2007
Museum bekendtgør den ottende internationale kunstkonkurrence
April 2007


Museum bekendtgør den ottende internationale kunstkonkurrence

Kirkens museum for historie og kunst har bekendtgjort temaet for den ottende internationale kunstkonkurrence og opfordrer Kirkens medlemmer rundt omkring i verden til at deltage i udstillingen, som bliver afholdt fra den 20. marts til den 11. oktober 2009.

Temaet for udstillingen, »Husk Guds store bedrifter«, omfatter sidste dages helliges oplevelser overalt. Kunstværket repræsenterer et tema, en idé, en historie, mennesker eller steder med relation til (1) sidste dages helliges doktriner, tro og lærdomme, deriblandt historier fra skrifterne og profeternes lærdomme; (2) begivenheder, steder og personer relevant for Kirkens historie og medlemmer; eller (3) anvendelsen af religiøse værdier i sidste dages helliges liv, deriblandt kirke, familie og personlige aktiviteter.

Konkurrencen er åben for medlemmer af Kirken, som er (eller vil blive) 18 år eller ældre inden den 31. december 2008. Hver kunstner må indsende ét værk. Udvalget af verdensomspændende kulturelle og æstetiske traditioner, stilarter og forskellige medier er alle velkomne. Værkerne skal være udført efter den 1. januar 2006.

Officielle tilmeldingsformularer vil blive udsendt til de kunstnere, som står i museets adressekartotek i april 2008. Formularen vil også være tilgængelig online på museets hjemmeside. For at blive indskrevet i adressekartoteket eller for at ændre dine oplysninger, hvis du allerede står på listen, så skriv til museet på: Eighth International Art Competition, Museum of Church History and Art, 45 North West Temple St., Rm. 200, Salt Lake City, UT, 84150-3470, USA, eller e-mail til: churchmuseum@ldschurch.org.

Den første runde af bedømmelser vil være baseret på fotografier af kunstværket indsendt sammen med tilmeldingsformularen enten online eller per post før den 10. oktober 2008. Kunstværket vil blive bedømt ud fra det succesfulde udtryk af temaet, det artistiske og tekniske resultat og kunstværkets kreativitet, originalitet og kvalitet. Priserne omfatter et antal erhvervelses-priser, hvor kunstværket bliver erhvervet til Kirkens samling, op til 25 udmærkelser med tilhørende kontantpræmie skænket af en jury og 3 kontante publikumspriser.

For mere information om konkurrencen eller for at se kunstværk fra tidligere udstillinger, besøg museets hjemmeside: www.lds.org/church history/museum/competition.