2005
STÆRKE RØDDER I SMÅ MENIGHEDEr
April 2005


STÆRKE RØDDER I SMÅ MENIGHEDEr

Gå ud i skoven og lyt til stilheden. Se solen stråle gennem trækronerne. Nyd vor himmelske Faders vidunderlige skaberværk. Tænk over, hvordan træerne holder sig oprejst og faste og stærke.

Joseph Smith trådte ind i en sådan skov, da han knælede ned og bad, så nyt lys blev bragt ind i verden. Han søgte et sted, hvor han kunne være i fred, et stille sted, hvor han kunne tænke og modtage svar på sine spørgsmål.

Joseph Smith modtog sin første åbenbaring i New York i det nordøstlige USA, men disse skove ligger i Kroatien og Slovenien. Unge mænd og unge piger samles her til ungdomskonferencer. Ligesom profeten Joseph beder disse unge mennesker om svar og finder dem i Jesu Kristi evangelium.

Kroatien og Slovenien er lande, som ligger øst for Italien og var en del af Jugoslavien, indtil 1991. De første sidste dages hellige missionærer kom til denne del af verden i begyndelsen af 1990erne. Siden da er der blevet oprettet tre menigheder af Kirken i Slovenien og syv i Kroatien. Kirken har endnu ikke vokset sig stor nok til at bygge kirkebygninger der endnu, men værket skrider frem. De fleste nye medlemmer er unge mænd eller unge piger, som mødes så ofte de kan for at hente styrke fra deres forenede vidnesbyrd.

På egen hånd

Det kan være ensomt at være medlem af Kirken i disse små menigheder. Når Kristina Mestrov overværer møderne i sin menighed i Split, er de eneste andre ofte hendes mor og missionærerne. Men hun gør sit bedste for at ændre på det. »Jeg stræber hele tiden efter at være den bedst mulige missionær,« siger hun.

Mange unge er de eneste i deres familie, som er medlemmer af Kirken. Petra Karaklajic fra Zagreb i Kroatien længes efter den dag, hvor hendes familie forstår hendes tro. Hun siger: »Nogle af de andre i familien har det svært med, at jeg går til møder om søndagen og med nogle af Kirkens lærdomme.« Men så forklarer Petra, hvordan hun tackler det: »Find ud af, hvem du virkelig er, og hvor du skal hen. Og hvis du tillader det, så ændrer evangeliet dit liv til det bedre. Bare gør dit bedste og følg Jesus Kristus. Du er et elsket barn af den levende Gud.«

Tina Dobravc blev for nylig medlem af Kirken i Celje i Slovenien. Hun har set positive forandringer i sit liv siden sin omvendelse. Men hun synes, at det til tider har været svært at efterleve evangeliet uden støtte fra sin familie. »Hjemme hos os er det svært at velsigne maden eller bede alene,« siger hun. »Men jeg må huske på, at det er umagen værd. Jeg ved, at min familie en dag vil finde glæde, og at de finder evangeliet.« Tina tjener som aktivitetsleder i sin menighed.

Mange af de unge står også alene blandt deres venner. Mange måtte vinke farvel til deres venner, da de blev medlem af Kirken. Lucija Krajnik fra Ljubljana, der for nylig er blevet medlem af Kirken, siger: »Efter at jeg er blevet medlem af Kirken, har jeg måtte tage afstand fra mine gamle venner, fordi de er dårligt selskab. Det bedste, jeg kan gøre, er at isolere mig fra dem og holde kontakt til medlemmer og missionærer.«

Sammenhold

Ligesom træerne i en skov styrker hinanden, styrkes de unge af at være sammen. Ved en ungdomskonference for nylig, hvor mange var med for første gang, samledes 47 unge. De forstod ikke altid hinanden, fordi de talte engelsk, kroatisk eller slovensk, men de havde evangeliets sprog til fælles.

Petra Karaklajic finder styrke i ungdomskonference og andre aktiviteter med mennesker, der deler hendes tro. »Når vi er sammen, er vi stærkere,« siger hun. »Jeg føler mig velsignet ved at have mine søskende i Kirken.«

Lucija Krajnik ved, at hun har brug for sine venner i evangeliet. »Hvor ville jeg have været, hvis jeg ikke havde Kirken?« spørger hun. »Jeg er taknemlig for at være medlem af Kirken og for at have mine venner ved min side.«

De unge ved, at hvis de præsenterer andre for evangeliet, kan Kirken fortsat vokse. De indbyder ofte andre til at være med, så de kan se evangeliets lys.

Simon Stevanovic fra Celje i Slovenien er overbevist om, at han skal forkynde evangeliet for sine venner og sin familie: »Vi må opmuntre vore forældre og venner, så Kirken kan vokse. Vi har masser af venner. Vi skal udbrede kendskabet til evangeliet.« Simon hjælper sin far med at lære Kirken bedre at kende og ser frem til en dag at tage på fuldtidsmission.

Ava Zupancic fra Ljubljana i Slovenien forstår, at det at føre andre til dåb kun er begyndelsen. »Jeg bliver meget ked af det, når jeg ser folk blive døbt, og så, efter kort tid, holder de op med at komme,« siger hun. »Det sker alt for ofte. Vi skal hjælpe de nye medlemmer!«

Forbliv stærk

Selv i disse skove, hvor der er stærke rødder og omgivende træer til at beskytte en, kan storme til tider rase og udfordringer møder en. Men disse unge ved, at det er umagen værd at stå imod stormene.

»Hvis man vil være mester,« siger Davor Majc fra Kranj i Slovenien, »så må man rejse sig igen og fortsætte, uanset hvor mange gange man falder på vej mod målet. De, der venter på dig ved målstregen, hepper på dig.«

Ivona Frcek fra Zagreb i Kroatien bærer vidnesbyrd om, at »alt det dårlige, der sker, går over. Man skal bare være stærk og holde fast i sandheden.«

De unge fra Kroatien og Slovenien finder fortsat styrke i hinandens selskab og hjælper andre med at finde svar på livets store spørgsmål. De håber på at være som træerne i skoven: Høje, faste, urokkelige og stærke.

Phillip og Ani Maxfield hjalp med at skrive denne artikel. De tjente i Zagreb-Missionen i Kroatien og er medlemmer af Issaquah 5. Menighed i Bellevue Stav i Washington.

»Vi opfordrer hvert eneste medlem af Kirken til at række de nyomvendte hånden, at lægge armen omkring dem og få dem til at føle sig hjemme. Velsign dem med jeres venskab. Yd dem opmuntring med jeres tro. Se til, at ingen af dem går tabt.«

Præsident Gordon B. Hinckley, »Kirkens tilstand«, Liahona, maj 2003, s. 4.