Ved vi, hvad vi har?

Carole M. Stephens

Førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab

Præstedømmeordinancer og -pagter giver adgang til fylden af de velsignelser, som Gud har lovet os, hvilke er gjort mulige gennem Frelserens forsoning.

I »Familien: En proklamation til verden« udtaler Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum: »Alle mennesker – mænd og kvinder – er skabt i Guds billede. Vi er hver især en åndelig søn eller datter af himmelske forældre, og som sådan besidder hver enkelt guddommelige egenskaber og muligheder.«¹ For at opnå disse guddommelige muligheder har hver af Guds sønner og døtre brug for præstedømmets ordinancer og pagter.

Vi har brug for dåb. Når vi nedsænkes i dåbens vande, indgår vi pagt om at påtage os Kristi navn, altid erindre ham, holde hans befalinger og tjene ham til enden, så vi altid kan have hans Ånd hos os.²

Vi har brug for Helligåndsgaven. Gennem denne ordinance kan vi få adgang til Åndens stadige følgeskab. Præsident Wilford Woodruff har sagt: »Enhver mand eller kvinde, som har sluttet sig til Guds kirke og er blevet døbt til syndernes forladelse, har ret til åbenbaring, har ret til, at Guds Ånd bistår dem i deres arbejde, i deres betjening af deres børn samt i deres rådgivning af deres børn og af dem, som de er kaldet til at præsidere over. Helligånden er ikke forbeholdt mænd, ej heller apostle eller profeter. Den tilhører enhver trofast mand og kvinde og ethvert barn, som er gammelt nok til at tage imod Kristi evangelium.«³

Vi har brug for at modtage tempelbegavelsen. Ældste M. Russell Ballard har sagt: »Når mænd og kvinder tager til templet, begaves de begge med den samme kraft, som pr. definition er præstedømmets kraft … Begavelsen er bogstaveligt talt en gave af kraft.«⁴

Vi har brug for beseglingsordinancen, som fører til evigt liv, »den største af alle Guds gaver«.⁵ Denne præstedømmeordinance modtages kun af en mand og kvinde sammen. Ældste Russell M. Nelson har sagt: »Præstedømmemyndigheden er blevet gengivet, for at familier kan blive beseglet for al evighed.«⁶

Vi har brug for muligheden for at forny vore pagter hver uge, når vi nyder nadveren. Profeter og apostle i de sidste dage har belært om, at når vi værdigt tager del i nadveren, fornyer vi ikke blot vores dåbspagt, men »alle pagter indgået med Herren.«⁷

Disse præstedømmeordinancer og -pagter giver adgang til fylden af de velsignelser, som Gud har lovet os, hvilke er gjort mulige gennem Frelserens forsoning. De udruster Guds sønner og døtre med kraft, Guds kraft,⁸ og giver os mulighed for at modtage evigt liv – at vende tilbage til Guds nærhed og bo sammen med ham i hans evige familie.

For nylig besøgte jeg fire kvinder i deres hjem sammen med nogle præstedømmeledere. Disse søstre og deres familie havde brug for præstedømmenøgler og myndighed, præstedømmets ordinancer og pagter og præstedømmets kraft og velsignelser.

Vi besøgte en dejlig søster, som er gift og har to søde børn. Hun er trofast og aktiv i Kirken, og hun underviser sine børn om at vælge det rette. Hendes mand støtter hendes aktivitet i Kirken, men han er ikke medlem. Deres familie er stærk, men for at nyde endnu større styrke har de brug for yderligere præstedømmevelsignelser. De har brug for, at faderen modtager ordinancerne dåb og Helligåndsgaven og får overdraget præstedømmet. De har brug for den præstedømmekraft, der kommer i kraft af begavelse og besegling.

Vores næste besøg var hos to enlige søstre, kvinder med stor tro. Den ene søster har en søn, der forbereder sig til sin mission. Den anden søster får behandling for cancer. I stunder med modløshed og fortvivlelse husker de Frelserens forsoning og fyldes med håb og tro. De har begge brug for de yderligere velsignelser og den yderligere kraft, som opnås gennem tempelordinancerne. Vi opmuntrede dem til sammen med den kommende missionær i deres hjem at forberede sig til at modtage disse ordinancer.

Vores sidste besøg var hos en søster, hvis mand for nylig var død i en tragisk ulykke. Som nyomvendt til Kirken havde hun ikke forstået, at hun kunne få sin egen begavelse og blive beseglet til sin mand. Da vi forklarede hende, at hun og hendes afdøde mand kunne opnå disse velsignelser, fyldtes hun med håb. Eftersom hun ved, at hendes familie i kraft af tempelordinancer og -pagter kan besegles til hinanden, har hun tro til og er besluttet på at møde de prøvelser, der venter forude.

Denne enkes søn forbereder sig til at modtage Det Aronske Præstedømme. Hans ordination bliver en stor velsignelse for hende og familien. De får en præstedømmebærer i deres hjem.

Da jeg mødte disse trofaste kvinder i Honduras, kunne jeg se, at de kæmpede for at holde deres familie aktiv i evangeliet. De udtrykte taknemlighed for medlemmer i menigheden, der holder deres pagter, og som omsorgsfuldt våger over dem og støtter dem i deres timelige og åndelige behov. Men hver af disse søstre havde behov, der endnu ikke var blevet imødekommet til fulde.

I hvert af de tre hjem, vi besøgte, spurgte en klog præstedømmeleder hver søster, om hun havde fået en præstedømmevelsignelse. Hver gang var svaret nej. Hver søster bad om og fik en præstedømmevelsignelse den dag. Alle græd de, da de udtrykte taknemlighed for den trøst, vejledning, opmuntring og inspiration, som kom fra vor himmelske Fader gennem en værdig præstedømmebærer.

Disse søstre inspirerede mig. De viste ærbødighed over for Gud og hans magt og myndighed. Jeg var også taknemlig for de præstedømmeledere, der besøgte disse hjem sammen med mig. Efter vi havde forladt hvert hjem, drøftede vi, hvordan vi kunne hjælpe disse familier til at modtage de ordinancer, de havde brug for, så de kunne gå fremad på pagtens vej og styrke deres hjem.

Der findes i dag et stort behov for, at mænd og kvinder nærer respekt for hinanden som Guds sønner og døtre samt ærbødighed over for vor Fader i himlen og hans præstedømme – hans magt og myndighed.

Han har en plan for os, og når vi udøver tro på og tillid til hans plan, styrkes vores ærbødighed over for ham og hans præstedømmemagt og -myndighed.

I det verdensomspændende oplæringsmøde for ledere, Styrk familien og Kirken gennem præstedømmet, har vi fået at vide, at søstre, der ikke har en præstedømmebærer i hjemmet, aldrig behøver at føle sig alene. De velsignes og styrkes gennem de ordinancer, de har modtaget, og de pagter, de holder. De bør aldrig tøve med at række ud, når der er brug for hjælp. Ældste M. Russell Ballard har sagt, at alle kvinder i Kirken skal vide, at de har en biskop, en ældsternes kvorumspræsident, en hjemmelærer og andre værdige præstedømmebærere, som de kan stole på, og som kan komme i deres hjem og bistå dem og, som søster Rosemary M. Wixom tilføjede, for at »give en velsignelse.«⁹

Ældste Ballard har også sagt: »Vor himmelske Fader er gavmild med sin kraft. Alle mænd og alle kvinder har adgang til denne kraft til at få hjælp i deres tilværelse. Alle, der har indgået hellige pagter med Herren, og som ærer disse pagter, er berettigede til at få personlig åbenbaring, blive velsignede med englebetjening og nyde fællesskab med Gud.«¹⁰

Vi har alle brug for hinanden. Guds sønner har brug for Guds døtre, og Guds døtre har brug for Guds sønner.

Vi har forskellige gaver og forskellige stærke sider. Første Korinther kapitel 12 understreger behovet for, at Guds sønner og døtre, os hver især, opfylder vore individuelle roller og ansvarsområder i henhold til Herrens plan, så alle må have gavn deraf.¹¹

Guds sønner, ved I, hvem I er? Ved I, hvad I har? Er I værdige til at udøve præstedømmet og modtage præstedømmets kraft og velsignelser? Opfylder I jeres rolle og ansvar med at styrke hjemmet som far, bedstefar, søn, bror og onkel? Viser I respekt for kvinder, kvindelighed og moderskab?

Guds døtre, ved vi, hvem vi er? Ved vi, hvad vi har? Er vi værdige til at modtage præstedømmets kraft og velsignelser? Tager vi imod de gaver, vi får, med taknemlighed, elskværdighed og værdighed? Opfylder vi vores rolle og ansvar med at styrke hjemmet som mor, bedstemor, datter, søster og tante? Viser vi respekt for mænd, mandighed og fædres rolle?

Har vi som sønner og døtre i pagten tro på vor himmelske Fader og hans evige plan for os? Har vi tro på Jesus Kristus og hans forsoning? Tror vi på, at vi har guddommelige egenskaber og muligheder? Og forstår vi betydningen af at modtage præstedømmets ordinancer og indgå, holde og forny pagter med Herren i vore bestræbelser på at opnå disse muligheder og modtage alt det, Faderen har?¹²

Vi er vor himmelske forældres højt elskede åndelige sønner eller døtre, og hver enkelt besidder guddommelige egenskaber og muligheder. Vor Frelser, Jesus Kristus, elskede os så meget, at han gav sit liv for os. Hans forsoning gør det muligt for os at gå fremad på vejen til vores himmelske hjem ved hjælp af hellige præstedømmeordinancer og -pagter.

Disse præstedømmeordinancer og -pagter blev gengivet til jorden gennem profeten Joseph Smith, og i dag har præsident Thomas S. Monson alle præstedømmets nøgler på jorden.

Ældste D. Todd Christofferson har sagt: »Præstedømmets myndighed findes i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige til at administrere de ordinancer, hvorved vi kan indgå bindende pagter med vor himmelske Fader i hans hellige Søns navn … Gud vil holde sine løfter til jer, når I ærer jeres pagter med ham.«¹³

Dette bærer jeg vidnesbyrd om i Jesu Kristi navn. Amen.