2007
Styrken til at ændre sig
November 2007


Styrken til at ændre sig

Præsident Faust forberedte denne tale i månederne forud for sin død den 10. august 2007.

Styrken til at ændre sig er ganske virkelig, og det er en betydningsfuld åndelig gave fra Gud.

Hver af os er i besiddelse af styrken til at ændre vores liv. En del af Herrens store plan for lykke er, at vi hver især har frihed til at træffe beslutninger. Vi kan beslutte os for at gøre noget bedre og være bedre. Vi har alle behov for at ændre os på visse områder; nogle af os har brug for at være mere venlige derhjemme, være mindre selviske, lytte bedre og være mere hensynsfulde i den måde, vi behandler andre på. Nogle af os skal ændre på vaner, som skader os selv og dem omkring os. Indimellem kan vi have brug for et spark som motivation til at foretage en ændring.

Saulus oplevede en sådan dramatisk forandring, da han var på vej til Damaskus. Saulus »fnyste … af raseri og truede Herrens disciple« (ApG 9:1). På sin vej til Damaskus skinnede et lys fra himlen om ham.

»Han faldt til jorden og hørte en røst sige: ›Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?‹

Og han spurgte: ›Hvem er du, herre?‹ Og Herren sagde: ›Jeg er Jesus, som du forfølger‹« (ApG 9:4-5).

Saulus’ hjerte var muligvis blevet blødgjort, da pøblen kastede Stefanus ud af byen og stenede ham og lagde deres tøj for fødderne af Saulus. Men der var ingen tvivl på vejen til Damaskus, da han hørte Herrens røst, som sagde: »Jeg er Jesus, som du forfølger.«

Han spurgte rystet og forbløffet Herren, hvad han ønskede, at han skulle gøre. »Og Herren sagde til ham: ›… rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre‹« (ApG 9:6). Saulus var blind, da han rejste sig og måtte føres til Damaskus, hvor hans syn blev gengivet, og han blev døbt. Han »prædikede straks i synagogerne, at Jesus er Guds søn« (ApG 9:20). Saulus, som senere blev kendt som Paulus, oplevede en komplet, ubetinget, fuldstændig og fast forandring, som varede indtil hans død.

Forandring gennem konvertering

I har sikkert ikke haft en lignende oplevelse, og det har jeg heller ikke! For de fleste af os er omvendelse meget mindre dramatisk, men den bør være lige så omfattende og meningsfuldt. Nyomvendte til Kirken oplever ofte en åndelig følelse, når de bliver døbt. En person beskrev det på denne måde: »Jeg vil aldrig glemme den følelse, jeg havde i min sjæl af at være ren og begynde på ny som et Guds barn. … Det var en ganske særlig følelse!«1

Sand omvendelse forandrer liv. En ung pige skrev om, hvor ulykkeligt hendes familieliv havde været, da hun var en lille pige. Hun skrev: »Det sårede mig, når jeg så min mor og yngre brødre og søstre lide under min fordrukne fars iltre temperament.« Da hun var 14 år gammel, blev hun fortalt, at en af Guds befalinger var, at hun skulle ære sine forældre. Da hun overvejede, hvordan hun kunne efterleve dette bud, følte hun sig tilskyndet til at studere, klare sig godt i skolen og være den bedst mulige datter.

Hjemmet ændrede sig ikke særligt, men hun forsøgte fortsat at nå sine mål, indtil hun som 18-årig tog hjemmefra for at læse videre. Tre uger senere kom hun hjem på besøg, og hun fortalte:

»Min mor kom mig grædende i møde. Jeg troede, der var sket noget forfærdeligt, men hun omfavnede mig og sagde: ›Siden du tog af sted for at studere, har din far ikke drukket.‹

… Min mor fortalte, at den samme aften, jeg var rejst, var nogle mormonmissionærer kommet på besøg …

Min far var som et lille barn. Jeg kunne se omvendelse og ydmyghed i hans øjne. Han havde fuldstændig ændret sig. Han opgav øjeblikkeligt at ryge og drikke og forsøgte at efterleve de bud, som missionærerne lærte ham. Han behandlede mig som en dronning, og han behandlede min mor og mine brødre og søstre som kongelige.

… Hele vores familie blev døbt … Min far blev, som 40-årig, verdens bedste far.«2

Evangeliets kraft kan virkelig ændre vores liv og løfte os fra bedrøvelse og fortvivlelse til glæde og lykke.

Forandring gennem omvendelse

Overtrædelse giver smerte og sorg. Men der er en udvej fra »bitterheds galde og syndens bånd« (Mosi 27:29). Hvis vi vender os til Herren og tror på hans navn, kan vi ændre os. Han vil give os magt til at ændre vores liv, styrke til at fjerne dårlige tanker og følelser fra vores hjerte. Vi kan bevæge os fra »den mørkeste afgrund« til »Guds forunderlige lys« (Mosi 27:29). Vi kan blive tilgivet. Vi kan finde fred.

Ældste Marion D. Hanks, der nu er emeritus-generalautoritet, fortalte for nogle år siden om en hændelse, der fandt sted for en mand, som fra den ene dag til den anden omvendte sig og ændrede sit liv.

»Han havde fulgt sin søn hjem til en familie, som lod ham bo hos sig, når sønnen skulle deltage i baseballturneringer. Den unge mand tøvede med at tage med sin far til familiens hjem, og faderen begyndte at bekymre sig for, om familien ikke havde behandlet sønnen godt. Sønnen gemte sig næsten bag sin far, da de bankede på døren. Men lige så snart de kom indenfor gav værtsfamilien sønnen en varm velkomst, og det var tydeligt, at han holdt meget af dem.

Da han senere havde hentet sin søn, bad den forvirrede far ham om at forklare sin besynderlige opførsel … Sønnens svar var:

›Jeg var bange for, at du ville komme til at bande, far. De bander ikke hjemme hos dem, de er virkelig søde mennesker. De taler pænt til hinanden og griner meget, og de beder hver gang de skal spise og hver morgen og hver aften, og de lader mig bede sammen med dem.‹

Faderen sagde: ›Det var ikke, fordi drengen skammede sig over sin far; men han elskede mig så højt, at han ikke ønskede, at jeg skulle tabe ansigt.‹

Denne far, som havde modstået en generation af oprigtige mennesker, der havde forsøgt at hjælpe ham med at forbedre sit liv, blev rørt af sin unge søns blide ånd.«3

Styrken til at ændre sig blev så kraftfuld, at denne far ikke blot blev aktiv i Kirken igen, men han blev leder i staven.

Forandring ved at overvinde afhængighed

En anden form for ændring, jeg ønsker at tale om, er at frigøre sig for vaner, der gør os til slaver. Det spænder fra forstyrrelser i forbindelse med alkohol, stoffer, tobak, spisevaner, hasardspil, uværdig seksuel opførsel og til at se på pornografi. Jeg citerer fra en nyligt udgivet bog om nedbrydende afhængighed: »I USA er stofmisbrug en af de største årsager til for tidlig død og sygdomme, som kunne være undgået. Narkotikamisbrug lægger familier i ruiner, koster os milliarder i tabt arbejde, belaster sundhedssystemet og forkorter liv.«4 Det er en forbandelse for samfundet.

Der findes mange former for afhængighed, og det er svært for dem, som lider af en alvorlig afhængighed at ændre sig, fordi nogle former for afhængighed kan ændre sindet hos den afhængige. I en nylig udgivet artikel stod der: »I hjernen på den afhængige er der reduceret aktivitet i den del af hjernen, hvor rationelle tanker kan underkende impulsiv opførsel.«5 Nogle former for afhængighed kan kontrollere os i en sådan grad, at de fratager os vores Gud-givne handlefrihed. Et af Satans største virkemidler er at finde måder at kontrollere os på. Derfor bør vi holde os fra alt, der kan forhindre os i at opfylde Herrens hensigter med os, hvormed evighedernes velsignelser bringes i fare. Vi lever dette liv, for at vores ånd kan vinde kontrol over legemet, ikke omvendt.

Enhver form for afhængighed har en forfærdelig pris i smerte og lidelser, og de kan endda skade os åndeligt. Dog er der håb, for de fleste former for afhængighed kan overvindes med tiden. Vi kan ændre os, men det vil være svært.

Vi begynder med at beslutte os for, at vi vil ændre os. Det kræver mod og ydmyghed at indrømme, at vi behøver hjælp, men kun få, hvis nogle overhovedet, kan klare det alene. Kirken har et program for at overvinde afhængighed, der bygger på de oprindelige 12 trin fra Anonyme Alkoholikere, som er tilpasset Kirkens tro og lære. Disse 12 trin står i En vejledning til helbredelse og frigørelse af afhængighed, som præstedømmeledere og andre medlemmer kan få.

En fuldstændig forandring af livsstil kan være nødvendig. Vi må ønske af hele vores hjerte, sind og styrke at overvinde en skadelig afhængighed. Vi må være parate til fuldstændigt og ubetinget at frasige os deltagelse i nogen form for afhængighed, det være sig stoffer eller vaner.

Mange mennesker har været i stand til at ændre stofmisbrug. Susan, mor til tre, tog kun stoffer i weekenderne i forsøg på at skjule problemet for sine børn. Men børnene fandt alligevel ud af det og tiggede hende om at holde op. Efter tre år, med særlig hjælp og med støtte fra hendes børn, især hendes syvårige søn, lykkedes det hende at stoppe. Når hun ser tilbage, kan hun se, at vor himmelske Fader trak hende gennem denne tid og forberedte hende på at modtage evangeliet. Hun sagde:

»Evangeliet ændrede mit hjerte, min fremtræden, min indstilling og mine følelser. Og jeg lærte, hvordan man beder. Når som helst jeg har et problem, går jeg til min Fader i himmelen og siger: ›Hjælp mig‹. Og så hjælper han mig … Når jeg går, går jeg med hovedet højt, fordi jeg ved, at vor himmelske Fader er ved min side hvert eneste skridt på vejen …

Åh, alting er helt nyt. Jeg mistede mange ting, da jeg ville være i stoffernes verden – jeg mistede min lejlighed, min søn var ved at dø i en brand, jeg mistede mit ægteskab, og jeg mistede fuldstændig min glæde. Men jeg fik det tilbage. Vor himmelske Fader gav mig en ny chance for at begynde forfra. Nu er jeg ny – helt ny, både indeni og udenpå.«6

Hver ny dag, der begynder, kan blive en ny mulighed for os, til at ændre os. Vi kan ændre på miljøet omkring os. Vi kan ændre vores liv ved at erstatte gamle vaner med nye. Vi kan forme vores karakter og vores fremtid med renere tanker og ædlere handlinger. En har engang sagt: »Muligheden for forandring findes altid, med dens skjulte løfte om fred, glæde, og en bedre måde at leve på.«7

Afhængighed støder Ånden. Mens nogle former for afhængighed kræver professionel hjælp, så lad os ikke glemme den åndelige hjælp, som er til rådighed for os gennem præstedømmevelsignelser og gennem bøn. Herren har lovet os: »Min nåde er tilstrækkelig for alle mennesker, som ydmyger sig for mig; for hvis de ydmyger sig for mig og har tro på mig, så vil jeg gøre det svage stærkt for dem« (Eter 12:27). Lad os huske på, at styrken til at ændre os er ganske virkelig, og det er en betydningsfuld åndelig gave fra Gud.

Jeg bærer vidnesbyrd om, at gennem omvendelse og efterfølgende retskaffenhed og ved vor Herre Jesu Kristi magt kan en ultimativ forandring finde sted i vores legeme, så han kan »give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt« (Fil 3:21).

Noter

  1. Vivian Ford, »Ask and Ye Shall Receive«, No More Strangers, 4 bind, red. Hartman Rector jun. og Connie Rector, 1971-1990, 3:175.

  2. Estilla Ayala, »The Change in My Father«, Ensign, feb. 1975, s. 42, 43.

  3. »Fitting into Your Family«, New Era, juni 1991, s. 8.

  4. Lynn R. Webster og Beth Dove, Avoiding Opioid Abuse While Managing Pain, 2007, s. 11.

  5. Michael D. Lemonick og Alice Park, »The Science of Addiction«, Time, 16. juli 2007, s. 44.

  6. LaRene Gaunt, »Testimonies from the Inner City«, Ensign, apr. 1992, s. 40.

  7. Joseph Walker, »The Miracle of Change«, Ensign, juli 1992, s. 12.