Klou el Ongdibel
Ngarbab el Deurreng
Ongeua el buil 2024 el klou el ongdibel


Ngarbab el Deurreng

Mei e derokui el mo osiik e metik er sel ngarbab el deurreng el ngii a mei sel dodersii a klengar er kid el mora Chedam er a Babeluades me a Betik ra rengul el Ngelekel.

Ak ngeltengat el mengedecheduch er a klou el ongdibel el mla mo okedei el rak. Chelsel a ikal rak, e ak mla ngmai a ker el kirel a klemechek el mlara betok el chad el liueklii a beluulechad. Ea, tara blechoel ker a di mekudem el medemedum. Ng blechoel el lomuchel el ua tiang: “Elder Uchtdorf, a kmal mlo ungil lorrenges er a cheldechedecham, eng di … dimlak a tang mek rengesii a kmong ngerang el kirel a skoki.”

Me, a uruil er chelechal sils, eng locha mo diak rengesii tial ker el telkib el meketeket.

Ngar a “sel Tumbling Mirth of Sun-Split Clouds”1

Ng meringel er kid lomdasu el kmo tia kmal dirk mle dart ma lluich el rak ra mla memong sera Wilbur me a Orville Wright re le kot el mekider el sebek er a bebul a chelechol er a Kitty Hawk, North Carolina. Eual mekedeb el sebek er seikid el sils er a December el ngildechii e mekengii a chesimer el mora tara kot el ngarbab lomekdubech a klalo er a reski er a beluulechad.,

Suebek ra skoki a mle kengaol er sera uchelel. Tirka el odam e mle medengelii tiang. Me a demerir er a Milton, el dirrek. Uaisei, el meral mle medakt a lemad tirkal terul ngelekel sechal a lemetemall a skoki meng te mle iaksok er ngii el kmo ngdiak a tang me bol dak el ngara skoki el terung.

Meng dimlak a ta mel dak el suebek—eng di mle ngarngii a ta el taem. Euid el rak ruruil er tial milkedmokl el reksi er a Kitty Hawk, ea Milton Wright a mocha kongei e ulemes er a Wilbur me a Orville el mocha kot el taem el le dak el suebek el ngara skoki. Uriul er a leberior, ea Orville a milngeluch er a demal me bol ketengel e di chimol taem el bol sebek me bo sebechel di ngii el mo medengelii el kmo ngua ngerang.

Sera le mekider a skoki ra bebul a chutem, ea okai me a eru rekil el Milton a meral mlo ulis el semeriar er tial suebek el skoki meng di mlo diak el medakt. A Orville a ulecherechur er a demal ra loldiu lungil a rengul, “Morbab, Orville, morbab!”2

Ng kakid a chad loba kmal di ua renguk!

Meng locha moktek er ngak el mengedecheduch er kirel a reua skoki sel bebil ra taem a kmo ngak a medengelii a telkib er sel ble lomelchesiu er ngii a reua Wright. Ngak el dirrek el mla “silebek el mora bebul a Beluulechad el ngara bebul a yabed el locherchur el ngara silver a osebekel skoki.”3

Sera lekot el suebek a Rodam el Wright, el ngii a dilubech el kmal di okedei me a euid el rak ruchei er a cherellek, eng milkengii a chesmerel a omerael mora cheroid, klebokel el ues, me a mechellins el deurreng el mera klengar er ngak.

Meng uaisei, el osir a rengud seikid el deuil a reng, eng di ngarngii a lmuut el ngarbab el bedengel a deurreng. Chelechal sils, loba sel rengul a Milton Wright er a deurreng loldiu el kmo, “Morbab, Orville, morbab,” Ng soak el mo mengedecheduch el kirel tiaikid el ngarbab el deurreng—mla er ker el mei, e mekera belsiseb er a rengud, e mekera bo dolchesuar er sel kot el ngarbab el teletelel.

Sel Rokir el Moktek er a Klengar er a Chad

Ng locha diak a belkul dolekeoi er tiang el kmo a rokui el chad a sorir el mo ungil a rengrir.4 E dirrek, el diak a belkul dolekeoi er tiang el kmo ng diak el rokui el chad a ungil a rengrir. Mekngit a rengud, le denguu er a rebetok el chad, eng meringel er tir a metik er a deurreng.5

Ngera uchul? A lsekum me a deurreng a kot el tekoi el kid a rechad a kmal soad, e ngera uchul meng diak el sebeched el metik er ngii? Ak mo dulii sel chelitakl er a beluu, kid a locha osiik er a deurreng er a rokui el basio el diak el ngarngii.6

Ngar Ke de Borngii e Kede Metik er a Deurreng?

Uchei er a bo dosaod er a osiik a deurreng, e knguu a techall louchais el kmo a rokui el secherel a bdelud me a reng a meral ngarngii, e a nger el kirel a diak el dil beot el kmo, “Molasem el dmeu a rengum.” A moktek er chelechang a diak kungoit malechub e kungkekerei er a tekingel a secherel a btelud. A lsekum e ke chelbangel er a choua tial ongarm, e ak mekngit a renguk lobengkem, e dechor er a bita er kau. A denguu er a rebebil, e sel mo metik er a deurreng a locha uldimukl a skel a ngesou er a meduch e semmong er a secherel a btelud el tir a chemoit a klengar er tir lomekungil lolab a duch er tir. Ng kired el mo oba omereng el saul el kirel a ikal ngesou.

A klengar a diak el di lolemolem lungil a rengud. “Ng kirel ngar ngii, erbitang el kautok er a rokui el tekoi.”7 Me a Ngii el Dios a lmangel, el chedaol llechukl a ouchais el kmo Ngii a lmangel,8 ma le uaisei e kau me a ngak a mo lmangel el dirrek. A omelchesiu el ngara klengit el reng a diak el olangch el kmo ke mla ruebet. Ngar tial klengar, ea deurreng mea klengit el reng a diak el kakeakl el ombil a tang.9 El di uai kemiu, ak dirrek el mla mo merat a renguk, ngara klengit el reng, oumekikngit el reng, e ouchel a renguk.

Engdi, ak dirrek el mla melchesuar sel klebokel el reng el mui er a deurreng el meral lulis el ngarbab meng meringel dongemekl er ngii. Ak dirrek el mla metik er ngii el kmo tial mengellakl el kloulreng a mengai er a oltirakl er a Osobel e merael er a Rolel.

Sel budech el Ngii omeskid a diak el uaisel beluulechad omeskid.10 Tia ungil. Ng ngarbab e chedaol. A Jesus millekoi, “Ak mlei me bol nguu a klengar, me bo lobang el mui er a klungiaol.”11

A ebangkelio er a Jesus Kristo a mera el “ungil chais er a deuelreng”!12 Ngii a klumech er a diak a mtechir el urunguled! Ng klumech er a oltekau a chellungel e mengol a berraod.13 Er a omengideb a llomes. Me a rengellitel er a babeluades, ngarbab el klemedengei, ngarbab el telbiil, selbechakl el mo cherechar, me a diak a ulebengelel a klebkall!

A deuil a reng a kot el moktek er a uldesuel a Dios el kirir a rengelekel. Tiakid a ble mobeob el kirel—“me [kau] bol sebechel el mo oba deurreng”!14 Kau a ulebeob el kirel tiang!

A Demad er a Babeluades a dirkak el bertii tial rael el mora babeluades. Ng diak el berrotel. Tia ngarngii el mora rokui el chad!15

Tiang a blal iaksok er ngii el mora rokui el merael er a rolel a telbiil, loltirakl a osisechakl me a okesiul a Osobel, olab a Llechul, e mengull a telbiil el riruul lobengkel a Dios. Tiang a kmal ungil iaksok!

A Dios a Ngarngii a Lmuut el Bebil el bo Lomeskid

Ke de medengelterir a rechad el tir a kmo ng diak lousbech er a Dios el mo ungil a rengrir, tir a ungil a rengrir el diak lousbech a klechelid.

Ak melekoi e olengesenges aika el lomelchesiu. A betik ra rengud el Chedam er a Babeluades a soal a rokui el ngelekel el mo ngmai a deuelreng, me Ngii a mla mekekii tial beluulechad era klebokel, me a ungil loldeu a reng, ngii lerung lungil osenged er ngii … me a rengud.16 Sel denguu er ngak, ea suebek ra skoki a meskak a klou el deureng. A kuk rebebil a metik er ngii er a chelitakl, sunga, me a sorir el meruul el tekoi, malechub aikel blebelel a Chelid.

A siotai er a rebebil me a omerk er a ungil chais el mlara Osobel el kirel a ngarbab el deurreng, eng diak dongoit aikaikid el lungil tekoi lomuchel a deurreng. Kid a di melekoi el kmo a Dios a ngarngii a lmuut el betok el bo lodars. Ng ngarbab el muut el dmolech el deurreng—ng deurreng el ngii a a lmuut el ngarbab er a rokui el lomeskid a beluulechad. Ng deurreng el ngii a otekengelii a ringel, oibekii a klengit el reng, e choroid a klsabisi.

E a deurreng er a beluulechad, a dongaisisiu er ngii, a diak el bol meketeket. Ng diak el sebechel. Tiang a tetelel a rokui el tekingel a beluulechad el mukeroul el mo mechuodel, mo nguemed, malechub eng mo mechut. Engdi a chedaol deurreng a diak a ulebengelel, e le a Dios a diak a ulebengelel. A Jesus Kristo a mlei el mo kiuekuid er tial beluulechad e mo mtechei a mechut er a diak el bol mechut. Ngii el ditang a oba tial klisiich, me a dital deurreng er Ngii a di melemolem.

A lsekum me komelchesiu el sebechel tial bedengel a deurreng el mobetok er a klengar er kau, e ak olengit er kau el mo omuchel er tial rael er a oltirakl er a Jesus Kristo me a Rolel. Ng melemolem el teletael er a klengar—el mo er a ulebongel. Kulengit me kuuchais a bebil er a uchelel a terebel er tial klou a belkul lomerael er a mo metik a mera el deurreng.

Molekeed el Mora Dios17

Kau ke lotkii ngkel redil el ngara Beches el Renged el uluutekangel er a secherel el merael a rasech er ngii el teruich ma erul el rak?18 Ng mla chemoit a rokui el lolab el momes er a toktang, eng di milrael el mo imis a rektel. Ng mla remenges a chisel a Jesus; a klisichel el omekungil a merael chisel. Engdi Ngii ng sebechel lomekungil ra rektel? E mekera bol keed er Ngii? A secherel a rullii meng “kikiongel” a dioltirakl er a llechul a Moses, ma le uaisei eng kirel cheroid er a rokui el chad.19

A bolecholt el merael mo er Ngii e olengit omekungil a ual diak el sebechel.

Engdi, ngulemdasu, “A lsekum me ak rutechii a bilel, e ngak a moungil.”20

A uriul, ea klaumerang er ngii a mlo mesisiich er a dektel. Ngultekengelii sel diak el kengei er ngii el tekoi a rebebil e milrael el moruchei el bedul Osobel.

Ng, kmal mocha kmeed el sebechel rutechii. Meng uldersii chimal.

Meng mlo ungil er a rektel.

Kid ng diak de rokui el di uai ngikal redil?

Ng locha ngarngii a betok el uchul e kede omai er a rengud el merael mo kmeed el mora Osobel. Ke de locha mo obangel a ulekakou me a otuub er a rebebil. Me a rengud el kedidai, e ke de mecherei tial techall el ngii a kmal beot e klou a ultutelel. Kede locha omdasu el kmo a de ngarngii el tekoi a torbengid el melai er a omekungil el ngar Ngii—a cherroid me a kngtid a kmal betok.

El di uai ngika el redil, e ak mla subii el kmo sel dorael lolekeed el mora Dios e odersii chimad el mo rutechii, eng sebeched el metik er a omekungil, budech, me a deurreng.

Mosiik er Ngii

a Jesus a ulsisechakl, “Mosiik, me bo betik.”21

A kuumerang el kmo tial beot el tekoi a diak el dil chedaol iaksok; tiang a meral tekoi.

A lsekum meke dosiik a uchul eng mo kesib a rengud, mo oumededenger, mo kesib a rengud a lechub e kede sabisi, e ke de mo metik aikaikid.

Engdi, a lsekum meke dosiik a deurreng—a lsekum meke dosiik a uchul e kede mo outkeu e mo ungil a rengud e moltirakl er a Osobel, e kede mo metik aikaikid.

Ng blechoel el diak debetik er a kmong ngerang el kid a diak dosiik.

Kau kosiik er a deurreng?

Mosiik, me bo betik.

Bom Motekur a Chelngelel a Tang22

A Jesus a ulsisechakl, “Ng klou el klengeltengat a denguu er a doldars er a bai dolai.”23

Ng sebechel uaisei el sel dosiik a deurreng, e sel kot lungil rolel a sel dosiik er a deureng el mo er a rebebil?

Rodam me a rodos, kemiu me ngak el medengei el k mo tia klemerang! A deurreng a diua barril er a merikengko malechub a cheluch el diak a tang me bolak.24 A mera el deurreng a obdois sel domerk er ngii.

Tia diak lousbech a kmong ngera el klou malechub eng chetituokel.

Ng sebeched el meruul a beot el tekoi.

EL uaia meluluuch el kirir a rebebil loba rengud el rokir.

Melekoi a ungil tekoi el mora tang el meral ngara rengud.

Olngeseu el outkeu er a tang, mengull, cholecholt er a klou el ututelir, me a oubeltikereng.

Olecholt a soad el bades me a belkul el merkid.

Malechub e kede kuk di orrenges.

“Sel mosiou el kirel a ngii dil chad e kau, a merang el mesiou er a Dios er kau,”25 me a Dios a mo meskau a omeksullem e le ke bekokouii. 26 A deurreng el omnguu el mesterii a rebebil a mo moluut le korkau “ungil telkelel, mosarch, e murachem, el me olsesiseb.”27

“Me Kede Mekerang?”28

A ikal mei el klebesei, sandei, ma buil, e kulengit er kemiu el mo:

  • Chemoit a temem el meral, ngara rengum el mo merael el mo kmeed er a Dios.

  • Mosiik er a bek el sils a taem er a oureng, budech, me a deurreng.

  • Besterir a deuelreng el mora rebebil el meliuekl er kau.

Rodam me a rodos er ngak, me a resechelei, sel mosiik a tekingel a Dios el kirel a dmolech el klemedengei er a diak ulebengelel uldesuel a Dios,e mkengei a ikal ongit, e molasem el mo merael er a Rolel, e ke mo melchesuar “a budech er a Dios, el diak el sebechel a chad el mo cherrungel el medengelii,”29 me a le ngara klengiterreng. Ke mo melchesuar er a klou el chengelakl er a rokui el beltkil a rengul a Dios el mekukii a rengum. A llemsel a celestial a mo omekllomes a olibesongel er kau, e kau mo chemau a teletael el kmal klebokel e mengasireng el meringel er kau a mo mesaod. Ke mo omelchesiu el mesisiich er a chedaol tekoi meng diak a ngidi ngeral lorekeed er kau.

E di uai ea Milton Wright, el locha mo kiderii a ngerem el outkeu el loldiu, “Morbab, Chedam, morbab!”

Mei e de rokui el mo osiik e metik er sel ngarbab el deurreng el ngii a mei sel dodersii a klengar er kid el mora Chedam er a Babeluades me a Betik ra rengul el Ngelekel. El meral ngara renguk el nglunguchek el ngara chedaol ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. John Gillespie Magee Jr., “High Flight,” poetryfoundation.org.

  2. Mesa Christopher Klein, “10 Things You May Not Know about the Wright Brothers,” History, Mar. 28, 2023, history.com.

  3. Magee, “High Flight.”

  4. Lluich ma eua el dart el rak ra memong, ea Aristotle a ulemtab el kmo a deuelreng a imol tekoi el rokui el chad a kot el sorir. Ngara babilengel a Nicomachean Ethics, eng ulsisechakl el kmo sel kot el ngarbab el ungil er a klengar a sel ngii a dosiik er ngii el ngii a mo ulebongel (el kakebosech el mora ikel tekoi el dosiik el ngii a mo ulebengelel a kuk bebil ra tekoi). A deulreng, el ngarbab er a rokui el tekoi, a tiakid ea ngii. “Kede blechoel soad a ungil a rengud el di kirel,” ngii a millekoi, “el diak el uchul a bebil er a tekoi” (The Nicomachean Ethics of Aristotle, trans. J. E. C. Weldon [1902], 13–14).

  5. Mesa Harry Enten, “American Happiness Hits Record Lows,” CNN, Feb. 2, 2022, cnn.com; Tamara Lush, “Poll: Americans Are the Unhappiest They’ve Been in 50 Years,” Associated Press, June 16, 2020, apnews.com; “The Great Gloom: In 2023, Employees Are Unhappier Than Ever. Ngera uchul? BambooHR, bamboohr.com.

  6. Mesa Wanda Mallette, Patti Ryan, me a Bob Morrison, “Lookin’ for Love (in All the Wrong Places)” (1980).

  7. 2 Nephi 2:11.

  8. Mesa Johanes 11:35; Moses 7:28–37.

  9. Mesa 2 Nephi 2:11

  10. Mesa Johanes 14:27.

  11. Johanes 10:10.

  12. Lukas 2:10, New Revised Standard Version.

  13. Mesa Mateus 11:28–30

  14. 2 Nephi 2:25

  15. A lsekum meng ngarngii omsimbai el kmo ng sebechel ng diak a Demam er a Babeluades el kongei er kau e mechikau me ke mo nguu a deurreng er Ngii, e ak olengit er kau el mo meluluuch e menguiu er a cheldechedechal a Kristo er a ririid el ngalek (mesa Lukas 15:11–32). Ngar tia el cheldecheduch, e kede subii a lomelchesiu a Chedam er a Babeluades el kirir a rengelekel e mengiil e outkeu er a luut er er kid ruriul ra bode cheroid er Ngii! Ngar seikid el taem e kid a mocha “melchesuar er a teleteled” (mesa bades17) e mocha omuchel er a omerolel el moremei, Ngii a mo mesekid, e leng Ngii a dechor lomes e mengiil. E Ngii a ngerang mengiil er ngii? Kid! Me sel dolekeed el mo er Ngii, e Ngii a mo outkeu er a luut er kid e mekodongid el Ngelekel.

  16. Doctrine and Covenants 59:18. Tiakid el ocholt a dirrek el smodii el kmo ngungil a rengul a Dios el ngilai el mesterir a ikal rokui el mora chad; e le tiaikid ea uchul eng milkedmokl(bades20).

  17. Mo er tirkel lolekeed er tir er a Dios, eng mesterir tia el klou el iaksok el kmo Ngii a mo olekeed el merkid (Doctrine and Covenants 88:63; dirrek el mesa Jakobus 4:8).

  18. Mesa Markus 5:24–34.

  19. Mesa Bible Dictionary, “Clean and unclean.”

  20. Markus 5:28.

  21. Mateus 7:7.

  22. Sel dosebechakl er a rebebil er a berraod, e kede “otireklii a llechul a Kristo” (Galatians 6:2; dirrek el mesa Mosiah 18:8).

  23. Rellir 20:35.

  24. Mesa 1 Kings 17:8–16.

  25. Mosiah 2:17

  26. Chelsel sel Babilengel el mo er a Romans, e a Paulus a melekoi el kmo a Dios “a momesterir a rokui el chad lultuil er a omerellir: tirkel uleba kllouelreng e millemolem el meruul a ungil e osiik er a klebkellel a ngar el mo cherechar, me a diak a ulebengelel klengar … klebkall, omengull, me a budech el mo er a bek el chad el tir a meruul a ungil”(Rom 2:6–7, 10).

  27. Lukas 6:38. A osobeled me a diak a ulebengelel deuelreng a sebechel lultuir er a klechubechub me a blekekouii el mora rebebil (mesa Mateus 25:31–46).

  28. Lukas 3:10.

  29. Filipi 4:7

Print