Børnenes hjerte skal vende sig

David A. Bednar

De Tolv Apostles Kvorum

Jeg opfordrer Kirkens unge til at lære om og opleve profeten Elias’ ånd.

Når vi studerer, lærer og efterlever Jesu Kristi evangelium, er rækkefølge ofte lærerig. Tænk fx på den viden, vi får om åndelige prioriteter ud fra rækkefølgen af de store begivenheder, der fandt sted, da fylden af Frelserens evangelium blev gengivet i disse sidste dage.

I den hellige lund så og talte Joseph Smith med den evige Fader og Jesus Kristus. Joseph lærte bl.a. om Guddommens sande natur og om fortsat åbenbaring. Dette majestætiske syn indledte »tidernes fylde« (Ef 1:10) og er et tegn i verdenshistorien.

Som svar på en oprigtig bøn omtrent tre år senere om aftenen den 21. september 1823, blev Josephs værelse fyldt med lys, indtil det »var mere oplyst end midt på dagen« (JS-H 1:30). En person kom til syne ved hans seng, kaldte den unge dreng ved navn og erklærede, at »han var et sendebud, sendt fra Guds nærhed … og at hans navn var Moroni« (v. 33). Han instruerede Joseph om fremkomsten af Mormons Bog. Og så citerede Moroni fra Malakias i Det Gamle Testamente med en lille variation i sproget: »Se, jeg vil åbenbare jer præstedømmet ved profeten Elias’ hånd, før Herrens store og frygtelige dag kommer.

… Og han skal i børnenes hjerte plante de løfter, der blev givet til fædrene, og børnenes hjerte skal vende sig til deres fædre. Om det ikke var således, ville hele jorden fuldstændigt blive lagt øde ved hans tilkommelse« (v. 38, 39).

Moronis undervisning til den unge profet omfattede egentligt to hovedemner: (1) Mormons Bog og (2) Malakias’ ord forudsiger profeten Elias’ rolle i genoprettelsen af »alt … som Gud fra fordums tid har forkyndt gennem sine hellige profeters mund« (ApG 3:21). Således åbenbarede de indledende begivenheder i genoprettelsen en korrekt forståelse af Guddommen, understregede vigtigheden af Mormons Bog og foregreb frelsens værk og ophøjelse for både levende og døde. Denne inspirerende orden lærer os noget om de åndelige ting, der har højst prioritet for Guddommen.

Mit budskab fokuserer på profeten Elias’ tjenestegerning og ånd, som forudsagt af Moroni i hans første belæringer til Joseph Smith. Jeg beder inderligt om Helligåndens hjælp.

Profeten Elias’ tjenestegerning

Profeten Elias var en profet i Det Gamle Testamente, der udførte store mirakler. Han lukkede himlene, og der faldt ingen regn i Israel i 3½ år. Han fordoblede en enkes mel og olie. Han oprejste en dreng fra de døde og nedkaldte ild fra himlen i en udfordring af Baals profeter (se 1 Kong 17-18). Sidst i profetens Elias’ tjenestegerning »steg [han] op til himlen i en storm« (2 Kong 2:11) og blev forvandlet.

»Profeten Joseph Smith har sagt, at Elias besad det melkisedekske præstedømmes magt til at besegle, og at han var den sidste, der gjorde det, inden Jesu Kristi tid« (Guide til Skrifterne, »Elias, profeten«, s. 31). Profeten Joseph Smith har forklaret: »Profeten Elias’ ånd, magt og kaldelse går ud på, at I har magt og myndighed til at have nøglen til fylden af Det Melkisedekske Præstedømme … og til at … opnå … alle de ordinancer, der hører Guds rige til« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 308; fremhævelse tilføjet). Denne hellige beseglingsmagt er afgørende for at præstedømmets ordinancer er gyldige og bindende både på jorden og i himlen.

Profeten Elias viste sig sammen med Moses på forklarelsens bjerg (se Matt 17:3) og overdrog denne myndighed til Peter, Jakob og Johannes. Profeten Elias viste sig igen sammen med Moses og andre den 3. april 1836 i templet i Kirtland og overdrog de samme nøgler til Joseph Smith og Oliver Cowdery.

Optegnelser i skrifterne viser, at profeten Elias stod foran Joseph og Oliver og sagde:

Se, tiden er til fulde kommet, om hvilken der blev talt ved Malakias’ mund, vidnende, at han (Elias) skulle blive sendt, før Herrens store og frygtelige dag kommer,

for at vende fædrenes hjerte til børnene og børnenes til fædrene, for at hele jorden ikke skal blive slået med en forbandelse –

derfor er nøglerne til denne uddeling overdraget i jeres hænder; og heraf kan I vide, at Herrens store og frygtelige dag er nær, ja, står for døren« (L&P 110:14-16).

Gengivelsen af beseglingsmagten ved profeten Elias i 1836 var nødvendig for at forberede verden på Frelserens andet komme og indlede en større og verdensomspændende interesse for slægtsforskning.

Profeten Elias’ ånd og værk

Profeten Joseph Smith erklærede: »Det største ansvar, som Gud har pålagt os her i verden, er at finde frem til vore døde … for det er nødvendigt, at beseglingsmagten er i vore hænder til at besegle vore børn og vore døde for tidernes fyldes uddeling – en uddeling, hvor de løfter skal indfries, som Jesus Kristus afgav før verdens grundlæggelse til menneskets frelse … Derfor sagde Gud: ›Se, jeg sender profeten Elias til jer‹« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, s. 470).

Joseph har endvidere forklaret:

»Men hvad er formålet med [profeten Elias’ komme]? Eller hvordan fuldføres den? Nøglerne skal overleveres, Elias’ ånd skal komme, evangeliet gengives, Guds hellige indsamles, Zion opbygges, og de hellige komme som befriere på Zions Bjerg (se Obad 1:21).

Men hvordan skal de blive befriere på Zions bjerg? Ved at bygge deres templer … og ved at gå frem og modtage alle ordinancerne … for alle deres forfædre, som er døde … Og heri er den kæde, der binder fædrenes hjerte til børnene, og børnenes til fædrene, hvad der opfylder og fuldbyrder Elias’ mission« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, s. 467-468).

Ældste Russell M. Nelson har forklaret, at Elias’ ånd er »en tilkendegivelse fra Helligånden, som vidner om familiens guddommelige natur« ( »En ny høsttid«, Stjernen, juli 1998, s. 35). Helligåndens karakteristiske indflydelse påvirker folk til at identificere, dokumentere og værdsætte deres forfædre og familie – både afdøde og levende.

Elias’ ånd påvirker mennesker i og uden for Kirken. Som medlemmer af Kristi genoprettede kirke har vi dog det pagtsansvar at søge vore forfædre og sørge for, at de får evangeliets frelsende ordinancer. »De kan ikke opnå fuldkommenhed uden os« (Hebr 11:40; se også Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, s. 470). Og »ej heller kan vi blive gjort fuldkomne uden vore døde« (L&P 128:15).

Af denne grund udfører vi slægtsforskning, bygger templer og udfører stedfortrædende ordinancer. Af denne grund blev profeten Elias sendt for at gengive den beseglingsmagt, som binder på jorden og i himlen. Vi er Herrens repræsentanter i frelsens og ophøjelsens værk, som vil forhindre, »at hele jorden [bliver] slået med en forbandelse« (L&P 110:15), når han vender tilbage. Det er vores pligt og store velsignelse.

En invitation til den opvoksende generation

Jeg beder nu om opmærksomhed fra de unge piger, unge mænd og børn i den opvoksende generation, når jeg understreger vigtigheden af profeten Elias’ ånd i vores tilværelse i dag. Mit budskab er til hele Kirken – men især til jer.

Mange af jer tror, at slægtsforskning udelukkende skal udføres af ældre mennesker. Men så vidt jeg ved, findes der ikke en aldersbegrænse i skrifterne eller kirkeledernes retningslinjer, der begrænser denne vigtige tjeneste til modne voksne mennesker. I er sønner og døtre af Gud, børn af pagten og med til at opbygge riget. I behøver ikke at vente, til I når en bestemt alder med at opfylde jeres ansvar for at hjælpe til i værket til frelse af menneskeheden.

Herren har i dag givet os enestående ressourcer, der gør os i stand til at lære om og elske dette arbejde, der er ansporet af Elias’ ånd. FamilySearch er fx en samling optegnelser, ressourcer og tjenester, der er let tilgængelige med en computer og en række håndholdte apparater, det er designet til at hjælpe mennesker med at finde og dokumentere deres slægtshistorie. Disse ressourcer findes også på de slægtshistoriske centre, som findes i mange af vore kirkebygninger overalt i verden.

Det er ikke tilfældigt, at FamilySearch og andre redskaber er kommet frem på et tidspunkt, hvor de unge er så fortrolige med en række forskellige kommunikations- og informationsteknologier. Jeres fingre er trænet til at sms’e og tweet’e for at fremskynde og fremme Herrens værk – ikke blot for at kommunikere hurtigt med jeres venner. Færdighederne og talenterne hos de unge i dag er en forberedelse til at bidrage til frelsens værk.

Jeg opfordrer Kirkens unge til at lære om og opleve profeten Elias’ ånd. Jeg opfordrer jer til at studere, til at søge jeres forfædre og til at forberede jer til at udføre stedfortrædende dåb i Herrens hus for jeres afdøde slægtninge (se L&P 124:28-36). Og jeg tilskynder jer til at hjælpe andre mennesker med at finde deres slægtshistorie.

Når I tager imod denne opfordring i tro, vil jeres hjerte vende sig til jeres fædres. Løfterne til Abraham, Isak og Jakob bliver indpodet i jeres hjerte. Jeres patriarkalske velsignelse med den angivne slægtslinje forbinder jer til disse fædre og vil betyde mere for jer. Jeres kærlighed og taknemlighed for jeres forfædre vil blive styrket. Jeres vidnesbyrd om og omvendelse til Frelseren vil blive dybere og varig. Og jeg lover jer, at I vil blive beskyttet mod modstanderens skærpede indflydelse. Når I tager del i og elsker dette hellige værk, vil I blive beskyttet i jeres ungdom og gennem resten af livet.

Forældre og ledere, hjælp jeres børn og unge med at lære om og opleve profeten Elias’ ånd. Men overdriv nu ikke eller giv for mange detaljerede oplysninger eller undervisning. Bed de unge mennesker om at udforske, eksperimentere og lære for sig selv (se JS-H 1:20). Alle unge kan gøre det, jeg foreslår ved hjælp af de tilgængelige moduler i familysearch.org/ldsyouth. Kvorumspræsidentskaber i Det Aronske Præstedømme og klassepræsidentskaber i Unge Piger kan spille en vigtig rolle i at hjælpe alle unge med at lære disse grundlæggende ressourcer at kende. Unge har i stigende grad brug for at lære at handle og derigennem modtage yderligere lys og kundskab fra Helligånden – og ikke blot være passive elever, der primært er genstand for handling (se 2 Ne 2:26).

Forældre og ledere, I vil blive forundret over hvor hurtigt jeres børn og Kirkens unge bliver dygtige til at anvende disse redskaber. I lærer faktisk værdifulde ting fra disse unge om, hvordan man effektivt anvender disse ressourcer. De unge kan tilbyde meget til ældre personer, som er utrygge ved eller skræmte over teknologien, eller som er ubekendte med FamilySearch. I vil også tælle jeres mange velsignelser, når de unge vier mere tid til slægtsforskning og tempeltjeneste og mindre tid til videospil, surfing på internettet og Facebook.

Troy Jackson, Jaren Hope og Andrew Allan er bærere af Det Aronske Præstedømme, som af en inspireret biskop blev kaldet til at undervise i en slægtshistorisk klasse i deres menighed. Disse unge mænd repræsenterer virkelig mange af jer i deres iver efter at lære og ønske om at tjene.

Troy fortæller: »Jeg plejede at komme i kirke og bare sidde der, men nu har jeg indset, at jeg er nødt til at gå hjem og gøre noget. Vi kan alle forske i slægten.«

Jaren sagde, at idet han lærte mere om slægtsforskning, indså han, »at dette ikke blot var navne, men rigtige mennesker. Jeg blev mere og mere begejstret for at tage navnene med til templet.«

Og Andrew fortæller: »Jeg er kommet til at holde af slægtsforskning med en kærlighed og energi, som jeg ikke vidste, jeg kunne mønstre. Når jeg hver uge forberedte mig på at undervise, puffede Helligånden ofte til mig for at handle og afprøve nogle af de metoder, der stod i lektionen. Før var slægtsforskning bare skræmmende. Men med hjælp fra Ånden var jeg i stand til at gøre noget ved min kaldelse og hjælpe mange mennesker i vores menighed.«

Mine elskede unge brødre og søstre, slægtshistorie er ikke blot et interessant program eller en kirkesponsoreret aktivitet, det er snarere en afgørende del af frelsens og ophøjelsens værk. I er blevet forberedt til denne dag og til at opbygge Guds rige. I er her på jorden nu for at hjælpe til med dette bemærkelsesværdige værk.

Jeg vidner om, at profeten Elias vendte tilbage til jorden og gengav den hellige beseglingsmagt. Jeg vidner om, at det, som bindes på jorden, bliver bundet i himlen. Og jeg ved, at de unge i den opvoksende slægt har en vigtig rolle at spille i dette storslåede værk. Jeg vidner om dette i Herren Jesu Kristi hellige navn. Amen.