2005
Vidste du det?
Juli 2005


Vidste du det?

Det skete i juli

8. juli 1775: Lucy Mack Smith, Joseph Smiths mor, blev født i Gilsum i New Hampshire.

10. juli 1804: Emma Hale Smith, profetens Josephs hustru og første præsidentinde for Hjælpeforeningen, blev født i Harmony i Pennsylvania.

8. juli 1912: Alma Richards, den første sidste dages hellige, der vandt en medalje ved OL, fik guldmedalje i højdespring.

31. juli 1920: Præsident James E. Faust, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, blev født i Delta i Utah.

Fra Australien til Japan

Ammon Arvidson og Brooke Noble fra Maitland Menighed i Newcastle Stav i Australien blev udpeget til at repræsentere Port Stephens i Australien ved det første Børneverdenstopmøde, som blev afholdt i Kushiro i Japan sidste sommer. Temaet var »Miljøet og vores fremtid«.

Ammon på 12 år sagde om sin præsentation ved topmødet: »Det gør mig meget opmærksom på den smukke verden, som Herren har skabt til vores gavn.« Og med tanke på alle de mange folk, sprog og kulturer, som Herren har skabt, tilføjede Ammon: »Det får mig til at se frem til at tjene som missionær, der hvor Herren sender mig hen.«

Brooke på 15 tilføjede, at det også styrkede hendes vidnesbyrd om evangeliet at være så langt hjemmefra: »Det fik mig til at indse, at man har evangeliet med sig overalt, hvor man er. Det var en stor trøst at kunne knæle og bede til min himmelske Fader.«

Lederskabstips

Prøv at se bagom de opgaver, du udfører i dit kvorum eller din klasse, og husk på de mennesker, som du tjener. »Frelserens lederskab var uselvisk,« sagde præsident Spencer W. Kimball (1895-1985). »Han satte sig selv og sine egne behov i anden række og tjente andre langt ud over, hvad pligten krævede, utrætteligt, kærligt og effektivt. Alt for mange af verdens problemer i dag udspringer af selviskhed og selvoptagethed, som får mange til at stille hårde krav til livet og andre for at få opfyldt deres egne behov. Det er lige modsat af de principper og skikke, som så fuldkomment blev vist af Jesus fra Nazarets fuldkomne eksempel på lederskab« (»Jesus: Den fuldkomne leder«, Den danske Stjerne , august 1983, s. 7).

Vis pionererne ære

»Pålidelighed, åbenhed, samarbejde, enighed, uselviskhed, offervillighed og lydighed … er lige så vigtige i dag, som de var, da de ledte vore pionerforfædres handlinger, både i fortiden og i nyere tid. For at ære disse pionerer skal vi ære og følge de evige principper, som styrede deres adfærd. Som præsident Hinckley [har] mindet os om … ›Vi ærer bedst dem, der er gået forud for os, ved at virke med iver for sandhedens sag.‹ Sandhedens sag er vor Herre og Frelser, Jesu Kristi sag, han, som de tjente, og som vi bør stræbe efter at tjene. Jeg bærer vidnesbyrd om dette og beder til, at vi også må ›tro stå til Herren, om end vi må lide.‹«

Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum, »Følg pionererne«, Stjernen , januar 1998, s. 74.