokset op og havde »arbejdet med bierne«. Han ønskede, at jeg lærte at arbejde, som han havde gjort. Jobbet var hårdt, og der var kun få goder, bortset fra en: Af og til lod min farbror mig køre på sin motorcykel.
En dag besluttede jeg mig for at køre en tur. Den blå himmel, den klare sol og vinden, der blæste gennem mit hår, var forrygende! Et øjeblik virkede alle de mange timers slid at være det hele værd. Pludselig gik motorcyklen i stå med et knald. Jeg var løbet tør for benzin midt ude på Lars Tyndskids mark! Det skete inden vi havde mobiltelefoner, så jeg var helt alene.
Jeg tænkte, at min farbror ville blive ked af det, hvis jeg efterlod motorcyklen og gik tilbage til byen, så jeg besluttede mig for at skubbe motorcyklen hjem. Det var langt efter mørkets frembrud, da jeg nåede byen. Tankstationen var lukket. Jeg var tørstig, sulten og udmattet.
Da jeg skubbede motorcyklen igennem byen, så jeg min farbrors bil parkeret uden for biografen. Jeg fandt ham og fortalte ham, hvad der var sket. Hans reaktion overraskede mig.
»Hvordan kunne du løbe tør for benzin?« spurgte han.
Han gik ud til motorcykel og trykkede på en knap. Så drejede han nøglen og trådte starteren ned. Til min overraskelse brølede motoren!
»Hvordan gjorde du det?« spurgte jeg.
»Der er en reservetank i tilfælde af, at du løber tør for benzin,« sagde han. »Alt, du skal gøre, er at trykke på knappen.«
Jeg følte mig flov og ydmyget, da jeg kørte på motorcyklen hjem.
Lignelsen om motorcyklen
Jeg har ofte tænkt på min oplevelse med motorcyklen. I årenes løb er den blevet en slags lignelse for mig.
I dette liv står vi åndeligt talt »uden benzin«. Vi vil gerne sætte vores lid til vores egne ressourcer og styrke for at løse vores problemer. Sommetider har vi problemer, men vi er for flove til at bede om hjælp. Men åndeligt set svarer det til at prøve at trække motorcyklen hjem uden hjælp. Vi er uvidende om, at der er en kontakt, der kan give kraft.
I stedet for at prøve at skubbe vores »motorcykel« med vores egen styrke, bør vi »trykke på knappen« og få adgang til den største kilde til kraft i dette liv: Jesu Kristi forsonende kraft. For at få adgang til hans kraft må vi komme til ham med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, omvende os og have tro (se 2 Ne 2:7; Alma 26:35). Gennem Jesu Kristi forsoning kan vi trykke på den åndelige knap, der giver os den kraft, vi har behøver for at vende tilbage til vores himmelske hjem.1
Han er der altid
Hvis vi har problemer, der er forårsaget af synd, har Herren gjort det klart, at vi må »omvende [os] eller lide« (L&P 19:4). Han bønfalder os om at tage imod sit sonoffer. »For se, jeg, Gud, har lidt dette for alle,« siger han, »for at de ikke skal lide, hvis de vil omvende sig« (L&P 19:16).
Sommetider kan vores omvendelse kræve alvorlige »reparationer« og hjælp fra en »åndelig mekaniker«, såsom en forælder eller biskop. Men vi må altid påkalde Herren. Hans glæde er stor, når vi omvender os (se L&P 18:13).
Jeg vidner om, at Jesus Kristus er der for at hjælpe os til alle tider og på alle steder. Vi behøver ikke at sætte vores lid til vores egen styrke. Når vi påkalder ham og holder hans befalinger, vil han blidt lede os »fra den mørkeste nat til dag«.2 Selv når vi føler os tomme, ensomme og fortabte, kan vi »trykke på knappen« og finde fornyet styrke og vejledning.