Det Første Præsidentskab fokuserer på Kristus i julebudskabet

»Af alle årstiderne er ingen så smuk som julen«; sagde præsident Gordon B. Hinckley under Det Første Præsidentskabs årlige julebudskab, som blev afholdt i Konferencecentret i Salt Lake City og udsendt verden rundt.

»Vores hjerte rækker ud til dem, der er i nød. Kærlighed overvinder had … Kærligheden vokser sig lidt stærkere, hjerterne bliver mere gavmilde. Vi er mere villige til at styrke de matte knæ og opløfte de nedhængende hænder. Børnehjerterne bliver glade. Der er lidt mere magi i luften. Der er en dyb underliggende strøm af lykke.«

Efter beretningen om tabet af hans mor kort før jul i 1930 og det svære tab af hans hustru i 2004, sagde præsident Hinckley: »Men gennem alt mørket skinner Guds Søns ophøjede skikkelse, han som gav sit liv, for at vi kan leve. Dette er den sande betydning af jul – at forsoningen udført af verdens Forløser er virkelig!«

Præsident Hinckley bar vidnesbyrd om, at Frelseren tilbyder håb om frelse til alle, selv i disse tider med krig, konflikter og svære problemer.

Præsident Thomas S. Monson, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, sagde, julen er »familiernes tid. Det er en tid til at erindre. Det er en tid til at være taknemlig.

Julens ånd er kærlighedens, gavmildhedens og godhedens ånd … Julens ånd er noget, jeg håber, at vi alle vil have i vores hjerte og i vores liv, ikke kun i denne særlige tid, men hele året.«

Præsident Monson sagde, at når vi holder fast i julens ånd, holder vi fast i Kristi ånd.

»Ordene ›ikke plads‹ lød ikke blot for Josef og Maria før Jesu fødsel, men han mødtes også ofte med dem i løbet af sin tjenestegerning,« sagde præsident Monson.

»I vores hjem i dag har vi afsat en særlig plads, hvor vi spiser, sover og slapper af. Har vi plads til Kristus? Vi har tid til … aktiviteter, som er en del af vores dagligdag. Har vi tid til Kristus?«

Præsident James E. Faust, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, sagde, at »på denne tid af året, når vi mindes Frelserens fødsel, burde vi også tage os tid til med dyb ærbødighed at tænke over hans død og opstandelsens storslåede helliggørelse.«

Præsident Faust fokuserede sin tale omkring en af Frelserens »store og dybsindige lærdomme: At gøre for andre, hvad de ikke selv kan gøre.«

Ukendte velgørere afspejler Frelserens kærlighed, sagde præsident Faust. »Jeg ønsker at udtrykke min påskønnelse og tak til alle, der åbner deres hjerte og giver til andre.

De af os, der hjælper i det skjulte, har en dejlig følelse indeni af Ånden, der vokser i os, når vi gør noget for andre, der ikke kan spores tilbage til os. At give i det skjulte giver gaven en højere form for helliggørelse.«