Cape Towns rekordindehavende spejder
Han er kun den tredje spejder i Sydafrikas historie, der bliver tredobbelt Springbok-spejder, men han er samtidig den første, der også har gjort sig fortjent til sin Pligt mod Gud-medalje.
Uanset hvilket land man bor i, så kræver det meget at gøre sig fortjent til spejderbevægelsens højeste udmærkelse. Så prøv at forestille dig den indsats, der skal til for at gøre sig fortjent til den tre gange. Rocco du Plessis er den første Springbok-spejder i den sydafrikanske 1. Edgemead Trops 26-årige historie. Så det at blive tredobbelt Springbok-spejder er en fabelagtig præstation.
Men Rocco gjorde sig sidste år fortjent til en anden belønning, som betyder lige så meget for ham. »Da jeg gjorde mig fortjent til Pligt mod Gud-medaljen, var det en stor hjælp i min personlige og åndelige udvikling,« siger han. »Det drejer sig om ens forhold til sin himmelske Fader.«
»Spejderprogrammet her er meget krævende,« siger Rocco, som er medlem af Panorama menighed i Cape Town Stav i Sydafrika. Det er svært at gøre sig fortjent til Springbok-medaljen. Selvfølgelig hjælper ens spejderledere en. Men det er alligevel svært. »Hvis man ikke gør en ekstra indsats, hvis man ikke hænger i, så klarer man det ikke,« tilføjer Rocco. Der lægges megen tid, planlægning og arbejde i hvert duelighedstegn, mens man arbejder sig igennem spejderprogrammet, som ikke er kirke-sponseret i Sydafrika.
I forbindelse med at Rocco gjorde sig fortjent til Pligt mod Gud-medaljen siger han, at støtten fra hans forældre og ledere i Unge Mænd har haft stor betydning. »De ønsker virkelig, at man skal opnå sin Pligt mod Gud- medalje,« siger han, »og mange af kravene er noget, som man allerede gør hver dag.« Så det er blot et spørgsmål om at arbejde sammen med sine forældre og ledere om at notere sin fremgang på disse områder. »De fleste aspekter af det liv, som mormoner normalt lever, opfylder kravene i Pligt mod Gud – hvis man efterlever principperne.« Med andre ord, hvis en ung mand deltager i sine kirkemøder, beder regelmæssigt, studerer skrifterne og udfylder sine ansvar i præstedømmet, så er han på rette vej.
Vejen til at blive Springbok-spejder
Kun omkring en eller to procent af alle spejdere i Sydafrika modtager landets højeste spejderudmærkelse. Og kun en eller to procent af disse Springbok-spejdere fuldfører mere end en af de tre Explorer-udfordringer. Rocco fuldførte alle tre udfordringer og blev dermed den tredje spejder i Sydafrikas historie, som har udført den præstation.
En sydafrikanske spejder forfremmes i programmet fra Pathfinder (stifinder) til Adventurer (eventyrer) til Spejder til Explorer (opdagelsesrejsende). Explorer-mærket er opdelt i tre forskellige afdelinger: Land Scouts (landspejdere), Air Scouts (flyvespejdere) og Sea Scouts (søspejdere). Normalt fokuserer en spejder på en af disse afdelinger, når han arbejder sig frem mod sin sidste forfremmelse – til Springbok. Rocco fokuserede på alle tre.
Sammen med de andre duelighedstegn og krav omfatter hver af de tre typer Explorer visse obligatoriske mærker: Landspejderen skal gøre sig fortjent til sit Backwoodsman-mærke (Skovmandsmærket) og Mapping-mærket (Kortlægningsmærket). Flyvespejderen skal opnå sit Air Navigator-mærke (Flynavigatormærket) og Air Traffic Controller-mærke (Flyveledermærket). Og søspejderen skal opnå sit Helmsman-mærke (Rorgængermærket) og Boatsman-mærke (Bådsmandsmærket), som man får for at kunne sejle og ro.
Rocco forklarer, at det normalt kræver to weekender på et mærkekursus, før man kan opnå mærket. Der er hvide mærker – teorien bag en færdighed. Og så er der grønne mærker – den praktiske anvendelse af færdigheden. For at opnå sit Backwoodsman-mærke skal man først lære overlevelsesteknikker, navigation efter stjernerne og at tænde ild uden tændstikker. Så følger den praktiske anvendelse. Man bliver sat af i vildmarken i to døgn, hvor man skal klare sig selv.
Så Rocco har haft ret travlt med spejderaktiviteter i en del år nu. Fra februar til december sidste år var han for eksempel væk i mange weekender. »Det var, som om jeg hele tiden var på mærkekursus,« siger han. Og de sidste fem år har Roco været tropsfører. Det vil sige, at han har haft ansvaret for at organisere alle tropslejrene. Han skulle planlægge måltider, købe ind, koordinere tropsmøder, skrive fuldmagter, som de andre spejdere og deres forældre skulle underskrive samt lede hver eneste lejrtur.
Et af de værdifulde karaktertræk, som Rocco har tilegnet sig i den forbindelse, er udholdenhed. »Jeg fejlede mindst halvdelen af gangene, da jeg skulle tage duelighedstegnene,« siger han. »Et halvt år senere kan man forsøge et tage det igen eller få en voksen, der har taget tegnet, til at se en gennemføre det.« For eksempel er et af kravene til Førstehjælpsmærket, at man kan lægge en forbinding. »Jeg dumpede til forbindingsprøven, fordi en af knuderne gik op,« siger Rocco. »Så jeg måtte tage forbindingsdelen om for at kunne få mit førstehjælpsmærke.«
Udover mærkerne er der også andre projekter, som en spejder skal udføre for at opnå Springbok-medaljen. Et af disse er et byggeprojekt. Rocco valgte at bygge en bro. Han skulle først tegne og bygge en mindre model af broen. Senere skulle Rocco sammen med seks andre spejdere bygge broen i fuld størrelse, ca. seks meter høj og ni meter lang. Det tog næsten ni timer at bygge broen og skille den ad igen.
Og så er der samfundstjenesten, som er en væsentlig del af både Springbok- og Pligt mod Gud-medaljerne. Som en del af sit Springbok-tjenesteprojekt besøgte Rocco 40 pensionisters hjem og hjalp dem med småopgaver og reparationer. »Det eneste projekt, som overlappede, var et 40 timers tjenesteprojekt, som jeg kunne bruge til både spejderprogrammet og Pligt mod Gud,« siger Rocco.
Af alle de krav, som Rocco har skullet indfri for at opnå sine forskellige mærker, er der et krav, som Rocco mener har haft størst betydning for hans personlige vækst: »At læse Mormons Bog,« siger Rocco uden tøven. »Det var den største og mest berigende udfordring.«
At blive missionær
»Jeg havde allerede læst Mormons Bog én gang for et års tid siden, men dengang læste jeg den kun for at få det overstået,« forklarer Rocco. »Da jeg begyndte at læse den igen, ville jeg gerne lære noget og få et vidnesbyrd om den.« Han greb læsningen af Mormons Bog helt anderledes an, da han læste den anden gang. »Inden jeg læser i den nu, beder jeg min himmelske Fader være med mig, mens jeg læser.«
Rocco er allerede begyndt på sit næste store projekt – at bære sit vidnesbyrd mere aktivt for andre, mens han forbereder sig til at tage på fuldtidsmission. Hans erfaringer som spejder og opnåelsen af Pligt mod Gud-medaljen har hjulpet ham med hans personlige udvikling og med forberedelsen til at blive missionær. »For at kunne forkynde evangeliet må jeg vide, hvad der står i Mormons Bog, og jeg må vide, at det er sandt,« siger han. »Da jeg havde læst Mormons Bog for anden gang, fik jeg et vidnesbyrd om den.«
Selv om der ikke havde været en Pligt mod Gud-medalje siger Rocco, at han ville have fuldført de fleste af kravene alligevel, simpelthen fordi han ville forberede sig på sin mission. Kirkegang, skriftstudium, daglig bøn og tjeneste er en del af Roccos personlighed, og en del af det, som det vil sige at være sidste dages hellig.
Nu hvor ældste du Plessis har modtaget sin kaldelse som fuldtidsmissionær, er det vidnesbyrd, som han har opbygget, meget nyttigere end den bro af reb og rafter, som han byggede til sit Springbok-byggeprojekt. Men nogle af de overlevelsesteknikker han lærte som spejder, kan han få brug for, mens han tjener i Zimbabwe, Zambia og Malawi.