»I Phnom Penh i Cambodja«, Til styrke for de unge, juni 2023.
Sådan tilbeder vi Gud
I Phnom Penh i Cambodja
Hej! Jeg hedder Mery V.
Jeg er 16 år gammel, og jeg bor i Phnom Penh, som er hovedstaden i Cambodja. Jeg kan godt lide at dyrke sport med mine venner, og jeg elsker at lære nye ting.
Jeg plejede at sammenligne mig selv med andre mennesker, som jeg troede havde et meget bedre liv end mig, især folk, der havde en mere stabil økonomi. Men da jeg bad til vor himmelske Fader, gav han mig selvtillid.
Han baner vejen
Jeg har lært, at Gud altid vil være der for mig og hjælpe mig uanset, hvad mine udfordringer er. Jeg ved, at han ikke har givet os nogen befaling, medmindre han har sørget for, at vi kan udføre den (se 1 Ne 3:7).
Det jeg bedst kan lide ved at være medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er, at jeg tror, at jeg vil blive i stand til at bo i himlen sammen med min familie igen, når vi dør. Jeg har en glad familie, der er gode eksempler for folk omkring dem. De giver meget i deres kærlighed og hjælper mig til at blive stærkere.
Bøn giver selvtillid
Det er ikke svært for mig at være medlem af Kirken, for min tro på Gud hjælper mig til at være selvsikker og få et bedre liv. Jeg er rigtig glad søndag morgen, for jeg kan gå i kirke med min familie. Vi læser normalt skrifterne, inden vi går i seng, og sommetider lærer vi af Kom og følg mig.