2005
Glæd jer over gengivelsen af præstedømmet og præstedømmets nøgler
April 2005


BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET

Glæd jer over gengivelsen af præstedømmet og præstedømmets nøgler

Udvælg bønsomt de skriftsteder og lærdomme, som bedst imødekommer behovet hos de søstre, som du besøger. Fortæl om dine egne oplevelser og bær vidnesbyrd. Lad dem, du underviser, gøre det samme.

Joseph Smith – Historie 1:69: »I Messias’ navn overdrager jeg jer, mine medtjenere, Arons præstedømme, som ejer nøglerne til engles betjening og til omvendelsens evangelium og til dåb ved nedsænkning til syndernes forladelse.«

Hvordan har du oplevet glæden ved præstedømmets gengivelse?

Præsident Joseph F. Smith (1838-1918): »Lad os derfor fryde os i sandheden, ved præstedømmets gengivelse – den kraft, der er tildelt manden, og hvorved Herren godkender i Himmelen, hvad mennesket gør på jorden« (Evangeliske lærdomme, 1980, s. 371).

Præsident Gordon B. Hinckley: »Jeg takker min evige Fader for gengivelsen af det hellige præstedømme … Jeg har set det skønne og det forunderlige i præstedømmet, i dets ledelse af denne bemærkelsesværdige kirke. Jeg har mærket dets kraft flyde gennem mig for at velsigne og helbrede de syge. Jeg har set den forædlende virkning, det har givet de ydmyge mænd, der er blevet kaldet til store og vigtige opgaver. Jeg har set det, når de har talt med magt og myndighed fra det høje« (»Mit vidnesbyrd«, Stjernen, januar 1994, s. 49).

Præsident Heber J. Grant (1856-1945): »Enhver gave, nåde, kraft og begavelse, som kom i kraft af den levende Guds hellige præstedømme på Frelserens tid, nyder vi godt af i dag. Det glæder mig at vide, at … velsignelserne, den Almægtige Guds helbredende kraft, hans Ånds inspiration, hvorved mænd og kvinder kan få tilkendegivelser fra ham … findes i dag blandt de sidste dages hellige« (Kirkens præsidenters lærdomme: Heber J. Grant, 2002, s. 99).

Hvordan kan du drage nytte af præstedømmets magt og nøgler?

L&P 84:19-20: »Og dette højere præstedømme forvalter evangeliet og holder nøglen til rigets hemmeligheder, ja, nøglen til Guds kundskab. Derfor åbenbares gudfrygtighedens kraft i dets forordninger.«

Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum: »Guds præstedømme skænker hans børn lys i denne mørke og problemfyldte verden. Gennem præstedømmets magt kan vi modtage Helligåndsgaven til at føre os til sandhed, vidnesbyrd og åbenbaring. Denne gave er tilgængelig for både mænd, kvinder og børn« (»Præstedømmets velsignelser«, Stjernen, januar 1996, s. 32).

Coleen K. Menlove, Primarys hovedpræsidentinde: »Retskafne præstedømmeledere har myndighed og magt til at lede og velsigne Herrens folk … Vi har mulighed for at være kvinder, hvis ører er indstillet på at modtage profeternes og præstedømmeledernes ord, som om de kom fra Gud selv. Lad os glæde os over den mulighed, vi har som søstre i Zion til at støtte præstedømmelederne i arbejdet med at føre familier til Kristus« (»Joining in the Mighty Work of God«, Ensign, oktober 2002, s. 46, 49).