2008
Yderligere forslag til fællestid, juni 2008
Juni 2008


Yderligere forslag til fællestid, juni 2008

Følgende er yderligere forslag til fællestid, som lederne i Primary kan bruge sammen med Fællestid, der findes i Liahona i juni 2008. Vedrørende lektionerne, instruktionerne og aktiviteterne, der hører til disse forslag, henvises til »Jeg forbereder mig, mens jeg er ung« på side L4 og L5 i Lille Liahona.

  1. Vis slægtshistoriske materialer, såsom dagbøger, fotografier, mindebøger osv. Tal om betydningen af at føre optegnelser om vores familie. Hjælp børnene med at finde L&P 138:47-48 og læs det sammen. Tal om vigtigheden af tempeltjeneste, så familier kan blive beseglet sammen for evigt.

    Forklar kort processen i at finde og forberede navne på slægtninge til tempeltjeneste. Fortæl en positiv personlig beretning om at sende navne ind til tempeltjeneste og syng en sang eller salme om familier.

    Giv en anetavle og et familiegruppeskema til hvert barn og giv dem tid til at udfylde så meget, som de ved. Vis hæftet: Tro på Gud og mind børnene om, at en aktivitet i hæftet er at udfylde disse optegnelser. Tilskynd dem til at færdiggøre denne aktivitet sammen med deres familie. Bed børnene om at tage den udfyldte formular med tilbage til Primary og fortælle om, hvad de har lært om deres familie. Bær vidnesbyrd om vigtigheden af slægtshistorie og tempelvelsignelserne, hvor vi kan blive beseglet sammen som familier.

    Til de yngre børn: Brug enkle rekvisitter og udklæd børnene, så de repræsenterer forældre, bedsteforældre og oldeforældre for at hjælpe dem med at visualisere deres familie på anetavlen.

  2. Bed børnene om at lytte efter et ord, som beskriver templet. Syng sætningen: »For Guds tempel er et helligt sted« fra »Jeg elsker Herrens tempel« (Børnenes sangbog, nr. 99). Vis billeder af forskellige templer og bed børnene om at beskrive, hvordan man opfører sig passende på et helligt sted.

    Bed et medlem af biskoprådet eller grenspræsidenten om at tale om tempelanbefalingsinterview. (Nogle punkter, som kan tages op: Passende påklædning til interviewet, spørgsmål, der bliver stillet, og hvem præstedømmelederen repræsenterer under interviewet). Efter hans tale, drøft, hvordan det at være ærbødig, klæde sig pænt og tale venligt er en del af at være værdig til at komme i templet. Syng: »Jeg elsker Herrens tempel« og bær vidnesbyrd om velsignelserne ved at komme i templet.

  3. Sangøvelse: »Jeg elsker Herrens tempel«. Præsentér sangen ved at spørge: »Hvad elsker I?« Få svar og bed så børnene om at lytte til, hvad du elsker. Syng sætningen »Jeg elsker Herrens tempel.« Bed et barn om at holde et billede af templet og syng den første sætning af sangen sammen. Bed børnene om at lytte efter, hvornår de skal til templet. Syng sætningen: »Der skal jeg hen en dag.« Efter børnene har gættet svaret, syng så begge sætninger sammen.

    Bed børnene om at lytte efter tre ting, som de vil gøre, når de er i templet. Syng sætningen »og føle Helligånden, jeg lytter og jeg be’r.« Syng sætningen sammen. Bed dem om at lytte efter tre ting, som beskriver templet, idet du synger sætningen »For Guds tempel er Herrens hus, hvor kærligheden virker.« Syng sætningen sammen. Bed et barn om at læse L&P 88:119 og forklar, at dette vers beskriver et tempel. Bed dem om at lytte og række deres hånd op, når de hører ordene »Guds hus.«

    Syng den sidste sætning fra sangen og bed børnene om at gentage den efter dig. Syng det første vers sammen. Bær vidnesbyrd om vigtigheden af at forberede sig til at komme i templet ved at efterleve evangeliets standarder.

    Fortsæt med at stille spørgsmål og bed børnene om at lytte efter svarene, idet du synger det andet vers for børnene. Fremhæv ordet pagt, definér det i enkle termer og drøft den pagt, man indgår ved dåben. Hjælp børnene med at forstå, at en del af tempeltilbedelse er at indgå og holde hellige pagter.

    Børn lærer at synge en sang ved at høre den mange gange. Prøv disse forslag, når du gennemgår denne sang: (1) Tilføj enkle handlinger til nøgleordene, fx »se« – rør øjnene; »lytte« – rør ørerne; »bede« – fold armene. (2) Bed børnene om at pege på sig selv, hver gang de synger »jeg« eller »jeg er.« (3) Del lokalet i to og bed børnene om at synge for hinanden ved at skiftes til at synge forskellige linjer i sangen.