Mormons Bogs lærdomme
Oplev en forandring i hjertet
For nogle år siden et sted i Østeuropa lyttede jeg til en ung ældste, som stod foran sine missionærkammerater ved en zonekonference og fortalte om en oplevelse, som havde ændret hans liv. Han og hans kammerat havde fundet og undervist en midaldrende mand ved navn Ivan (navnet er ændret) i en fjerntliggende by. Deres undersøger kom fra vanskelige kår, som det tydeligt sås på hans slidte tøj, pjuskede skæg og tilbageholdende væsen. Livet havde været hårdt og ubarmhjertigt mod ham.
Ivan, der ikke tidligere havde modtaget nogen religiøs undervisning, havde meget at indhente. Skikke, som ikke var i overensstemmelse med det gengivne evangelium, skulle aflægges. Nye principper skulle læres og efterleves. Ivan var lærevillig, og han forberedte sig omhyggeligt på sin dåb og bekræftelse. Hans tøj forblev tyndslidt og hans skæg pjusket, men han havde taget de første skridt. Kort efter Ivans dåb blev missionæren forflyttet. Han håbede, at han igen en dag kunne møde Ivan.
Et halvt år senere sendte missionspræsidenten den unge ældste tilbage til grenen. Overrasket, men ivrig efter at vende tilbage, mødte ældsten sammen med sin nye kammerat tidligt op til nadvermødet den første søndag, hvor han var tilbage i grenen. Medlemmerne var glade for at gense missionæren. De skyndte sig hen til ham med store smil og varme hilsner.
Ældsten genkendte næsten alle i den lille forsamling. Men han kiggede forgæves blandt de mange ansigter efter den mand, som han og hans kammerat havde undervist og døbt et halvt år tidligere. Ældsten fyldtes af skuffelse og tristhed. Var Ivan vendt tilbage til sine skadelige vaner? Havde han svigtet sin dåbspagt? Havde han mistet de velsignelser, som var lovet ham ved hans omvendelse?
Ældstens frygt og overvejelser blev afbrudt af en ukendt mand, der stormede frem for at omfavne ham. Den glatbarberede mand smilede selvsikkert og hele hans væsen udstrålede godhed. Han var iført hvid skjorte og et omhyggeligt bundet slips og var på vej hen for at forberede nadveren til den lille gren denne sabbatsmorgen. Først da manden begyndte at tale, genkendte ældsten ham. Det var den nye Ivan, ikke den gamle Ivan, som de havde undervist og døbt! Ældsten så her i sin ven troens, omvendelsens og tilgivelsens mirakel legemliggjort – han så forsoningen i funktion.
Missionæren fortalte sine kammerater ved zonekonferencen, at Ivan havde ændret sig og udviklet sig på enhver måde i løbet af de måneder, hvor ældsten havde været væk fra grenen. Ivan havde taget imod evangeliet, og det strålede ud af ham. Han havde oplevet »en forandring i hjertet« (Alma 5:26), som havde været tilstrækkelig til både at blive døbt og stræbe videre fremad i den fortsatte omvendelsesproces. Han beredte sig på at modtage det højere præstedømme og templets ordinancer. Ivan var virkelig blevet »født på ny« (Alma 7:14).
Da missionæren afsluttede sit indlæg, spurgte han højlydt sig selv: »Hvor stor ›en forandring i hjertet‹ har jeg oplevet i løbet af det sidste halve år?« Han fortsatte sin selvransagelse med højt at spørge: »Er jeg blevet ›født på ny‹?« Det er to dybsindige spørgsmål, som vi hver især regelmæssigt bør stille os selv.
I de år, der er gået siden den oplevelse, har jeg tænkt over den unge missionærs ord og Ivans handlinger. Jeg har overvejet den rolle, som en »mægtig forandring« (Alma 5:12) i hjertet og det at blive »født åndeligt af Gud« (Alma 5:14) spiller i forbindelse med antagelsen af det gengivne evangelium. Jeg har konkluderet, at det tydeligvis er en afgørende bestanddel af Herrens lære, og ikke blot en enkeltstående oplevelse i et menneskes liv. Det er vedvarende muligheder, der skal styrke omvendelsesprocessen og den personlige udvikling. De bereder os mere fuldt ud på evigt liv.
Den åndelige genfødsels udfordringer
Udfordringerne ved at blive født på ny og opleve en mægtig forandring i hjertet er udfordringer, som vi alle skal møde. Nogle kristne samfund mener, at de kan fødes på ny blot ved at anerkende Kristus som verdens Frelser, uden hensyntagen til deres tidligere eller efterfølgende adfærd. Nogle hævder, at blot den enkle anerkendelse af Kristi rolle kombineret med et enkelt udtryk for tro på Kristus er nok til at føre os tilbage til Faderens og Sønnens nærhed. Uanset hvor oprigtig denne tro er, så er den ikke korrekt.
Det Nye Testamente rummer adskillige henvisninger til begrebet at blive født på ny, men, sådan som det er oversat, forklarer det os ikke altid, nøjagtig hvordan dette opnås. For eksempel forkynder Frelseren (se Joh 3:5-7), Johannes Døber (se Matt 3:11) og Paulus (se Rom 6:2-6; 2 Kor 5:17; Gal 4:29; Ef 4:24) princippet, men det uddyber ikke, hvad det vil sige.
Mormons Bog er derimod en vidunderlig kilde til en bedre forståelse af processen bag en mægtig forandring i hjertet og åndelig genfødsel. Dens profeter giver en dybere doktrinær forklaring på processen. Begge vendinger udforskes indgående af Alma den Yngre, som stillede tre spørgsmål til Kirkens medlemmer: »Og se, nu spørger jeg jer, mine brødre i kirken: Er I blevet født åndeligt af Gud? Har I antaget hans billede i jeres ansigtsudtryk? Har I oplevet denne mægtige forandring i jeres hjerte?« (Alma 5:14).
Vi ved fra standardværkerne, at dåb ved nedsænkning gør det muligt for os at blive medlemmer af Kirken, men denne ordinance alene udgør ikke den åndelige genfødsel, som gør det muligt for os at vende tilbage til vor himmelske Faders nærhed. På samme måde får vi, når vi bekræftes efter dåben, retten til konstant at have Helligåndens følgeskab. Men først når vi virkelig har omvendt os – og således faktisk modtager Helligånden – kan vi helliggøres og således fødes åndeligt på ny. Derfor har Almas gennemtræn-gende spørgsmål gyldighed for os alle igen og igen gennem hele livet.
Præsident Brigham Young (1801-1877) forkyndte således om »genfødslen«: »Det er muligt at fødes af Ånden, mens vi endnu lever i kødet – Og når vi mere fuldkomment forstår vores egen uafhængige organisation, som Gud har skænket os, og åndeverdenen og de principper og magter, som påvirker denne organisme, erfarer vi, at et menneske kan være så helt og fuldt tro mod sandhedens Ånd og Gud og så opslugt af den ånd, at det meget passende kan kaldes en genfødsel.«1
Kong Benjamin vejledte i en gribende tale sit folk i, hvordan de skulle efterleve evangeliets principper (se Mosi 2-4). Han spurgte dem derefter ligeud, om de troede på hans ord. Deres inderlige svar er et stærkt eksempel for os: »Og de råbte alle med én røst og sagde: Ja, vi tror alle de ord, som du har talt til os; og vi ved også, at de er visse og sande som følge af Herren den Almægtiges Ånd, som har bevirket en mægtig forandring i os, eller i vort hjerte, så vi ikke mere har tilbøjelighed til at gøre ondt, men til bestandigt at gøre godt« (Mosi 5:2).
De sagde også: »Og vi er villige til at indgå en pagt med vor Gud om at gøre hans vilje og at være lydige mod hans befalinger i alt, hvad han vil befale os alle resten af vore dage« (Mosi 5:5; fremhævelse tilføjet).
Kong Benjamin forklarede dem så, hvad der var sket, og hvad følgen var. Det giver os et fremragende eksempel på åndelig genfødsel:
»I har talt de ord, som jeg ønskede, og den pagt, som I har sluttet, er en retfærdig pagt.
Og se, på grund af den pagt, I har sluttet, skal I kaldes Kristi børn, hans sønner og hans døtre; for se, i dag har han født jer åndeligt; for I siger, at jeres hjerte er forandret ved tro på hans navn; derfor er I født af ham og er blevet hans sønner og døtre« (Mosi 5:6-7).
Kong Benjamins folk havde tydeligvis oplevet en så storslået forandring i hjertet, at de ikke længere havde noget ønske om at gøre ondt; desuden var de tydeligvis født på ny rent åndeligt.
Husk på, at en åndelig genfødsel ikke sletter vores erindring om tidligere synder, men den giver os fred med samvittigheden og lindrer overtrædelsens smerte (se Mosi 27:29; Alma 36:19).
Velsignelserne ved at blive født på ny
Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum minder os om, at »de medlemmer af Kirken, som faktisk er blevet født på ny, befinder sig i en velsignet og begunstiget tilstand. Det har de opnået, ikke blot ved at blive medlemmer af Kirken, men takket være deres tro (1 Joh 5:1), retskaffenhed (1 Joh 2:29), kærlighed (1 Joh 4:7) og overvindelse af verden (1 Joh 5:4).«2
Alma den Yngre oplevede personligt denne forvandling fra at være fjende af Gud til at blive et nyt væsen, som var omvendt og derfor optaget af at opbygget riget:
»For, sagde han, jeg har omvendt mig fra mine synder og er blevet forløst af Herren; se, jeg er født af Ånden.
Og Herren sagde til mig: Vær ikke forundret over, at hele menneskeslægten, ja, mænd og kvinder, alle folkeslag, stammer, tungemål og folk må fødes på ny, ja, fødes af Gud, forandres fra deres kødelige og faldne tilstand til en tilstand af retfærdighed, idet de er forløst af Gud og bliver hans sønner og døtre;
og således bliver de nye skabninger; og medmindre de gør dette, kan de på ingen måde arve Guds rige« (Mosi 27:24-26; fremhævelse tilføjet).
Hvis alle mennesker skal fødes på ny og opleve en forandring i hjertet, betyder det ikke noget, om vi er født ind i Kirken, eller om vi konverterede senere som unge eller voksne. Vi skal alle på et eller andet tidspunkt opleve den forandring i hjertet og fødslen ved Ånden, når vi fortsætter omvendelsesprocessen. Genfødsel og forandring i hjertet er omfattende, tilgængeligt for alle folkeslag og dermed hvert eneste menneske.
Skriften byder på beretninger om mennesker, som blev født på ny på fantastisk vis, såsom Paulus (se ApG 9:1-20) og Alma den Yngre (se Mosi 27:8-37). Men for de fleste mennesker på Bibelens og Mormons Bogs tid såvel som i dag er denne forandring i hjertet ikke én enestående begivenhed, men snarere en personlig og gradvis proces.
Ældste Bruce R. McConkie fremførte disse trøstende og opmuntrende ord, da han talte ved en konference i Brigham Young University 1. Stav: »For de fleste mennesker er omvendelse [åndelig genfødsel og den deraf følgende syndsforladelse] en proces; og den forløber skridt for skridt, gradvist, fra et niveau til et andet, fra en lavere tilstand til en højere, fra nåde til nåde, indtil det tidspunkt, hvor vedkommende er retfærdighedens sag fuldt ud hengiven. Det betyder, at et menneske overvinder en synd i dag og en anden synd i morgen. Han fuldkommengør sit liv på et område nu og et andet område senere hen. Og omvendelsesprocessen fortsætter, indtil den er fuldført, indtil vi bogstaveligt, som Mormons Bog siger, er blevet Guds hellige snarere end naturlige mennesker.«3
Det betyder ikke noget, om vores åndelige genfødsel sker pludseligt eller, som det oftere er tilfældet, gradvist. Skønt processen måske er forskellig, er resultaterne ens. Der er ingen forskel på kvaliteten af omvendelsen. For hvert enkelt gælder det, at en mægtig forandring i hjertet kommer til udtryk ved en følelse af glæde og kærlighed, som begge fjerner ulydighedens smerte (se Alma 36:20-21). Hvor er vor himmelske Fader dog kærlig! Hvor er hans Søns forsoning dog altomfattende!
Ved at efterleve disse sande lærdomme, ligesom missionæren i Østeuropa og hans undersøger, kan du og jeg nyde godt af en mægtig forandring i hjertet og en åndelig genfødsel, hvorved vi høster de lovede velsignelser i form af fred, kærlighed, sand glæde og en trang til konstant at gøre godt.