Du kan gøre det nu!

Præsident Dieter F. Uchtdorf

Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab

Så længe vi er villige til at rejse os og fortsætte på stien … kan vi lære noget af vores fejl og blive bedre og lykkeligere.

Da jeg var ung, syntes det at falde og rejse sig at være en og samme bevægelse. I årenes løb er jeg dog kommet til den bekymrende konklusion, at fysikkens love har ændret sig – og ikke til min fordel.

For ikke så længe siden var jeg ude at stå på ski med mit 12 år gamle barnebarn. Vi nød hinandens selskab, da jeg kom til en isglat plet, der resulterede i, at jeg faldt med stort bravur og landede på en stejl bjergskråning.

Jeg prøvede ethvert trick for at rejse mig, men kunne ikke – jeg var faldet, og jeg kunne ikke komme op.

Rent fysisk havde jeg det fint, men mit ego havde lidt skade. Så jeg sikrede mig, at min hjelm og mine skibriller sad ordentligt, da jeg foretrak, at andre skiløbere ikke genkendte mig. Jeg kunne lige forestille mig at sidde der hjælpeløs, mens de elegant passerede mig på ski og muntert råbte: »Hej, bror Uchtdorf!«

Jeg overvejede, hvad der skulle til for at redde mig. Så kom mit barnebarn hen til mig. Jeg fortalte ham, hvad der var sket, men han virkede ikke særligt interesseret i mine forklaringer på, hvorfor jeg ikke kunne komme op. Han kiggede mig i øjnene, rakte ud og tog min hånd og med fast stemme sagde han: »Opa, du kan gøre det nu!«

Med det samme rejste jeg mig op.

Jeg fatter det stadig ikke. Hvad der virkede umuligt blot et øjeblik forinden blev en realitet, fordi en 12 år gammel dreng rakte ud mod mig og sagde: »Du kan gøre det nu!« Det gav mig et skud af selvtillid, entusiasme og styrke.

Brødre, der kan være tidspunkter i vores liv, hvor det at rejse sig op og fortsætte synes at overstige vore egne evner. Jeg lærte noget den dag på den sneklædte bakke. Selv når vi tror, at vi ikke kan rejse os, så er der stadig håb. Og nogle gange har vi bare brug for nogen, der kigger os i øjnene, tager vores hånd og siger: »Du kan gøre det nu!«

Illusionen om sejhed

Vi kan måske tro, at kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at føle sig utilstrækkelige og skuffede – at disse følelser påvirker dem mere end os. Jeg er ikke sikker på, at det er sandt. Mænd oplever skyldfølelse, depression og nederlag. Vi kan måske lade som om, at disse følelser ikke påvirker os, men det gør de. Vi kan føle os så tyngede af vore fejl og mangler, at vi begynder at tro, at vi aldrig vil være i stand til at få succes. Vi kan måske endog antage, at fordi vi er faldet før, så er det vores lod at falde. En forfatter beskrev det således: »Så vi kæmper videre som både mod strømmen, der uophørligt føres tilbage til fortiden.«¹

Jeg har set mænd fyldt af potentiale og gode egenskaber, der har forladt det udfordrende arbejde med at opbygge Guds rige, fordi de har fejlet en gang eller to. Det var lovende mænd, der kunne have været exceptionelle præstedømmebærere og Guds tjenere. Men fordi de snublede og blev modløse, trak de sig bort fra deres præstedømmeforpligtelser og søgte andre, men mindre værdige mål.

Og derfor lever de desværre kun i skyggen af det liv, de kunne have levet. De lever aldrig op til det potentiale, der er deres fødselsret. Som en digter beklagede, så er de blandt de uheldige sjæle, der »går i graven, mens de stadig ikke har sunget det meste af den musik, der er i deres hjerte«.²

Ingen kan lide at fejle. Og vi kan især ikke lide det, når andre – især dem vi elsker – ser os fejle. Vi ønsker alle at blive respekteret og påskønnet. Vi vil gerne være de bedste. Men vi dødelige bliver ikke de bedste uden anstrengelser og disciplin eller uden at lave fejltagelser.

Brødre, vores skæbne er ikke bestemt af det antal gange, som vi snubler, men af det antal gange vi rejser os, børster støvet af os og fortsætter fremad.

Bedrøvelse efter Guds vilje

Vi ved, at jordelivet er en prøve. Men fordi vor himmelske Fader elsker os med en fuldkommen kærlighed, så viser han os, hvor vi kan finde svarene. Han har givet os det kort, der gør det muligt for os at navigere gennem ukendt terræn og uventede prøver, som vi alle møder. Profeternes ord er en del af dette kort.

Når vi kommer på afveje – når vi falder eller afviger fra vor himmelske Faders vej – så fortæller profeternes ord os, hvordan vi kan rejse os og komme på ret kurs igen.

Af alle de principper, som profeterne i hundredvis af år har undervist i, er der et, der er blevet lagt vægt på igen og igen. Det er det budskab, der giver glæde og håb om, at menneskeheden kan omvende sig, ændre kurs og vende tilbage på stien som en sand discipel.

Det betyder ikke, at vi skal være magelige omkring vore svagheder, fejl eller synder. Men der er en vigtig forskel på sorg over synd, der fører til omvendelse, og sorg, der fører til fortvivlelse.

Apostlen Paulus lærer os, at »bedrøvelse efter Guds vilje virker omvendelse til frelse … men bedrøvelse i verdens forstand virker død«.³ Bedrøvelse efter Guds vilje inspirerer til forandring og håb gennem Jesu Kristi forsoning. Bedrøvelse i verdens forstand trækker os ned, slukker håbet og overtaler os til at give efter for yderligere fristelser.

Bedrøvelse efter Guds vilje fører til omvendelse⁴ og en forandring af hjertet.⁵ Den får os til at hade synd og elske det gode.⁶ Den opfordrer os til at rejse os og vandre i lyset af Kristi kærlighed. Sand omvendelse er forandring, ikke smerte eller lidelse. Ja, dybfølt omvendelse og sand anger over ulydighed er ofte smertefulde og meget vigtige trin i omvendelsens hellige proces. Men når skyld fører til selvhad eller afholder os fra at rejse os igen, så hæmmer den mere end den fremmer vores omvendelse.

Brødre, der er en bedre fremgangsmåde. Lad os rejse os og blive Guds mænd. Vi har en mester, en frelser, der gik gennem mørkets dal for os. Han gav sig selv som løsesum for vore synder. Ingen har nogensinde haft en større kærlighed end det. Jesus Kristus, det lydefri lam, lagde sig villigt på offeralteret og betalte prisen for vore synder »til den sidste øre«.⁷ Han påtog sig vore lidelser. Han tog vore byrder og vores skyld på sine skuldre. Mine kære venner, når vi beslutter os for at komme til ham, når vi påtager os hans navn og frimodigt vandrer på disciplens sti, så bliver vi gennem forsoningen ikke blot lovet lykke og »fred i denne verden«, men også »evigt liv i den tilkommende verden«.⁸

Når vi laver fejl, når vi synder og falder, så lad os tænke over, hvad det vil sige virkeligt at omvende sig. Det er at forandre sit hjerte og sin vilje, så de er i harmoni med Gud, og at forsage synd. Virkelig, inderlig omvendelse giver os den himmelske forsikring om, at »vi kan gøre det nu«.

Hvem er du?

En af modstanderens metoder til at hindre vores fremgang er at forvirre os omkring, hvem vi virkelig er, og hvad vi virkelig ønsker.

Vi ønsker at tilbringe tid sammen med vore børn, men vi ønsker også at dyrke vore mandige hobbyer. Vi ønsker at tabe os, men vi ønsker også at spise den mad, vi føler trang til. Vi ønsker at blive kristuslignende, men vi ønsker også at fortælle den fyr, der kørte lige ind foran os, hvad vi virkelig mener om ham.

Satans mål er at få os til at udskifte de kostelige perler af virkelig lykke og evige værdier med en uægte nipsgenstand i plast, der blot er en illusion og en forfalskning af sand lykke og glæde.

En anden metode, som modstanderen benytter for at afholde os fra at rejse os, er at få os til at se befalingerne som noget, der er blevet påtvunget os. Jeg tror, at det er menneskets natur at modsætte sig alt, der ikke fremstår som værende vores egen ide til at begynde med.

Hvis vi anser det at spise sundt og dyrke motion som noget, som vores læge forventer af os, så lykkedes det nok ikke for os. Hvis vi ser disse valg, som dem vi er, og hvad vi ønsker at blive, så har vi en større chance for at holde kursen og lykkes med det.

Hvis blot vi anser hjemmeundervisning som stavspræsidentens mål, tillægger vi det måske mindre værdi. Hvis vi ser det som vores mål – som noget vi ønsker at gøre for at blive mere kristuslignende og tjene andre – så vil vi ikke blot udføre vores pligt, men også gøre det på en måde, der velsigner de familier, som vi besøger og også vores egen.

Ganske ofte er det os selv, der bliver hjulpet op af venner og familie. Men hvis vi ser os omkring med årvågne øjne og motiveret af et omsorgsfuldt hjerte, så vil vi genkende de muligheder, som Herren placerer foran os for at hjælpe andre med at rejse sig og nærme sig deres virkelige potentiale. Skriften siger: »Hvad I end gør, gør det af hjertet – for Herren og ikke for mennesker.«⁹

Det er en fantastisk kilde til åndelig styrke at leve med oprigtighed og retskaffenhed og holde os for øje, hvor vi gerne vil være i evighederne. Selv hvis vi kun kan se dette guddommelige bestemmelsessted med troens øjne, så vil det hjælpe os til at fastholde kursen.

Når vores opmærksomhed hovedsageligt er fokuseret på vore daglige sejre eller fejl, så kan vi fare vild og falde. Hvis vi fokuserer på højere mål, vil det hjælpe os til at blive bedre sønner og brødre, venligere fædre og mere kærlige ægtemænd.

Selv de, der har hjertet rettet mod evige mål, kan snuble af og til, men de bliver ikke besejret. De stoler på og sætter deres lid til Guds løfter. De vil rejse sig igen med et klart håb om en retfærdig Gud og en inspirerende vision af en glorværdig fremtid. De ved, at de kan gøre det nu.

I kan gøre det nu

Alle, både gamle og unge, har haft sin egen personlige oplevelse med at falde. Vi mennesker falder. Men så længe vi er villige til at rejse os og fortsætte på stien mod det åndelige mål, som Gud har givet os, så kan vi lære noget af vore fejl og som resultat blive bedre og lykkeligere.

Mine kære brødre, mine kære venner, der vil dog være tidspunkter, hvor I tror, at I ikke kan fortsætte. Stol på Frelseren og hans kærlighed. Med tro på Herren Jesus Kristus og på grund af det gengivne evangeliums styrke og håb vil I være i stand til at rejse jer og fortsætte.

Brødre, vi elsker jer. Vi beder for jer. Jeg ville ønske, at I kunne høre, når præsident Monson beder for jer. Hvad enten I er unge fædre, ældre præstedømmebærere eller nyordinerede diakoner, så er vi opmærksom på jer. Herren er opmærksom på jer!

Vi anerkender, at jeres vej til tider vil være svær. Brødre, jeg giver jer dette løfte i Herrens navn; hvis I rejser jer og følger i vor Forløsers og Frelsers fodspor, så vil I en dag kunne se tilbage og være fyldt med evig taknemlighed over, at I valgte at stole på forsoningen og dens kraft til at løfte jer og give jer styrke.

Mine kære venner og brødre, lige meget hvor mange gange I er snublet eller faldet, så rejs jer! I har en glorværdig fremtid! Rejs jer og stå i Jesu Kristi gengivne evangeliums lys! I er stærkere, end I aner. I er dygtigere, end I forestiller jer. I kan gøre det nu! Om dette bærer jeg vidnesbyrd i Jesu Kristi, vor Mesters og Forløsers hellige navn. Amen.