2008
FORSLAG TIL FAMILIEAFTEN
August 2008


FORSLAG TIL FAMILIEAFTEN

Disse forslag kan anvendes til undervisning i Kirken og i hjemmet.

»Ærbarhed: Ærbødighed for Herren«, s. 18: Læs afsnittet »Ærbar påklædning til tempeltjeneste« og bed familien om at svare på de spørgsmål, som findes i de sidste to afsnit. (Under denne samtale kan du minde dine børn om tidspunkter, hvor de har klædt sig passende til lejligheden). Lad familien tale om, hvordan de bør klæde sig til andre lejligheder, som fx skole, arbejde eller fest (se Til styrke for de unge, 2001, s. 14).

»Skab en evig familie«, s. 34: Som en illustration af betydningen af en solid grundvold, kan du bygge et lille tårn af klodser. Træk så en klods ud i bunden. Bed familien om, mens du læser artiklen op, at påpege måder, hvorpå ældste De Hoyos far skabte en solid grundvold for sin søn. Tal om, hvordan jeres familie kan styrke sin grundvold.

»Hendes livs største prøve … indtil videre«, s. 38: På strimler af papir skriver du nogle af de prøvelser, som jeres familie står over for. Fortæl Andreas historie og læs sidehistorien »Herrens læsebog«. Lad hvert familiemedlem vælge nogle papirstrimler og bed dem finde et skriftsted, som kan afhjælpe netop den prøvelse, de har trukket.

»Næste gang hører jeg efter!« s. L10: Leg følgende leg som en illustration af, at Helligånden kan lede os. Bed et familiemedlem om at forlade stuen. Gem et billede af Herren et sted i stuen. Lad vedkommende vende tilbage og lede efter billedet. Vejled ham eller hende ved at sige »varm«, når han eller hun nærmer sig billedet, eller »kold«, når vedkommende bevæger sig væk fra det. Mens du fortæller Manuels historie, kan I holde ørerne åbne efter, hvad han erfarede med hensyn til at stole på Ånden. Slut af med at læse Lære og Pagter 11:12.

»Pablos træning«, s. L14: Fortæl Pablos historie. Hjælp familiemedlemmer med at forberede sig til at tage på mission ved at øve færdigheder som fx undervisning, strygning, planlægning og skriftstudium (find flere forslag i Forkynd mit evangelium). Rund af med en madlavningslektion, hvor I laver en lækker forfriskning. Planlæg at gøre noget konkret i forbindelse med missionering nu.