2008
FORSLAG TIL FAMILIEAFTEN
Juni 2008


FORSLAG TIL FAMILIEAFTEN

Disse undervisningsforslag kan anvendes til undervisning i kirken og i hjemmet. Du kan tilpasse dem til din familie eller klasse.

»Tid til helliggørelse«, s. 20: Undervis ved hjælp af denne aktivitet i princippet om at afsætte tid til det vigtigste: Vis din familie en tom beholder og noget sand, nogle småsten og nogle større sten. Hæld sandet i beholderen efterfulgt af små og store sten. (Afmål antallet på forhånd, så stenene ikke kan være der på nuværende tidspunkt). Forklar, at vi er nødt til at afsætte tid til det, der er vigtigst. Gentag aktiviteten, men denne gang anbringer du først de større og derefter de mindre sten i beholderen. Til sidst hælder du sandet i. Ud fra artiklen kan I tale om, hvad »de store sten« eller det vigtigste i vores liv er, og om hvordan vi afsætter tid til det.

»Et kald til vækst«, s. 28: Læs afsnittet »En lektie om vidnesbyrd« højt. Tal om, hvordan ældste Soares fik sit vidnesbyrd, og om hvordan det hjalp ham til at efterleve evangeliets standarder. Skriv en liste med det, vi kan gøre for at styrke vores vidnesbyrd. Hvordan kan et vidnesbyrd hjælpe os til at efterleve evangeliet?

»Oplev en forandring i hjertet«, s. 39: På et papirhjerte skriver du ordene »tro«, »retskaffenhed«, »kærlighed« og »overvind verden« (se afsnittet »Velsignelserne ved at blive født på ny«). Tal om, hvordan hvert af disse fire principper kan hjælpe familien til at opleve en forandring i hjertet. Illustrér denne forandring ved at fortælle historien om Ivan. På den anden side af hjertet skriver du det, som familien kan gøre for at efterleve disse principper.

»Tro på Gud«, s. L8: Lad alle i familien prøve at snøre deres sko med kun én hånd. Tal om, hvorfor det er vanskeligt. Lad dem nu snøre hinandens sko. Tal om, hvordan samarbejde gjorde opgaven lettere. Læs artiklen og tal om, hvordan jeres tro på Gud styrkes, når I samarbejder om at udføre dette program. Vælg en aktivitet fra håndbogen Tro på Gud, som I kan samarbejde om at fuldføre i den kommende uge.