Et symbol på hans kærlighed
Netop som jeg forlod en af vore kirkebygninger i Montevideo i Uruguay – ti minutter fra tempelbyggepladsen – blev jeg ringet op af min hustru, som sagde, at statuen af englen Moroni snart skulle anbringes på toppen af templets spir. Mit hjerte fyldtes af mange følelser, mens jeg lyttede til hendes ivrige stemme, der bad mig om at hente hende og vores søn, så vi sammen kunne overvære denne begivenhed. Tiden var knap. Jeg skulle køre helt ud i den anden ende af byen og så tilbage til templet.
Vore hjerter hamrede, og minutterne syntes som timer, mens vi kørte. Det var næsten ikke til at komme igennem den tætte trafik, men endelig nåede vi frem, takket være Herrens hjælp.
Vejret havde været gråt, regnfuldt og blæsende i flere dage. Men denne eftermiddag var himlen klar og blå, og solens stråler ramte os som himlens velsignelse.
Da vi nåede frem, så vi, at flere andre medlemmer også var kommet for at overvære denne vigtige milepæl i Kirkens historie i Uruguay. Flere medlemmer, blandt dem min hustrus mor, var pionerer i vores land. Deres øjne var fulde af tårer, mens de glædede sig over denne velsignelse, som de havde ventet så længe på, nemlig at se et tempel blive bygget her.
De ofre, som mange mennesker havde ydet for at udbrede evangeliet, syntes at komme symbolsk til udtryk i englen Moronis glitrende skær, mens han syntes at flyve gennem himlen for til sidst at blive anbragt på sin hædersplads. Der forkyndte han til alverden det evige evangeliums gengivelse og indvielsen af et land, som havde brug for Herrens hjælp til at komme videre.
Vi så statuen, rank og majestætisk, nå op til sin plads, og det fik os til at tænke på vor evige Faders kærlighed, når han snart gjorde det muligt for os at blive beseglet til hinanden i kærlighed i vores eget land. Vi håber, at vore børn og børnebørn vil træde ind i templet og indgå hellige pagter og blive til velsignelse for dette land.
Vi vidste, at der var lang vej endnu – både før og efter templets indvielse i marts 2001. Vi måtte berede os på den tid, der skulle komme, og frem for alt skulle vi huske på vore forfædre, fordi de også ville blive velsignet af dette hellige hus. Men vi vil aldrig glemme den smukke septemberdag. Vores hjerte strømmede over af taknemlighed over, at vi fik lov til at overvære anbringelsen af symbolet på vor himmelske Faders kærlighed.
Freddy W. Carreño er medlem af Buceo Menighed i Montevideo Øststav i Uruguay.