Klou el Ongdibel
Di Mo Tang Lobengkel a Kristo
Ongeua el buil 2024 el klou el ongdibel


Di Mo Tang Lobengkel a Kristo

Kid a mla mo tang lokiu a beltikelreng me a klaumerang er a Jesus Christo me a Tngakireng er Ngii. Sel rengul a meral uldimukl a kirel di mo tang lobengkel a Kristo.

Ak meral mla melchesuar er a Tngakireng er a Jesus Kristo er se er ak dirk kekerei, engdi a klemerang er a Tngakireng er a Osobel a mlei er sera lluich me a eim a rekik. Ak dirk tilobed er a daingak er a Standord Law School e milsuub el mo melai er a bar exam er a California. A delak a ulemekedong e dilu el kmo a demak el rubak er a Crozier Kimball, el kiei er a Utah, a metkung. Ng dilu el uase a lsekum eng soak el mo mesang, eng kirek el mo remei er chelechang. A demak el rubak a mle okai me a elolem a rekil e meral mle smecher. Ng mle ungil odngelek. Ng mle ungil a rengul mesekak e mlo ouchais er a klaumerang er ngii el merngak.

A Crozier sera ledei a rekil, ea demal el, David Patten Kimball, a mlad el mle okeua ma euang a rekil.1Crozier a ulureng el kmo a demal me a demal rubak el, Heber C. Kimball, a kongei er a klengar er ngii e melchesuar el ngii a milengull er a uldelid el resechel.

A kot el omellach er a demak el rubak el merngak a mo mengroid er ngak er a lekong blingelek malechub eng techellek ele uchul tirka el blak a rengrir el rebeldekek. Ng dilur ngak el kmo a osengek a mobedul a Osobel me a Tngakireng er a Osobel. Ng dilu el kmo kid a rokui el ngelekel a oubeltik el reng el Chedam er a Babeluades. Ng diak el iior er a kmo tengera rucheled er tial beluulechad, derta er kid a mo onger el mora Osobel el kirel a kmong mle uangera otirekled er a Llechul.

A demak el rukab a mle melekoi er a Osobel el “Mengkar er a Siseball,” mengai er a 2 Nephi 9:41. Ng dilu er ngak el kmo ngoureng el locha ngungil besul a ouchelreng er ngii meng mo sebechel nguu a klechubechub er a Osobel.2

Ng meral rirtechii a renguk. Ak medengei el kmo ngii a mle melemalt el chad. Ngii a mle patriarch e mlo mesiou el betok el taem el misionari. Ng ulsisecheklak el kmo ng diak a dita el chad el kaeri el mora Dios lokiu a ungil urerel e merkong el diak luldimukl sel klungiaol el ngara Tngakireng er a Osobel. Ak lotkii el merchelechal sils sel klou el beltkil a rengul a Demak el rubak el mora Osobel me a Tngakireng er Ngii.

Sera 2019 el kngara ureor el mora Jerusalem,3 e ak mlo oldingel er sel delmerab el ngara erul chellibel el ngii a locha kmeed er sel basio el Osobel a milrisou a ocherir a re Apostil er Ngii ruchei er a le Mekerus. Ng rirtechii a renguk e ulemsadu er sera lollach er a re Apostol er Ngii el mo kau beltik el reng.

Ak dobedebekii sel nglunguuch longtil Osobel el kired. Tial nglunguuch a dilubech er a mochu ulebongel el sesei el sikang er a klengar er Ngii er a beluulechad el ngii a llechukl er sel Ebangkelio er a Johanes.

Tial nglunguuch a millutk el kirir tirke loltirakl er a Kristo, uldimukl er kid el rokui.4 Ngar sel ongtil a Osobel el mora Demal, e Ngii a ulelngit “me tir bol tang; el di uai kau e, Chedam, el ngar ngak, me a Ngak a ngar kau, me tir el dirrek bol sebechir el mo tang el ngar kid.” A Osobel a millemolem “Me a klebkall el omngiluu el meskak a blak besterir; me bol sebechir el di mo tang, el uaikid el di tang.”5 Kltalreng a ble loluluuch el kirel a Kristo ruchei er a le motelechakl e bol Mekerus. A kltalreng lobengkel a Kristo me a Chedam er a Babeluades a sebechel morngii lokiu a Tngakireng er a Osobel.

A klechubechub el olsobel el ngara Rubak a diak lultuil er a uldelid el rasech, skuul, deruchall ra buai, malechub a iro. Tiang a ultuil er a di tang lobengkel a Kristo me a Llechul.

A Prophet Joseph Smith me a Oliver Cowdery a ngiluu ocholt er a teketekel a Ikelesia me a kabelment er sera 1830, el di mle mereched er a le meteketek a Ikelesia. Sel ngii er chelechang a section 20 a le chiliuii a Prophet Joseph er sel kot el klou el ongdibel er a Ikelesia e mle kot el ocholt el ngii a le ngiluu a kengei er ngii a rokui el chad.6

A ikel ngara chelsel tial ocholt a meang el tekoi. Ngosisecheklid er a klou el ultutelel me a ngerchelel a Tngakireng er a Osobel e mekera dolail er tial klisiichel me a klengeltengat er Ngii lokiu a klechubechub el tngakireng er Ngii. A Prophet Joseph a mle lluich me a eua rekil e mla ngmai a lmuut el betok el ocholt e mla rokir a oidel a Babier er a Mormon lokiu a sengk me a klisichel a Dios. Tir el terung el Joseph me a Oliver a mla medangch el mla mechedaol el Apostol, me toba ngerachel el mo omtebechel er a Ikelesia.

Bades 17 el mora 36 a olab a kedeb el klou a ultutelel osisechakl er a Ikelesia, uldimukl a olechotel a Dios el meral ngarngii, Blebelir a rechad, Rebet, me a uldesuel a Chedam er a Babeluades er a mo suobel lokiu a Tngakireng er a Jesus Kristo. Bades 37 a ngarngii a meklou a ultutelel ruoll el kirel a techolbechelid el mora Ikelesia er a Rubak. Bades 75 el mora 79 a beldukl a nglunguuch er a chedaol belsoil el dousbech sel bek el Chedaol Sils.

Osisechakl, llach, chedaol belsoil, me a omeruul el Rubak a milkdubech lokiu a Joseph smith, el Profet er a Oluut, aika meral uchelel.7

A ulsbechall el mo nguu a techolbechelid, a kmal dmolech, e ngodech el beot. A ika uldimukl a klengariou el reng er medal a Dios, chelam el reng e melemalt a rengul,8 ouchel reng el kirel a rokui el klengit, nguu el mo obang a ngklel a Jesus Kristo, outekangel el mora ulebongel, e ulecholt er a urered el kmo kede mla nguu a Reng er a Kristo.9

Ng klou a ultutelel el rokui el mekedmokl el kirel a techolbechelid a okiu a chedaol tekoi. A ngiul a ilteet me a ngarmab el deruchall er a buai a diak a ultutelel. A remechebuul me a remerau a diosisiu el mortir a ngiul a chedaol tekoi.

Ng diak a iro, bedengel, belual a chad el ulsbechall. A Babier er a Mormon a meketeklii el kmo arokui a loleker er tir el momelai er a klungiaol el ngar a Rubak, chedelekelek ma becheleleu, kelebus ma mimokl, sechal me a redil; … rokui a diosisiu er medal a Dios.10 A Rubak a millekoi el kmo a rokui el chad a ngar ngii a techellir el di ua tang, e diak a loldik er tir.11

El bleob el di “osisiu” er medal a Dios, eng rulii meng diak a belkul el domriuch a klekakerous er kid. A rebebil a cheleuid el mengesuseu er kid “el mo omdasu er a rechad me a derta er kid el imong el ngodech er kid el ngii a diak el merang. A [rebebil] a nguu a merang, engd di telkib el kle kakerous, e mkukii el meral mo imis luldirkork.”12

A lmuut el tang, a rebebil a cheleuid lomdasu el kmo leng rokui el chad a lolengit er tir el monguu a klungiolel a Rubak me a diak a ulebengelel klengar, eng diak a longerchir el kirel a omerellir.13

Engdi, a chedaol llechukl a melekoi el kmo a rokui el mla mukngerachel chad a kirir el mo ouchel a rengrir er a kngterir e oltirakl a Llechul.14 A Rubak a mla meketeklii el kmo a rokui a ngarngii a llemeltir el mo melilt er a ilmolk me a diak a ulebengelel klengar, lokiu er ngikel Olngeseu er a rokui el chad, … e orrenges a ngarbab el llach; e blak a rengrir er a tekingel, e ngiltii a diak a ulebengelel klengar.15. Sel mo nguu a klengeltengat er a Tngakireng er a Osobel, eng kired el melilt el mo ngiltii a Kristo e olengesenges a Llechul.

Chelsel a klengar er ngak, ea “melilt” me a ”mimokl el reng” a mla meketiit e ngara klau titekangel. Ng mla ngarngii e melemolem el morngii a klautitekangel er a uldasu er a ikal tekoi.

A llechukl el dirk tilobed er a babier er a daingak, e a merael chisel sensei a melekoi el kmo, “Ng diak a mimokl lemeltel a chad.”16 E mechas a rengid, le ngika el sensei a dirrek el melekoi el kmo, “Ng diak a Dios, … e diak a mimokl lemeltel a chad, … e tiang a klou, el ngodech, el beluulechad.”17 Ak mesisiich el diak kumerang er ngii.

A dodai er a osisecheklel a klaumerang er kid a kmo kid a obang a mimokl llemelted, 18 el uldimukl er ngii a mimokl el reng.19 A Mimokl a msa chad a llemeltel el melilt e meruul. Tiang a klou a ultutelel el morsel uldasu er a mo suobel. A lak a lemeltel a chad el melilt, eng diak el sebeched el mesuub, e ngoriakl, malebuch e dolilt el mo di tang lobengkel a Kristo. E le uchul a llemeltel a chad, e kid “a mimokl el melilt er a ilmokl me a diak a ulebengelel klengar.”20 Ngar ongdibel ra babeluades er a klengar ruchei, ea uldesuel a Chedam a uldimukl er ngii a mimokl el ngii a klou a belkul el teletael. A Lucifer a ulemtok e mle soal melemall er a llemeltel a chad el melilt.21 Maluaisei, e sel techall el nguu a bedenged ra tech a milengai el diak el bora Diablong me tirkel mlo oltirakl er ngii.

Tirkel kuk rebebil er a reng el ngalek ruchei ra beluulechad a ultutii a llemeltir el melilt el moltirakl er a uldesuel a Chedam er a Babeluades. A rengalek el reng el mlukngeltengat er a cheroll el mertial klengar er a beluulechad a melemolem el ngarngii a llemeltir el melilt. Kid a mimokl el melilt e meruul, eng di diak el sebeched el ngodechii sel mo urebetellel. “A omelilt lungil me a llemalt a omdid el mora deureng, budech me a diak a ulebengelel klengar, e a bai omelilt er a klengit me a mekngit e kuk omdid el mora chelemuul reng me a klengitelreng.”22 El uaikel le dilu Alma, “A mekngit a diak el deulreng.”23

Tia el ulis el kausichai a rechad er ngii el beluulechad, eng ngarngii a di blechoel el blakelreng er a mo ngarbab. A melasem el mo kot lungil el sebeched a sebechel lokiu a llemalt e ungil a belkul lomeruul. Tiang a osisiu ngii me a osisecheklel a Rubak. A omeruul el mo mengkekerei malechub a melemall er a rebebil malechub a omekdubech a mekngit el mo merrob a mo klungiolir a rechad a omtok er a osisecheklel a Rubak. Ng diak el kired loltelechakl er a dengara chelsel tekoi malechub a rechad el kirel a dolib el mo meruul a tekoi lomtok a llechul a Dios.

Chelechal beluulechad, eng beot el domes el bedul a klalo me a ungil deruchall er a ureor. A rebebil a chemoit a llach el kirel a diak a ulebengelel me a omelilt el meskid a meklou a ultutelel el kirel a diak a ulebengelel. Ke de mo ungil sel bo doltirakl er a omellach er a President Russell M. Nelson el mo “Omdasu er a Ngarbab el Klebkall.”24

A kot el klou a ultutelel omelilt a sebechel mekedmokl er a bekord el rokui el chad el diak el iior er a duch, sebechel remuul, techall, malechub a udoud. A melisiich meng ngaruchei a lolilt a telungalek a klou a ultutelel. Tia kmal bleketakl er a chelsel a chedaol llechukl. Ka di bo momdasu er sel llechukl el ngara 1 Nephi el Lehi “a chiliis el mora oreomel. E mlo iikrii a blil, me a chetemel, me a kloklel me a ududel kolt me a silber, me a meringel chad el kloklel, ngii el rokui el di mlo medechel, ng di ngiluu a telungalek er ngii.”25

Me sel bodechau a chetituokel er a klengar, eng betok el tekoi a dubech el diak el sebechel el mekerang. Secherel a bedenged me a aksident a sebechel uldimukl er a tial teletael. Tial dirk mlorngii el klou el secher er a COVID-19 a meral mla klou a le ngedechii ra rechad el tir a milruul a rokui el melemalt. A betok el meklou a ultutelel lomelilt, kid oba klisiich. Deluultel morsel taem er ak misionari, Elder Marion D. Hanks, el mission president er kemam, a mle soal a ki bo modengelii sel poem er a Ella Wheeler Wilcox:

Ng diak a techall, diak a de borngii, diak a ngarmedad,

Sebechel ngodechii malechub el temelii malechub e loba klisichel

Sel mesisiich el blakelreng er a uldalem a rengul chad.26

A tekingel a llach, omeruul, omengull er a klechelid, me a kiei el ngara llemalt, kid a oba klisiich. A klaumerang er kid el mengull er a Dios el Chedam me a Ngelekel, el Jesus Kristo, a omelilt el kid a meruul.27

A kulengit el kmo ngak a diak kuldubech er sel diak a klemeriar reng el kirel a skuul malechub a ureor. A kulekoi er ngii a kmo sel sekum me a omerelled el kirel a skuul me a ureor a dengai el morbab er a telungalek me a mo tang lobengkel a Kristo, e sel diak domdasu er ngii el mekedmokl a sebechel momekngit ruriul.

Sel bleketakl e beot el suobel el ngara Doctrine and Covenants 20 a rutechii a rengud e mengesuseu e le ngii el kilungii e meketeklii cheledaol teletael. Ngolisechakl el kmo a mo suobel a morngii le Jesus Kristo a omeklemalt e mengedaol a reng el ouchel e leng sel krasia er a Osobel.28 Ng dmedesii a rael el kirel sel ngarbab el ngerchelel a Tngakireng er Ngii.

Ng kired el mo blak a rengud el melai er a rebebil el mo uldimukl er a kltalreng el de ngara chelsel. A lsekum meke de oltirakl er a omellach er a President Russell M. Nelson el mo mengideb er a mla meterakl el Israel er a ikal erul el beluu er tiang me sel bitang, eng kired el melai er a rebebil el mo uldimukl er a kltalreng el de ngara chelsel. El uasel klebokel losisecheklel a President Nelson: “Ngara rokui el meklou el beluu el mora iuns el ngara daob, blak a rengrir el chad a bla longideb er tir el mora Ikelesia er a Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo. Klekakerous er a siukang, omelekoi, bedengir, iro, me a belurir a nguemed el mo diak a belkul sel belsiseb er a rael er a telbiil tirkal blak a rengrir el merael el mora betik ra rengud el Osobeled.”29

Kid a mlo uldak lokiu a beltkil a rengud me a klaumerang er kid er a Jesus Kristo me a kid el ngelekel a oubeltikelreng el Chedam er a Babeluades. Sel rengul a meral uldimukl a kirel di mo tang lobengkel a Kristo. A chedaol ruoll er a techolbechelid me a chedaol belsoil el ngara Doctrine and Covenants 20, el dmak lobengkel a telbiled er a templo a oldak er kid er a ileakl el rael e meskid a techall el mo tang er a bek el meklou a ultutelel teletael e mo kiei er a budech me a kltalreng.

A kuchotii a meral sioning el kmo a Jesus Kristo a ngar, e le uchul a Tngakireng er Ngii, e kid a sebeched el di mo tang er a Kristo. El ngara chedaol ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. A David, el mle teruich ma euid a rekil, a ulngeseu el olengakt er a re bebil ra re Santo el mo imuul er a mui ra ice el Sweetwater River er sera le mekaud el ngara ngarbab el bukl er a Wyoming (mesa Saints: The Story of the Church of Jesus Christ in the Latter Daysvolume 2, No Unhallowed Hand, 1846–18932020], 237).

  2. Mesa Moroni 7:27–28

  3. Chief Rabbi er a Norway, Rabbi Michael Melchior, me a ngak a mlengilt el mo mengedecheduch er a Jewish–Latter-day Saint scholar’s dialogue el mlarngii er a June 5, 2019, er a BYU Jerusalem Center er a Israel.

  4. Mesa Johanes 17:20.

  5. Johanes 17:21–22

  6. Mesa “The Conference Minutes and Record Book of Christ’s Church of Latter Day Saints, 1838–1839, 1844” (el dodengelii el kmo ng Far West Record), June 9, 1830, Church History Library, Salt Lake City; Steven C. Harper, Making Sense of the Doctrine and Covenants (2008), 75.

  7. Doctrine and Covenants 20a mle kot el ocholt el mlotobed el ngara simbung er a Ikelesia e ulesbech er ngii a remisionari el kirel a osisechakl me a orretel a chedaol ruoll er a techolbechelid me a chedaol belsoil (mesa Harper, Making Sense of the Doctrine and Covenants, 75).

  8. Mesa 2 Nephi 2:7

  9. Mesa Doctrine and Covenants 20:37

  10. 2 Nephi 26:33

  11. 2 Nephi 26:28.

  12. Peter Wood, Diversity: The Invention of a Concept (2003), 20.

  13. A Nehor a ngiluu a deruchellel (mesa Alma 1:4).

  14. Mesa Doctrine and Covenants 29:49–50.

  15. 2 Nephi 2:27–28.

  16. Stanford (publication of the Stanford Alumni Association), Dec. 2023, cover.

  17. Ngara Sam Scott, “As If You Had a Choice,” Stanford, Dec. 2023, 44. Tial babier a ochotii a Robert Sapolsky, el Stanford professor er a biology, neurology, me a neurosurgery, e kot el betok el science books a bla lluches e oterau. Tial babier a ngarngii kuk omtok er ngii, luldimukl a Alfred Mele, el professor er a philosophy er a Florida State University, el ngii a menguteling er a John Templeton Foundation Project er a mimokl el reng. Ng millekoi el kmo, “A re scientist a dirkak loterkeklii el kmo ng diak a mimokl lomelilt—luldimukl er a blakelreng lomelilt—el kmo ng di berrous el tekoi” (in Scott, “As If You Had a Choice,” 46).

  18. Mesa D. Todd Christofferson, “Moral Agency” (Brigham Young University devotional, Jan. 31, 2006), speeches.byu.edu.

  19. Mesa Doctrine and Covenants 58:27.

  20. Mesa 2 Nephi 2:27

  21. Moses 4:3.

  22. True to the Faith: A Gospel Reference (2004), 12.

  23. Alma 41:10

  24. Mesa Russell M. Nelson, “Think Celestial!LiahonaNov. 2023, 117–20.

  25. 1 Nephi 2:4.

  26. Poetical Works er a Ella Wheeler Wilcox (1917), 129.

  27. Ng kmal soak a tekingel a Elder Neal A. Maxwell el smodii tiang el kmal mo bleketakl a omesodel: “Alskeum eng dirkak mngiltii a rengedel a Dios, eng diak a ngeral bol relii ruriul alsekum e ke kuk mla ngiltii a ngodech el tekoi” (attributed to William Law, an 18th-century English clergyman; quoted in Neal A. Maxwell, “Response to a Call,” Ensign, May 1974, 112).

  28. Mesa Doctrine and Covenants 20:29–31. Omesubel a Calvinism a smisichii sel kmo chad el mla ruebet ra klengit a sebechel nguu mo melemalt e mechedaol lokiu a krasia er a Jesus Kristo. Ngolisechakl el kmo a Dios sel tal lorelii a chad el mo subel, eng diak a ngera el sebechel mo ngodechii tiang. Doctrine and Covenants 20 a diua sel ngara Calvinism. Kede menguij el kmo, Ngarngii a techall el chad a ruebet er a klechubechub e mocheroid er a ngar el Dios (mesa Doctrine and Covenants 20:32–34; Harper, Making Sense of the Doctrine and Covenants, 74).

  29. Russell M. Nelson, “Building Bridges,” Liahona, Dec. 2018, 51.

Print