Udsluk ikke Ånden, som levendegør det indre menneske

Ældste Keith K. Hilbig

De Halvfjerds

Når vi indbyder Helligånden til at fylde vores sind med lys og kundskab, »levendegør han os«, hvilket vil sige, at han oplyser og opliver den indre mand eller kvinde.

I 1 Thessalonikerbrev kapitel 5 formanede Paulus medlemmerne til at handle på en måde, som passer sig for de hellige. Han gik i gang med at opregne passende egenskaber og adfærd. I vers 19 råder Paulus med disse tre enkle ord: »Udsluk ikke Ånden.«

Interessant nok forsøgte en profet fra Mormons Bog ved navn Jakob, omkring 500 år før Paulus’ skrivelser, at undervise et genstridigt folk i Jesu Kristi evangelium. Han spurgte dem frimodigt om følgende: »Vil I forkaste profeternes ord; og vil I … forkaste Kristi gode ord … og Helligåndsgaven og udslukke den hellige Ånd?«¹

I vore dage, så mange århundreder efter både Paulus og Jakob, må vi også passe på med ikke at hindre, ignorere eller udslukke Ånden i vores tilværelse.

Verdens dragende invitationer forsøger at aflede vores opmærksomhed fra den snævre og trange sti. Modstanderen arbejder på at sløve vores følsomhed for Åndens tilskyndelser, hvad enten vi er teenager, en ung voksen eller en moden mand eller kvinde. Åndens, Helligåndens rolle er livsvigtig på ethvert tidspunkt i vores jordiske liv.

Fra begyndelsen har Faderen lovet hver eneste af sine åndelige sønner og døtre, at vi alle, gennem hans elskede Søns forsoning og opstandelse, kan vende tilbage til Guds nærvær og arve det evige livs velsignelser i den højeste grad af det celestiale rige.

Vi vidste hver især, at rejsen til ophøjelse ville være lang, anstrengende og sommetider ensom, men vi vidste også, at vi ikke skulle rejse alene. Vor himmelske Fader giver alle, der opfylder forudsætningerne for tro, omvendelse og dåb, en følgesvend og vejleder, nemlig Helligånden.

Stien til evigt liv er ikke på et plateau. Den er snarere en skråning, der til stadighed går fremad og opad. Derfor kræves der en stadig tiltagende åndelig forståelse og indsats for at nå frem til vores bestemmelsessted. Eftersom Satans ødelæggende modstand fortsætter, er Helligåndens fortsatte lys og vejledning absolut nødvendig. Vi vover ikke at hindre, ignorere eller udslukke Helligåndens tilskyndelser. Og alligevel, når det drejer sig om at trække på de tilskyndelser og velsignelser, der strømmer fra Helligånden, udnytter vi ofte »slet ikke vores privilegerede status.«²

I Den Kostelige Perle skriver Moses, at Adam, der var blevet døbt og havde fået Helligånden, »blev levendegjort i det indre menneske«.³

Når vi indbyder Helligånden til at fylde vores sind med lys og kundskab, »levendegør han os«, hvilket vil sige, at han oplyser og opliver den indre mand eller kvinde.⁴ Som følge heraf kan vi føle en målelig forskel i vores sjæl. Vi føler os styrket og fyldt med fred og glæde. Vi besidder en åndelig energi og begejstring, som begge forstærker vore naturlige evner. Vi kan udrette mere, end vi ellers selv havde kunnet gøre. Vi længes inderligt efter at blive en mere hellig person.

Vil I gerne vide, hvad prisen er for de privilegier, vi bliver tilbudt, når vi har modtaget Helligånden? Prisen er ikke et forudbestemt eller fastsat beløb – det er snarere bestemt af os selv hver især personligt.

Hvis I sætter jeres betaling, jeres personlige indsats, meget lavt, er I måske ikke i stand til at benytte jer af alt det, Ånden kan tilbyde. Måske udslukker I endda Ånden! Men hvis I sætter jeres personlige bidrag højt, vil I få en overdådig høst fra Ånden. Betalingen, jeg hentyder til, er selvfølgelig ikke penge. Det er snarere en større forpligtelse og engagement i personlig, åndelig stræben og adfærd.

Vi afgør selv niveauet for vores aktuelle personlige bidrag ved at gennemgå vore nuværende valg og prioriteter med spørgsmål som disse:

Bruger jeg mere tid på sport end kirkedeltagelse eller kaldelser?
Hvis jeg har en fridag, vælger jeg så at tage i templet eller i indkøbscenteret?
Griber jeg til at spille på computer eller surfe på internettet frem for at hjælpe til i mit hjem eller yde anden meningsfyldt tjeneste i samfundet?
Læser jeg avisen grundigt, men synes det er svært at få læst dagligt i skrifterne?

Der findes andre spørgsmål, I kan formulere, som vil afsløre, hvor passende jeres nuværende valg og prioriteter er.

Uanset hvilket niveau af åndelig udvikling vi hver især befinder os på lige nu, findes der altid et højere niveau, vi kan nå. Tid er et yderst værdifuldt aktiv. Vil I overveje at investere mere af jeres tid i det, der hører evigheden til, så I gør jer fortjente til Helligåndens stadige ledsagelse og til fuldt ud at nyde godt af hans indflydelse?

Hvis I svarer ja, er det første offer i jagten på en større åndelighed et stærkere ønske om at modtage større inspiration – at blive mere hellig. Når de ønsker fylder vores hjerte, vil vi med iver hæve den pris, vi betaler for himlens hjælp.

Vores næste bidrag i dette forsøg vil være at fordybe os mere konsekvent i Kristi og profeternes ord. Når indsatsen for vores studium øges, så vil Helligåndens indflydelse i vores tilværelse ligeledes øges. Lad os granske skrifterne med en pen i hånden og notere ny indsigt og Helligåndens tilskyndelser ned. Lad os derefter stræbe efter at anvende det, som vi har lært, i vores personlige liv. Ånden vil levendegøre vores indre jeg – ny forståelse vil komme forskrift på forskrift.

For at sikre, at vi ikke udslukker Ånden, men derimod opfordrer til hans nærværelse, er der endnu et trin, vi kan tage. Lad os bede ofte og inderligt. Frelserens omsorgsfulde og forstående løfte står optegnet i Lære og Pagter:

»Kom nær til mig, så vil jeg komme nær til jer.«
»Søg mig flittigt, så skal I finde mig.«
»Bed, så skal I få.«
»Bank på, så skal der blive lukket op for jer.«
»Hvad I end beder Faderen om i mit navn, som er nødvendigt for jer, det skal blive givet jer.«⁵

Læg mærke til det skriftsted, brødre og søstre. Vi kommer nærmere til Frelseren, når vi holder hans befalinger med nøjagtighed. Vi beder oprigtigt til Faderen i Jesu Kristi navn. Derefter får vi, gennem Helligåndens tilskyndelse, guddommelig vejledning og klar forståelse.

Når vi faster, fornyer vore pagter ved nadveren og går i templet, får vi yderligere adgang til Ånden. I de rammer kan Helligånden med stor kraft tilkendegive sin indflydelse.

Templet er et storslået sted at søge personlig åbenbaring. Når vi kommer så ofte, som vi kan, og lytter opmærksomt samt overvejer de storslåede løfter og forventninger, der hører evigheden til, tager vi derfra med en større forståelse af vor himmelske Faders plan. Helligånden udvider vores klarsyn og muliggør, at dette evige perspektiv får indflydelse på de beslutninger, som vi tager i vores daglige liv.

Hvis vi gør os den anstrengelse og ikke udslukker Ånden, bliver vi levendegjort i vores indre. Når vi holder ud, venter det evige liv på os. Således vover vi ikke at udslukke Ånden ved ulydighed eller forsømmelse. Lad os derimod »[leve] … i Ånden«⁶, forstærke den hellige og livsvigtige rolle, Helligånden har i vores personlige tilværelse. Jeg vidner om, at når vi virkelig søger Ånden, vil vi i større grad nyde godt af Helligåndens sagte, men afgørende måde at arbejde på. I Jesu Kristi navn. Amen.