Hvor kunne jeg finde et andet eksemplar af Mormons Bog?
Min kammerat og jeg havde netop afsluttet en lang dag, hvor vi uden held havde banket på døre i Buenos Aires i Argentina. Mens vi sad og ventede på bussen, sank jeg ned i et dynd af selvmedlidenhed. Jeg havde tjent i dette område i tre måneder uden nogen fremgang. Jeg følte, at jeg havde svigtet Herren.
Netop da fik jeg øje på en mand i det fjerne, der hurtigt kom cyklende hen imod os. Han råbte og vinkede. Vi håbede at undgå en tilsyneladende vred mand, så vi skyndte os hen mod bussen, der nærmede sig. Det var ved at blive mørkt, og vi befandt os i et belastet område af byen. Vi håbede at nå bussen, inden den skræmmende mand nåede frem til os.
»Jeg har et spørgsmål til jer,« råbte manden. Bussen ankom, lige inden han nåede frem, og vi skyndte os at stige op i den. Så hørte jeg mandens spørgsmål: »Hvad blev der af guldpladerne, da Joseph Smith havde oversat dem?« Jeg tabte næsten underkæben. Jeg havde lyst til at springe ud af bussen, mens den kørte bort. I stedet råbte jeg: »Hvor bor du?« Jeg skrev hurtigt hans adresse ned.
Vi kiggede forbi mandens hus næste dag. Han hed Favio. Han fortalte os, at en måned før havde en ven lånt ham et eksemplar af Mormons Bog.
»Jeg har altid været interesseret i Jesus Kristus, men jeg havde aldrig hørt om endnu et vidnesbyrd om hans liv,« sagde Favio. »Jeg kendte kun til Bibelen og Kristi virke i Østen. Ingen har nogensinde fortalt mig, at Kristus kom til Amerika! Jeg var begejstret over at lære noget nyt.«
Få uger senere var Favio nødt til at aflevere bogen tilbage. »Jeg anede ikke, hvor jeg kunne få fat i et andet eksemplar,« sagde han. »Jeg ville så gerne vide, om bogen var sand. Jeg knælede og bad vor himmelske Fader om hjælp. Jeg sagde: ›Fader, hvis Mormons Bog er sand, så lad mig få fat i et eksemplar, så jeg kan studere videre i den.‹«
En dag var Favio nede på jernbanestationen. Ud af øjenkrogen så han noget, der lignede en blå bog, som lå på fortovet. Da han nærmede sig den, genkendte han de gyldne bogstaver. Det var hans himmelske Faders svar.
Nogle uger efter at Favio havde fundet Mormons Bog, så han os ved busstoppestedet. På det tidspunkt vidste han, at bogen var sand. I løbet af de næste par uger underviste vi Favio i evangeliets grundlæggende principper og opmuntrede ham til at læse videre. Hver gang vi spurgte ham, om han ville forpligte sig til at efterleve et nyt evangelisk princip, svarede han: »Jeg tør jo ikke lade være.« Kort efter trådte han ned i dåbens vande.
Når jeg nu har en vanskelig dag, synker jeg ikke ned i selvmedlidenhed, men tænker i stedet på Favio, hans spørgsmål til to modløse missionærer og hans hengivenhed over for Herren, efter at han havde modtaget et svar.