2005
KOMMENTARER FRA LÆSERNE
April 2005


KOMMENTARER FRA LÆSERNE

Ført til Kirken

Jeg har været medlem af Kirken siden februar 2002, og i maj 2002 blev min mand og min søn også døbt. Vi er så taknemlige for alt det, vi har lært, siden vi blev døbt. Vi takker missionærerne af hele vores hjerte.

Liahona har hjulpet os på mange forskellige måder, og bladet er os meget dyrebart. Hver gang vi læser en artikel, lærer vi noget nyt.

Vi forbereder os på at tage til templet og håber på snart at kunne komme af sted. Vi er så taknemlige for, at vi blev ført til denne kirke.

Lucica Dobre, Constanta Menighed i Bukarest Mission i Rumænien

Hjælp til familieaften

Hver måned bliver vi glade, når vi modtager Liahona. Artiklerne er altid opbyggende og danner ofte grundlag for vore familieaftener.

Familien Radeke, Kassel Menighed i Hannover Stav i Tyskland

Besøgslærerindebudskabet opmuntrer og trøster

Jeg er meget taknemlig for, at Liahona er en del af min tilværelse. Det har været en hjælp for mig til at forstå evangeliets principper ved hjælp af eksempler fra medlemmer over hele verden. Jeg elsker Besøgslærerindebudskabet. Det opmuntrer mig og trøster min ånd.

Siria Cordero, Alma Rosa Menighed i Ozama Stav i Santa Domingo i Den Dominikanske Republik

Liahona finder praktisk anvendelse

Jeg elsker Liahona, fordi det styrker min tro og hjælper mig med at vandre i Jesu Kristi lys. Jeg var især glad for oktobernummeret fra 2003. Jeg læste alle artiklerne, og hver eneste af dem fandt praktisk anvendelse i mit liv. Jeg er så taknemlig for Kirken og det tidsskrift, som er en hjælp for folk over hele verden.

Tina Sensok, Phnom Penh 8. Menighed i Phnom Penh Nordre Stav i Cambodja

Troens forsvarer

Eftersom jeg har travlt med universitetsstudier, arbejde og kaldelser i Kirken, har jeg måtte finde en måde at få læst regelmæssigt i Liahona på. Nu tager jeg det med mig, når jeg tager på universitetet, og jeg udnytter hver eneste ledige stund til at læse i det. Det er en velsignelse i mit liv. Takket være de artikler, som det indeholder, fornemmer jeg Helligåndens vejledning meget stærkere, og det er lettere at bære vidnesbyrd om det gengivne evangelium. Tidsskriftet hjælper mig med at være et lys for mine venner og giver mig styrke til at være en troens forsvarer.

Lehi Spencer Santiago Lastra, Natividad Menighed i Tacna Stav i Peru

Kærlighed til templet

Jeg elsker Liahona, især Lille Liahona, og det gør mine børn også. De har nydt historierne fra Bibelen og Mormons Bog, og de elsker billederne af profeterne og templerne. Min datter, som er seks år gammel, har i Primary hørt om templet, og hun har et ønske om at komme der en dag.

Yadira González, Cincuentenario Menighed i Panama City Stav i Panama