Overlad ikke til morgendagen, hvad du kan gøre i dag
Det er tid til at udføre vores gudgivne pligt med hensyn til familien.
Den 23. september 1995 præsenterede Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum Kirken og verden for et dokument, som hedder »Familien: En proklamation til verden«. Jeg citerer et afsnit, hvori der står: »Ægtemand og hustru har et stort ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden og for deres børn.«1 Vi lever i en tid, hvor dette råd virkelig er meget vigtigt. Mange forældre siger, at de ikke har tid til deres familie. Vore moderne dages hurtige livsstil og overdrevne store arbejdsbyrder tager forældrenes opmærksomhed væk fra det mest vigtige: At afse tid og give af sig selv til sin familie.
Herren har sagt til os, at enhver mand har ansvaret for at sørge for sin familie,2 men det betyder ikke kun, at man fylder huset med mad eller andre ting, som er nødvendige eller ønskværdige. Vi skal også have tid til at sørge for, at vores familie bliver undervist. Hvad skal vi undervise i?
Vor Fader har lært os, at forældre er forpligtede til at undervise deres børn i evangeliet.3 Profeten Lehi havde en god forståelse af sit ansvar for at undervise sine børn. Nefi erklærede, at han var blevet oplært »i al [sin] fars lærdom.«4
Herren har instrueret os i, hvordan vi sørger for vores familie, da han gennem sine profeter i proklamationen til verden sagde: »Forældre har en hellig pligt til at opdrage deres børn i kærlighed og retskaffenhed, til at sørge for deres fysiske og åndelige behov, til at lære dem at elske og tjene hinanden, til at overholde Guds befalinger samt til at være lovlydige samfundsborgere, uanset hvor de bor.«5
Vi ved, at Gud gennem århundreder har undervist os i at beskytte og sørge for vores familie. Vi ved også og kan se, at modstanderen angriber familien. Tiden er nu inde til at anvende alle disse belæringer. Det er tid til at udføre vores gudgivne pligt med hensyn til familien.
Præsident James E. Faust gav os disse tre råd, som vi kan følge for at beskytte og styrke vores familie:
-
Familiebøn. Forældre skal lære deres børn, at de er Guds børn, og at de derfor er nødt til at bede til ham hver dag.
-
Familieaften. Som præsident Faust sagde, er familieaften til for alle, uanset hvilken fase af livet vi er i. Vi må holde mandag aften fri for alle andre aktiviteter, som kan forhindre os i at samle familien.
-
Personligt studium og studium i familien i skriften. Vi må hjælpe vore børn med at styrke deres tro og vidnesbyrd gennem denne grundlæggende vane.6
Når vi følger præsident Fausts vise råd, beskytter vi familien mod Satans angreb, samtidigt med at vi styrker deres tro på og vidnesbyrd om Herren, Jesus Kristus.
I familieproklamationen kan vi også læse: »I henhold til den guddommelige plan skal fædre lede deres familier i kærlighed og retskaffenhed og har ansvaret for at sørge for livets fornødenheder samt beskytte deres familier. Mødre har primært ansvaret for at opdrage deres børn. I disse hellige ansvar er fædre og mødre forpligtet til at hjælpe hinanden som jævnbyrdige partnere.«7
Det er i hjemmet, at familien lærer og anvender evangeliets principper. Dyb kærlighed er nødvendig for at undervise og vejlede en familie. Kærlige fædre og mødre lærer deres børn at tilbede Gud i hjemmet. Når en tilbedende ånd gennemtrænger hjemmet, vil den ånd også påvirke den enkelte i familien. Dette forbereder dem til at yde de nødvendige ofre for at være i stand til at vende tilbage til Guds nærhed og være sammen som familie for evigt.
Familieproklamationen hjælper os med at forstå meget af den kærlighed, Frelseren refererer til, da han fortalte os, at vi skal »elske hinanden«.8 Han gav os det ultimative eksempel på kærlighed, da han sagde: »Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.«9 Han har sonet for alle vore synder og givet sit liv for os alle.
Vi kan sætte vores liv til for dem, vi elsker, ikke ved fysisk at dø for dem, men snarere ved at leve for dem – give af vores tid, altid være til stede i deres liv, tjene dem, være høflige, hengivne og udvise sand kærlighed mod vores familie og alle mennesker – som Frelseren bød os.
Vi ved ikke, hvad der kan ske med os i morgen, og det er derfor, at i dag er tiden, hvor vi skal begynde at vise vores kærlighed i det små som et knus og at sige »jeg elsker dig« til jeres ægtefælle og børnene og dem omkring jer.
Jeg har for nylig læst en tekst, som på det kraftigste udtrykker, at man ikke skal overlade det til i morgen, som man kan gøre i dag. I juli i år var Brasilien vidne til en af de værste flyulykker i historien. 199 mennesker blev dræbt, både passagerer, ansatte i flyselskabet og besætningsmedlemmer og andre, som befandt sig på stedet, hvor ulykken fandt sted. Teksten, jeg nævnte, siges at være hængt op på flyselskabets opslagstavle af en af de omkomne stewardessers mand. Den har titlen: »Hvis i morgen aldrig kommer« og er baseret på et digt af Norma Cornett Marek.
Vidste jeg, at dette var sidste gang, ville jeg se dig sove.
Jeg ville kramme dig mere. Jeg ville trygle Herren om at skærme dig.
Hvis jeg vidste, at dette var sidste gang, jeg så dig gå ud ad døren,
ville jeg kysse og kramme dig og kalde dig tilbage for at kysse og kramme dig igen.
Vidste jeg, at det var sidste gang, jeg skulle høre din stemme i bøn,
ville jeg optage hver gestus, hvert blik, smil og alle dine ord,
så jeg kunne lytte til det senere – dag efter dag.
Vidste jeg, at dette var den sidste gang,
ville jeg bruge et minut eller to på at sige »jeg elsker dig« og ikke bare gå ud fra, at du allerede vidste det.
Vidste jeg, at dette skulle blive vores sidste tid, vores sidste øjeblik,
så ville jeg være ved din side og tilbringe dagen med dig i stedet for at tænke
»der kommer nok en anden mulighed, så lad denne dag gå.«
Der kommer jo en anden dag, hvor vi kan ordne tingene,
og vi får en anden chance for at gøre tingene godt igen.
Selvfølgelig kommer der en anden dag, hvor vi kan sige »jeg elsker dig.«
Og en anden mulighed for at spørge hinanden om der er noget at hjælpe med.
Men ikke i mit tilfælde!
Du er ikke længere hos mig, og i dag siger vi vores sidste farvel.
Derfor vil jeg gerne sige, hvor meget jeg elsker dig,
og jeg håber, at du aldrig glemmer det.
Morgendagen er ikke lovet til nogen – ung eller gammel.
I dag kan være din sidste chance for at holde din elskedes hånd og vise dine følelser.
Hvis du venter på morgendagen, hvorfor så ikke gøre det i dag?
Hvis morgendagen aldrig kommer, vil du resten af dit liv fortryde
ikke at have brugt lidt tid på et smil, en samtale, et knus, et kys,
fordi du havde for travlt til at give den person det, der skulle vise sig at være deres sidste ønske.
Så giv i dag et stort kram til den, du elsker, dine venner, din familie, og hvisk i deres øre, hvor meget du elsker dem og ønsker dem i din nærhed.
Brug din tid på at sige:
»Undskyld.«
»Vil du være sød.«
»Tilgiv mig.«
»Tak.«
Eller -
»Det var så lidt.«
»Det er helt i orden.«
For hvis i morgen aldrig kommer, skal du ikke fortryde i dag.
For tiden kommer ikke tilbage, og fremtiden kommer måske aldrig!10
Lad os udtrykke vores kærlighed til vores ægtefælle og børn og søskende i dag. Jeg ved, at Gud lever. Jeg ved, at Jesus er Kristus, vor Frelser og Forløser. Jeg ved, at Joseph Smith er en Guds profet, og at Gordon B. Hinckley er Guds levende profet på jorden. I Jesu Kristi navn. Amen.