2023
Næste niveau
Juni 2023


»Næste niveau«, Til styrke for de unge, juni 2023.

Næste niveau

Ønsker I et løft i jeres studium af evangeliet? Prøv dette tip.

computerspil

Illustration: Emily Jones

I videospil kommer man »op på næste niveau«, når man fuldfører et niveau i et spil og går videre til det næste. Det kan give en følelse af at have opnået noget. Så tænk blot på, hvor tilfredsstillende det må føles at komme til det næste niveau i noget, der er meget mere betydningsfuldt – som jeres forståelse af evangeliet.

Her er et råd, der kan hjælpe jer til at komme »op på næste niveau« i jeres studium af evangeliet: Gå et niveau dybere.

Kraften i enkle symboler

Når I læser skrifterne og tænker over åndelige ting, kan I gå et niveau dybere ved at se efter symboler.

Symboler er enkle ting (billeder, farver, genstande, handlinger, håndbevægelser), der minder os om andre mere komplekse ting (ideer, lærdomme, principper). De hjælper os til at kommunikere hurtigt og lære bedre.

Evangeliske symboler har eksisteret siden tidernes begyndelse. Herren fortalte Adam: »Alt er blevet skabt og dannet til at vidne om mig« (Moses 6:63). Så Herren bruger symboler til at hjælpe os til at lære om ham og hans evangelium.

Her er et eksempel:

Se symbolerne

Når I studerer evangeliet, kan I finde symboler, der hjælper jer til at lære. Her er nogle få måder, hvorpå I lettere kan se og forstå dem.

  • Se efter historier, lignelser, drømme og syner. Der er ofte symboler i dem.

  • Tjek for at se, om symbolerne er forklaret i skrifterne. Frelseren forklarede sin lignelse om sædemanden. Nefi fik et syn, der forklarede hans fars drøm om livets træ. I kan også finde en forklaring i Guide til skrifterne (ChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs?lang=dan).

  • Se efter billeder, genstande eller handlinger. Hvis billeder, genstande eller handlinger spiller en central rolle (som brød og vand under nadveren eller nedsænkning i vand ved dåben), så tænk over, hvad disse ting er, hvad de gør, hvordan de bliver brugt, hvad de ligner og så videre. Det kan føre til yderligere indsigt.

  • Læg mærke til, når de samme ting dukker op forskellige steder. Træer, vand, brød, får, skibe, rejser – der er mange ting, der forekommer forskellige steder i skrifterne. Læg mærke til dem, så kan I måske skabe flere sammenhænge.

Det er kun begyndelsen. Når I går et niveau dybere ned, kan I begynde at føle, at I kommer »op på næste niveau« i jeres studium af evangeliet. Selvfølgelig vil den vigtigste læring komme gennem Helligånden, som vil vejlede og vidne for jer, når I bruger tid og kræfter på åndelige ting.