2005
Logans dåb
Juli 2005


Logans dåb

»Thi porten, som I skal gå indad, er omvendelse og dåb« (2 Nephi 31:17).

Bygget over en oplevelse, som en familie i forfatterens menighed har haft

Logan var fyldt otte i sidste uge. I dag var en særlig dag – han skulle døbes. Han og hans far var klædt i hvidt tøj og sad oppe ved dåbsbassinet.

Logans svoger, Ryan, var blevet bedt om at tale om dåb. Efter sangen og bønnen læste Ryan den fjerde trosartikel op: »Vi tror, at evangeliets første grundsætninger og forordninger er: 1) Tro på Herren Jesus Kristus, 2) Omvendelse, 3) Dåb ved nedsænkning i vandet til syndernes forladelse, 4) Håndspålæggelse for Helligåndens gave.«

Derefter lagde Ryan en blå firkant på gulvet i den ene side af lokalet og en hvid firkant i den anden side. »Logan, kom herop og stå på den blå firkant,« sagde han. »Kan du nå hen til den hvide firkant uden at træde på gulvtæppet?«

Logan kiggede gennem lokalet og rystede på hovedet. »Der er for langt.«

Ryan nikkede. »Der er for langt til, at du kan nå derhen på egen hånd. Og tror du, at du kan nå hjem til din himmelske Fader uden hjælp?«

Logan rystede igen på hovedet.

Ryan lagde så seks andre firkanter på gulvet. Hver firkant havde sin egen farve. »Hvor himmelske Fader har givet os trin, der fører tilbage til ham. Ved du, hvad de er ?«

Logan tænkte på den trosartikel, som Ryan lige havde læst. »Den første er tro.« Ryan nikkede, mens Logan trådte over på den røde firkant. »Og den anden er omvendelse.« Logan hoppede over på den gule firkant.

Ryan pegede på den grønne firkant. »Den der repræsenterer et af de skridt, som du tager i dag.«

Smilende trådte Logan over på den grønne firkant. »Dåb,« sagde han. Han var meget tættere på den hvide firkant nu, men der var stadig tre tilbage.

»Den orange firkant repræsenterer Helligåndsgaven,« sagde Ryan, »et andet skridt, som du tager i dag.«

Logan hoppede over på den orange firkant.

»Hvad tror du, at de sidste to firkanter repræsenterer?« spurgte Ryan.

Logan tænkte sig om et øjeblik. Den fjerde trosartikel indeholdt kun evangeliets første fire principper og ordinancer. I Primary havde han lært, at dåben kun var den første af mange pagter, som han skulle indgå. »Repræsenterer den grå firkant templet?« spurgte han.

»Det er rigtigt,« smilede Ryan glad. »Når du er blevet døbt og bekræftet, forbereder du dig på at modtage præstedømmet og tempelordinancerne. Hvad tror du så, at den sidste firkant repræsenterer?«

Logan kunne ikke huske flere skridt. Så slog det ham – det var en enkel sandhed, som profeterne og skrifterne forkyndte. »Forbliv retskaffen,« sagde han.

»Netop,« sagde Ryan. »Når vi har indgået alle disse pagter, skal vi forblive trofaste.«

Logan satte sig ned, og Ryan afsluttede sin tale. Så trådte Logan og hans far ned i dåbsbassinet. Med præstedømmets myndighed døbte Logans far ham. Da de havde fået tørt tøj på, blev Logan bekræftet som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

»Husk på den Ånd, som du føler nu,« sagde Ryan, da han gav Logan et knus bagefter. »Prøv at bevare den hos dig resten af dit liv.«

Logan vidste, at han aldrig ville glemme denne særlige dag – en dag, hvor han havde taget to vigtige skridt frem mod sit himmelske hjem.

Jane McBride Choate er medlem af Big Thompson Menighed i Loveland Stav i Colorado.

»[Ordinancerne] dåb og modtagelse af Helligåndsgaven [fører] os ud af denne verden og ind i Guds rige.«

Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum, »Dåbspagten: At være i riget og af riget«, Liahona , januar 2001, s. 6-7.