Kristi lys
Det, som enhver, der er kaldet til at forkynde evangeliet, undervise i evangeliet eller efterleve evangeliet, bør vide.
De fleste medlemmer af Kirken har en grundlæggende forståelse af Helligånden. De fleste har oplevet dens tilskyndelser og forstår, hvorfor Helligånden kaldes Talsmanden.
De ved, at »Helligånden … er en person, der består af ånd« (L&P 130:22) og er en del af guddommen (se Trosartiklerne 1).
Men mange er ikke klar over, at der er en anden Ånd – Kristi lys (se L&P 88:7) – en anden inspirationskilde, som enhver af os besidder ligesom alle andre i den menneskelige familie. Hvis vi kender til Kristi lys, forstår vi, at det findes i os alle sammen, og vi kan trække på det, når vi ønsker at fortælle andre om sandheden.
Helligånden og Kristi lys er forskellige. Skønt de til tider beskrives med de samme ord i skrifterne, er de to forskellige og særskilte enheder. Det er vigtigt, at man kender til dem begge.
Jo mere vi ved om Kristi lys, desto mere forstår vi livet, og desto større kærlighed får vi til hele menneskeheden. Vi bliver bedre undervisere og missionærer og forældre, og bedre mænd, kvinder og børn. Vi får større respekt for vore brødre og søstre i Kirken og for dem, som ikke tror, og som endnu ikke har fået overdraget Helligåndsgaven.
Kristi lys beskrives i skrifterne som »Ånden [der] giver hvert menneske, som kommer til verden, lys« (L&P 84:46; fremhævelse tilføjet); »lyset som findes i alting, som giver alting liv, der er den lov, hvorved alting styres« (L&P 88:13; se også Joh 1:4-9; L&P 84:45-47; 88:6; 93:9).
Og Kristi lys beskrives i skrifterne også som »Jesu Kristi Ånd« (L&P 84:45), »Herrens ånd« (2 Kor 3:18; se også Mosiah 25:24), »Sandhedens ånd« (L&P 93:26), »Sandhedens lys« (L&P 88:6), »Guds Ånd« (L&P 46:17) og »den Helligånd« (L&P 45:57). Nogle af disse betegnelser benyttes også om Helligånden.
Det Første Præsidentskab har skrevet: »Der findes en universelt udbredt kraft, som er verdens lys og liv, som oplyser ethvert menneske, der kommer til verden, og som udgår fra Guds nærhed og når ud overalt i det uendelige rum, det lys og den kraft, som Gud skænker i varierende grad til dem, ›som beder ham‹, i overensstemmelse med deres tro og lydighed.«1
Uanset om dette indre lys, denne kundskab om ret og uret, kaldes for Kristi lys, moral eller samvittighed, kan den få os til at beherske vore handlinger – selvfølgelig medmindre vi undertrykker eller kvæler den.
Hvert eneste af vor himmelske Faders åndelige børn kommer til verden for at få et fysisk legeme og for at blive prøvet.
»Herren sagde til Enok: Se disse dine brødre, de er mine egne hænders værk, og jeg gav dem deres kundskab den dag, jeg skabte dem; og i Edens have gav jeg mennesket hans handlefrihed« (Moses 7:32).
»Derfor er menneskene fri efter kødet; og alle ting, der er tjenlige for menneskene er givet dem. Og de kan frit vælge frihed og evigt liv ved den store formidling for alle mennesker, eller fangenskab og død efter djævelens magt og fangenskab« (2 Nephi 2:27).
Deraf ved vi, at »enhver må kunne handle både med hensyn til lære og grundsætninger med henblik på fremtiden ifølge den handlefrihed, jeg har givet ham, og enhver være ansvarlig for sine egne synder på dommens dag« (L&P 101:78).
Vi formanes til ikke at udslukke ånden (se 1 Thess 5:19). Således ser vi, at »mennesket er blevet tilstrækkeligt undervist, så det kender godt fra ondt« (2 Nephi 2:5; se også 2 Nephi 2:27). De har deres handlefrihed, og de skal stå til ansvar.
Kristi Ånd fremmer alt, som er godt, ja, enhver dyd (se Moroni 7:16). Den står i lysende og urokkelig kontrast til alt, som er groft eller hæsligt eller verdsligt eller ondt eller ugudeligt (se Moroni 7:17).
Samvittigheden bekræfter, at mennesket virkelig besidder Kristi lys. Den bekræfter også, at der virkelig findes godt og ondt, retfærdighed, nåde, ære, mod, tro, kærlighed og dyd, såvel som disses modsætninger – had, griskhed, brutalitet og misundelse (se 2 Nephi 2:11, 16). Skønt disse værdier ikke er håndgribelige, følger de love, hvis virkninger er lige så virkelige, som dem, der følger fysiske love (se Gal 6:7-9). Kristi Ånd kan sammenlignes med den enkeltes »skytsengel«.2
Kristi Ånd kan oplyse opfinderen, videnskabsmanden, kunstmaleren, billedhuggeren, komponisten, skuespilleren, arkitekten eller forfatteren til at skabe storslåede, ja, sågar inspirerende værker til velsignelse og gavn for hele menneskeheden.
Denne Ånd kan give tilskyndelser til landmanden på marken, eller fiskeren i sin kutter. Den kan inspirere læreren i klasseværelset, eller missionæren, der præsenterer evangeliet. Den kan inspirere den elev, som lytter. Og, hvad der har meget stor betydning, den kan inspirere ægtemænd og hustruer, fædre og mødre.
Dette indre lys kan varme og vogte og vejlede. Men det kan jages bort af det, der er hæsligt eller uværdigt eller ugudeligt eller umoralsk eller selvisk.
Kristi lys fandtes i dig, før du blev født (se L&P 93:23, 29-30), og det er hos dig hvert eneste øjeblik af dit liv, og det forsvinder heller ikke, når den dødelige del af dig er forvandlet til støv. Det er der hele tiden.
Enhver mand, kvinde eller barn fra et hvert land, trossamfund eller hudfarve – enhver, uanset hvor de bor, eller hvad de tror på, eller hvad de gør – har i sig det uudslukkelige Kristi lys. Set i det lys er alle mennesker skabt lige. Det, at Kristi lys findes i enhver, er et vidnesbyrd om, at der ikke er personsanseelse hos Gud (se L&P 1:35). Han behandler alle lige med hensyn til dette Kristi lys.
Det er vigtigt for en lærer eller en missionær eller en forældre at vide, at Helligånden kan virke gennem Kristi lys. Den, der underviser i evangeliske sandheder, sår ikke noget, som er fremmed eller nyt i en voksen eller et barn. I stedet skaber missionæren eller læreren kontakt til noget, som allerede findes i dem. Evangeliet lyder »bekendt« i deres ører. Undervisningen vil så »overbevise [dem, der lytter,] om, at Jesus er Kristus, den evige Gud, som åbenbarer sig for alle folk« (Mormons Bogs titelblad).
I løbet af sin jordiske tjenestegerning forkyndte Jesus sit evangelium og lagde den grundvold, som hans kirke skulle bygges på. Denne grundvold er bygget med lærdommens sten, som hverken kan ses med dødelige øjne eller mærkes med hænderne. De er usynlige og uhåndgribelige. De hverken forvitres eller smuldrer. De kan ikke knuses eller opløses eller tilintetgøres. Disse lærdomssten er uforgængelige og uopslidelige.
Disse lærdomssten eksisterede »fra verdens begyndelse« (L&P 124:38, 41). Kristus byggede sin kirke på dem.
Jesus talte om »den sten, bygmestrene vragede« (Matt 21:42). Så sænkede frafaldets skygge sig over jorden. Præstedømmets myndighedslinje blev brudt. Men menneskeheden blev ikke efterladt i fuldstændigt mørke eller helt uden åbenbaring eller inspiration. Den tanke, at himlene blev lukket, da Kristus blev korsfæstet, og først igen åbnede sig, da Joseph modtog sin første åbenbaring, er ikke sand. Kristi lys var til stede overalt og tog sig af Guds børn; Helligånden besøgte søgende sjæle. De retfærdiges bønner gik ikke ubesvaret hen.
Overdragelsen af Helligånds gaven måtte vente indtil gengivelsen af præstedømmet og tidernes fyldes uddeling, hvor alt skulle åbenbares. Tempeltjenesten – ordinancerne – skulle da åbenbares. Så skulle de, der havde levet i de mange generationer, hvor disse vigtige ordinancer ikke var tilgængelige, og hvor dåb ikke var tilgængelig, endelig forløses. Gud svigter aldrig sine børn. Han har aldrig svigtet denne jord.
Da hans evangeliums fylde blev gengivet, blev Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige bygget på den samme grundvold af lærdomssten.
Eftersom vi lærer stort set alt ved hjælp af vore fysiske sanser, er det meget vanskeligt at undervise i uhåndgribelige lærdomme, som hverken kan ses eller føles. Mesterlæreren Jesus forkyndte disse lærdomme, og de kan forkyndes på samme måde i dag. Det er min hensigt at vise jer, hvordan han, Mesterlæreren, forkyndte dem.
Man kan lære at forstå åndelige sandheder lige så tydeligt, som hvis disse lærdomssten var så fysiske som granit eller flint eller marmor. Marmor bøjer sig for billedhuggerens hænder, så andre kan se det, som han ser gemt i den uformelige sten. På samme måde kan du lære andre at se – det vil sige, at forstå – disse uhåndgribelige, usynlige lærdomssten.
Den måde, som Frelseren underviste på, og som du kan undervise på, er både enkel og dybsindig. Hvis du vælger en håndgribelig genstand som symbol på en lærdom, kan du undervise, som han gjorde. En lærer kan forbinde lærdommen med en allerede kendt genstand, som kan ses med fysiske øjne.
Jesus sammenlignede tro med et frø, det lille sennepsfrø, som kan bådes ses og føles. Han fortalte, at hvis man plejer frøet, kan det vokse op og blive til et træ (se Luk 13:19).
Han sammenlignede himmeriget med en dagligdags genstand, som kan ses. »Himmeriget,« sagde han, »ligner et vod, der blev kastet i søen og samlede fisk af enhver art« (Matt 13:47); og han sagde: »Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark« (Matt 13:44).
Som eksempler eller symboler brugte Kristus så almindelige ting som salt (Matt 5:13; Mark 9:49-50; Luk 14:34) og lys (Matt 5:15; Mark 4:21; Luk 8:16; 11:33-36, Åb 18:23), som regn (se Matt 7:25-27) og regnbuer (se Åb 4:3; 10:1). De fire evangelier er fyldt med den slags eksempler. Og Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle har også utallige lignende eksempler. De findes overalt. Det er det, en historie eller en lignelse er – et eksempel fra dagligdagen, der benyttes til at forklare et princip eller en lærdom, som er usynlig eller uhåndgribelige.
En gang i Matthæus, en gang i Lukas, tre gange i Mormons Bog og tre gange i Lære og Pagter taler Frelseren om en høne med kyllinger (se Matt 23:37; Luk 13:34; 3 Nephi 10:4-6; L&P 10:65; 29:2; 43:24). Alle kender høns og kyllinger, selv små børn.
Troen er selvfølgelig ikke fuldstændig ligesom et frø, og himmeriget er heller ikke fuldstændig som et net eller en skat eller surdej (se Luk 13:21) eller »en købmand, der søgte efter smukke perler« (Matt 13:45). Men med disse illustrationer formåede Jesus at åbne sine disciples øjne – ikke deres naturlige øjne, men deres forstands øjne (se Matt 13:15; Joh 12:40; ApG 28:27; Ef 1:18; 2 Nephi 16:10; L&P 76:12, 19; 88:11; 110:1).
Med vores forstands øjne kan vi se det, der er åndeligt. Når vores ånd rækker ud, kan vi røre ved det, som er åndeligt og føle det. Vi kan se og føle det, som er usynligt for de fysiske sanser. Husk på, at Nephi fortalte sine oprørske brødre, som havde afvist et budskab fra en engel: »I har mistet evnen til at fornemme, så at I ikke kan forstå hans ord« (1 Nephi 17:45; fremhævelse tilføjet).
Paulus skrev til korinterne om »det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder …
Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok« (1 Kor 2:10, 13-14).
I nutidig åbenbaring har Kristus talt om »det lys, som skinner, der giver jer lys, er gennem ham, som oplyser jeres øjne, og er det samme lys, der skærper jeres forstand« (L&P 88:11).
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare Kristi lys, uden at gøre det samme, som Herren gjorde, når han forkyndte usynlige, uhåndgribelige sandheder for sine disciple.
Jeg vil beskrive Kristi lys ved at sammenligne det med solens lys. Enhver kender solens lys. Det findes overalt, og det kan ses og føles. Selve livet afhænger af sollys.
Kristi lys er ligesom solens lys. Det er også til stede overalt, og det er givet til alle.
Ligesom mørket må vige, når solens lys bryder frem, må de onde flygte for Kristi lys.
Der findes intet mørke i sollyset. Mørket er underlagt det. Solen kan skjules af skyer eller af jordens rotation, men skyerne forsvinder, og jorden fuldfører sin omdrejning.
Ifølge planen får vi at vide, at »det er nødvendigt, at der er en modsætning i alle ting« (2 Nephi 2:11).
Mormon advarede om, at »djævelen … tilskynder ingen til at gøre godt, nej, ikke een, ej heller gør hans engle, ej heller gør de, som underkaster sig ham.
Og nu, mine brødre, eftersom I kender det lys, ved hvilket I kan dømme, hvilket lys er Kristi lys, se til, at I ikke dømmer urigtigt« (Moroni 7:17-18).
Dette Kristi lys, som giver liv, findes inde i dig. Den onde stræber efter at skygge for det. Det kan blive så sløret af forvirring, at du kan blive overbevist om, at det ikke eksisterer.
Ligesom sollys er et naturligt desinfektionsmiddel, kan Kristi Ånd rense ånden.
Enhver sjæl, uanset hvem eller hvor eller hvornår, er barn af Gud. Det er vores ansvar at forkynde, at »det er den ånd, som er i mennesket, den Almægtiges ånde, der giver dem indsigt« (Job 32:8).
Præsident Joseph Fielding Smith har talt om læren omkring Helligånden og Kristi lys: »Ethvert menneske kan modtage en tilkendegivelse fra Helligånden, selv om det er uden for Kirken, hvis det alvorligt søger efter lys og sandhed. Helligånden vil komme og give mennesket det vidnesbyrd, det søger – hvorefter han trækker sig tilbage; og mennesket har ikke noget krav på et besøg til eller på stadige besøg og tilkendegivelser fra ham. Det kan få stadig vejledning af den anden ånd, Kristi Ånd.«3
Kristi Ånd er der altid. Den forsvinder aldrig. Den kan ikke forsvinde.
Alle overalt har allerede Kristi Ånd, og skønt Helligånden kan besøge alle, opnås Helligånds gaven »ved at adlyde evangeliets love og forordninger« (3. trosartikel), ved at underkaste sig »dåb ved nedsænkning i vandet til syndernes forladelse; [og] håndspålæggelse for Helligåndens gave« (4. trosartikel). Den er ikke automatisk til stede, sådan som Kristi Ånd er det. Denne gave skal overdrages af en, der besidder myndighed dertil (se 5. trosartikel).
Det er det, vi har fået besked på at gøre, at fremme Kristi lys, som findes i hver eneste sjæl, og føre sjæle frem til det stade, hvor Helligånden kan besøge dem. Og så kan de med tiden, takket være ordinancerne, modtage Helligåndsgaven, som overdrages hvert eneste medlem af Kirken.
Når et menneske har modtaget Helligåndsgaven og kan udvikle den sammen med Kristi lys, som det allerede har, ligger evangeliets fylde åben for deres forstand. Helligånden kan endda virke gennem Kristi lys.4
Kristi lys er så universelt som selve sollyset. Overalt hvor der er mennesker, findes Kristi lys. Enhver levende sjæl er i besiddelse af det. Den er ophav til alt, som er godt. Den er inspirationskilde til alt, som velsigner og gavner menneskeheden. Den nærer selve godheden.
Mormon sagde: Ransag »flittigt … i Kristi lys, så at I kan skelne godt fra ondt; og dersom I vil antage alt, hvad der er godt og ikke fordømme det, skal I visselig blive Kristi børn« (Moroni 7:19).
Alle kender til solskin. Når du sammenligner Kristi Ånd med sollys, kommer du måske i tanker om almindelige eksempler fra dit eget liv. Disse eksempler er nærmest endeløse. Disse eksempler kan forstås af både små børn og voksne, ligesom Kristi lignelser kan. Det burde ikke være vanskeligt at undervise i, hvordan åbenbaring kan komme gennem lys, selv om vi ikke præcis ved, hvordan inspiration fungerer.
Mennesket selv kan, trods sine begrænsninger, formidle budskaber gennem fiberoptiske kabler. Et enkelt lille glasfiber, som er tyndere end et menneskehår, kan overføre 40.000 meddelelser på samme tid. Disse kan afkodes og omformes til billeder og lyd og farver, ja, selv bevægelser. Det kan mennesket klare.
En laserstråle, som hverken rummer ledninger eller fibre, kan overføre 100 milliarder bit oplysninger i sekundet.
Hvis det er muligt for mennesket, hvorfor skulle vi så undre os over løftet om, at Kristi lys findes i os alle, og at Helligånden kan besøge os alle?
Det burde derfor ikke være svært at forstå, hvordan åbenbaring fra Gud til hans børn på jorden kan nå ud til hele menneskeheden gennem både Kristi lys og Helligånden.
Dette Kristi lys omtales overalt i skrifterne. Lære og Pagter er en righoldig kilde til lærdomme om Kristi lys. For eksempel taler den om »sandhedens lys, hvilken sandhed giver lys. Dette er Kristi lys. Han er endog solen og solens lys og den kraft, hvorved den blev skabt« (L&P 88:6-7).
Almindelige lærere, som har det ansvar at forkynde læren og bære vidnesbyrd om det åndelige, har inden for deres egen erfaringssfære almindelige emner, som kan sammenlignes med det, der er åndeligt.
Kristi lys kan altså antændes af Helligånden, Talsmanden. Vi har fået at vide, at »Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer« (Joh 14:26).
Præsident Harold B. Lee har sagt: »Det lys går aldrig helt ud … [med henvisning til Kristi lys] medmindre vi begår den utilgivelige synd. Dets lys kan være så svagt, at vi knap kan ane det, men det er der, så vi kan få det til at blusse op til en flamme, som brænder med en klarere forståelse og kundskab. Hvis det ikke var for det, kunne vi ikke udrette noget som helst. Vores missionering ville være forgæves.«5
Hvis vi forstår, at Kristi lys virkelig findes i enhver, vi møder, og ved ethvert møde, vi deltager i, og inden i os selv, og forstår den store udfordring, som vi står over for – de omgivelser, som vi lever i, og de farer, som til tider plager os – så får vi mod og inspiration ud over det, som vi hidtil har oplevet. Og sådan skal det være! Og sådan bliver det! Alt dette er en dimension af den evangeliske sandhed, som alt for få fatter.
Må I bønsomt og flittigt stræbe efter at forstå betydningen af disse principper og begynde at tage dem i anvendelse. Når I gør det, følger det vidnesbyrd, at Jesu Kristi evangelium er sandt, at evangeliets gengivelse er en realitet, og at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er den »eneste sande og levende kirke på hele jordens overflade« (L&P 1:30). Jesus er Kristus, Guds Søn, Faderens enbårne. Og fra ham udgår Kristi lys til hele menneskeheden.
Må I, der er kaldet som missionærer eller lærere, og I, der er forældre, mætte »jer med Kristi ord, thi se, hans ord vil fortælle jer alt, hvad I skal gøre« (2 Nephi 32:3). I Jesu Kristi navn. Amen.
Fra en tale som blev holdt den 22. juni 2004 ved et seminar for nye missionspræsidenter på missionærskolen i Provo i Utah.