2005
Vidste du det?
April 2005


Vidste du det?

Det skete i april

14. april 1832: Brigham Young og hans hustru Miriam blev døbt i en dam i New York.

April 1853: Missioneringen begyndte i Sydafrika.

1. april 1898: Lucy Jane Brimhall og Amanda Inez Knight, de første søstermissionærer, blev kaldet til at tjene som fuldtidsmissionærer i England.

26. april 1964: Ældste Gordon B. Hinckley, som dengang var medlem af De Tolv Apostles Kvorum, indviede den første asiatiske kirkebygning i Tokyo.

1.-2. april 2000: Generalkonferencen blev for første gang afholdt i det næsten færdigopførte Konferencecenter.

Et tæppe af kærlighed

»Det er en god idé at kombinere det at lære en ny færdighed med et projekt i Personlig Fremgang og det at tjene et medlem af menigheden,« siger en af de unge piger i Exeter Menighed i Plymouth Stav i England. De unge piger syede en quilt til søster Etta Cunningham, et ældre medlem af menigheden, som dengang led af kræft. Pigerne nød projektet, hvor de lærte at sætte stofstykkerne sammen. De lærte også at vise barmhjertighed mod de ældre.

Inden søster Cunningham døde, sendte hun et takkebrev til pigerne, som de nu gemmer i deres UP-mindebog.

Lederskabstips

Mens Jesus forkyndte evangeliet for mennesker omkring sig, hjalp han de nødlidende, indgød håb i de modløse og søgte efter de tabte får. Ved sine handlinger viste han, at han elskede, forstod og værdsatte dem. Her er nogle måder, hvorpå vi kan følge Frelserens eksempel og tjene andre under gruppeaktiviteter:

  • Se andre, som Frelseren ville se dem.

  • Snak med alle, ikke kun nære venner.

  • Lad alle få mulighed for at blande sig i samtalen og føle sig som en del af gruppen.

  • Gør en indsats for at erfare noget nyt om en eller anden. Det kræver, at man stiller spørgsmål og lytter.

  • Fortæl andre om det gode, du ved om en eller anden.

  • Tiltal folk ved navn.

  • Gør en indsats for at få andre til at føle sig værdsat ved at give udtryk for oprigtig opmuntring og ros.

Dit eksempel

»Din indflydelse og dit eksempel kan være en afgørende faktor i nogens omvendelse til Kirken eller manglende interesse for det gengivne evangeliums budskab. Vær opmærksom på din fysiske fremtoning, dine tanker, dit sprog og dine handlinger.«

Ældste Charles Didier fra De Halvfjerds Præsidium, »Eksemplets magt«, Stjernen, juni 1980, s. 36.

»Den største lektie, vi kan lære i dette liv, er, at når Gud taler, og vi adlyder, så gør vi altid ret.«

Præsident Thomas S. Monson, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, »Forbilleder«, Liahona, november 2002, s. 61.