2005
JEG KAN OMVENDE MIG OG BLIVE DØBT
Juli 2005


FÆLLESTID

JEG KAN OMVENDE MIG OG BLIVE DØBT

»Og han befaler, at alle mennesker må omvende sig og blive døbt i hans navn og have fuldkommen tro på den Israels Hellige, ellers kan de ikke blive frelst i hans rige« (2 Nephi 9:23).

Har du nogensinde været så glad, at du klappede i hænderne? Mormons Bog fortæller os om et folk, som gjorde netop det!

Da kong Noa og hans præster ikke holdt budene, sendte Herren Abinadi til dem for at advare dem om, at de skulle omvende sig. Abinadi fortalte dem også om Jesus Kristus. Kong Noa slog Abinadi ihjel. Men en af kong Noas præster, Alma, troede på alt det, som Abinadi havde sagt.

Alma »omvendte sig fra sine synder og misgerninger og gik hemmeligt om blandt folket og begyndte at lære dem Abinadis ord« (Mosiah 18:1). Alma vidste, at det ville gøre kong Noa vred, så Almas folk gemte sig.

Alma lærte folket, at de kunne blive døbt, og at hvis de holdt budene, så ville Gud sende dem sin Ånd. »Og da folket nu havde hørt disse ord, begyndte de at klappe i hænderne af glæde« (Mosiah 18:11).

Dåben er den første pagt, vi indgår. Vi fornyer vores pagt hver uge, når vi modtager nadveren. Når vi holder vores dåbspagt, lover Herren os, at vi »må have det evige liv« (Mosiah 18:9).

Mit dåbspagtsdiorama

  1. Tag side L4 ud af bladet og lim den på et stykke karton. Klip den store firkant ud.

  2. Fold firkanten langs den stiplede linje og klip sprækker i de ni fuldt optrukne linjer.

  3. Klip figurerne ud. Stik flappen på dåbsfiguren ned i sprækken i dåbsscenen (se illustrationen).

  4. Lim bagsiden af nadverfigurene på den flap, som foldes ud fra nadverscenen (se illustrationen).

  5. Klip skriftstedsfirkanterne ud og læs henvisningerne. Stik flapperne ned i de tilbageværende sprækker.

Forslag til fællestid

  1. 1. Hjælp børnene med at lære L&P 58:42 udenad. Henvis så til omvendelsens trin, som findes i Primary 3, lektion 10: (1) Vær ked af det, (2) bed om tilgivelse, (3) gør det forkerte godt igen, (4) lad være med at gøre det forkerte igen. Tegn en stor cirkel og inddel den i fire dele. Skriv et princip i hver del. Anbring cirklen på gulvet. Forbered nogle eksempler på situationer, der kræver omvendelse. For eksempel: »Du får øje på en ny pige, men du spørger ikke, om hun vil lege med.« Bed et barn om at kaste en lille genstand ind i en af de fire dele af cirklen og læse en af situationerne og bagefter fortælle, hvad han eller hun ville gøre i det pågældende skridt af omvendelsen. Fortsæt legen med de andre børn. Læs 3 Nephi 9:22. Bær vidnesbyrd om betydningen af Frelserens forsoning i omvendelsen.

  2. 2. Tal om Kristi dåb (se Matt 3:13-17), og om at vi følger hans eksempel (se 2 Nephi 31:4-13). Forklar følgende: (1) Man skal være mindst otte år. Syng en sang eller salme om dåb. ( 2) Man skal have et interview med biskoppen eller grenspræsidenten. Bed et medlem af biskoprådet eller grenspræsidentskabet om at fortælle om interviewet. (3) Man skal have hvidt tøj på. Hvis det er muligt, så fremvis noget dåbstøj. (4) Dåben udføres af en værdig præst eller en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme. Se aktiviteten under punkt 5. (5) Dåb er ved nedsænkning, så man kommer helt ned under vandet. Bed en præst eller en hjemvendt missionær om at forklare, hvordan man udfører en dåb. (6) Du bliver også bekræftet som medlem af Jesu Kristi af Sidste Dages Hellige. Bed børn om at fortælle om dengang de blev døbt og bekræftet (nogle bekræftes lige efter dåben, mens andre bekræftes ved et nadvermøde). (7) Man modtager Helligåndsgaven. Og så kan man modtage forladelse for sine synder. Syng en sang eller salme om Helligånden.