Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond er et voksende mirakel
Som nylig hjemvendt missionær var bror Viwe Xozwas program anstrengende. Det uddannelsesmotiverede nye medlem i Port Elizabeth i Sydafrika gik i skole fra kl. 8 til kl. 12, arbejdede fra kl. 13 til kl. 18, studerede så regelmæssigt til kl. 20 eller 21.
Bror Xozwa var dog aldrig generet eller træt af det travle program, han havde. Han var faktisk taknemlig over muligheden, han havde for at studere og lære, hvilket var gjort muligt gennem andres gavmildhed.
Bror Xozwa har modtaget et lån fra Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond (PEF), hvilket gjorde det mere realistisk at få en uddannelse, end det ellers ville have været. Nu som 27-årig computeringeniør og stavsassistent tilskriver han PEF mange af sine velsignelser.
»Jeg ville ikke være, hvor jeg er lige nu i mit liv, hvis det inspirerede program ikke var etableret,« sagde han.
Muligheden for at overvinde
Præsident Gordon B. Hinckley bekendtgjorde PEF ved generalkonferencen i marts 2001. Det var meningen at programmet skulle hjælpe unge til at få en uddannelse, der ville give dem og deres familie mulighed for at kæmpe sig ud af fattigdom og yde betydningsfulde bidrag i samfundet og i Kirken.
I mange lande overalt i verden tjener unge missionærer med beskeden baggrund trofast Herren. Præsident Hinckley berettede i sin tale om de udfordringer, disse unge mennesker står overfor, når de vender hjem:
»De nærer et stort håb. Men mange af dem har meget svært ved at finde arbejde, fordi de ikke har nogen uddannelse. De synker lige tilbage i fattigdommens hul, hvor de kom fra« (“Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond”, Liahona, juli 2001, s. 61).
Baseret på de samme principper som Kirkens Emigrationsfond, der gav de hellige mulighed for at rejse til Salt Lake-dalen i 1800-tallet, håber Kirkens ledere, at PEF-programmet vil bidrage til at gøre en ende på vedvarende fattigdom.
Ved at give lån til faglige, tekniske og erhvervsmæssige uddannelser med en lav rente giver programmet ambitiøse deltagere mellem 18 og 30 år en mulighed for at lære jobfærdigheder lige så vel som selvhjulpenhed og selvstændighed uden at stifte stor gæld.
Ældste John K. Carmack, emeritus-medlem af De Halvfjerds og leder af PEF, sagde, at programmet letter indlæringen og fremgangen hos unge, som blot har brug for en chance og lidt vejledning.
»Vi hjælper de unge med at drømme, vi hjælper dem med at planlægge deres karrierer, og vi hjælper dem med at opnå noget,« sagde ældste Carmack.
Åbner døre
Skønt han altid havde planlagt at komme på universitetet, manglede bror Xozwa og hans mor midlerne til at betale for skolen. Et almindeligt banklån var en mulighed, selv om de højere renter ville gøre det meget dyrt, og det ville tage lang tid at tilbagebetale. I stedet for hørte bror Xozwa om PEF fra et CES-missionærægtepar i sit område. Han ansøgte og modtog et PEF-lån på 1.150 $ og indskrev sig på computeringeniøruddannelsen på Damelin College i Port Elizabeth.
Efter ca. et års studium blev bror Xozwa tilbudt et arbejde i et IT-konsulentfirma. Firmaet ventede på, at han færdiggjorde skoleåret og støttede ham under resten af hans uddannelse. På grund af sit arbejde var han i stand til at tilbagebetale sit lån det efterfølgende år, og i de sidste fire år har firmaet betalt for hans yderlige studier i fag såsom personalepolitik, virksomheds- og selskabsledelse, forretningsadministration og -ledelse samt avanceret projektledelse.
»PEF-programmet gav mig den indledende hjælp, som jeg havde brug for, og resten kunne jeg selv klare,« sagde han. »Det gav mig den indledende start, alt andet skete bare.«
Et mirakel med mere i vente
Siden præsident Hinckley først bekendtgjorde programmet for syv år siden, har omkring 28.000 unge, ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, modtaget PEF-lån. Programmet begyndte i Mexico, Peru og Chile og har nu bredt sig til at hjælpe mennesker i 40 lande overalt i verden, deriblandt Mongoliet, Cambodja, Kenya, Ghana, Sydafrika, nogle Stillehavsøer og så godt som hele Latinamerika.
Programmet bliver finansieret både af medlemmer, som tildeler midler til programmet gennem tiendeindbetalingssedler, og af Kirkens venner, som tror på programmets formål. De indsamlede midler (hovedstolen) bliver aldrig brugt, da lånene udelukkende kommer fra afkastet af hovedstolen.
»Medlemmerne og Kirkens venner har været ekstremt gavmilde,« sagde ældste Carmack og tilføjede, at både præsident Hinckley og præsident Monson kalder programmets fremgang »et mirakel«.
»Vi er vokset,« sagde ældste Carmack, og han forventer, at Kirken vil se »endnu mere vækst forude.«
Tilbagebetaling af hellige midler
Hans viden om, hvor lånet kom fra, fik bror Xozwa til at hellige sig skolen fuldstændigt og til at tilbagebetale sit lån. Han ønskede at bruge det generøse bidrag på den bedste måde, han kunne.
»Jeg indså, at dette var hellige midler. Andre havde givet et bidrag til min uddannelse, så det var mit ansvar at vise påskønnelse ved at studere hårdt,« sagde han. »De penge, jeg havde fået bevilliget, var ikke til fornøjelse. Jeg havde fået muligheden for at gøre noget med mit liv, for at indlede en god fremtid, og det var mit ansvar at gribe denne mulighed med begge hænder og ikke svigte.«
Udover at give unge voksne økonomiske muligheder gør PEF dem også i stand til at vokse i evangeliet og styrke deres lande og andre medlemmer, som har brug for en uddannelsesmulighed. Nogle af dem, som har fået deres eksamen gennem programmet, er blevet ledere af Kirken, sagde ældste Carmack, og styrker Kirken i deres lande.
»Som trofaste medlemmer af Kirken vil de betale deres tiende og offerydelser, og Kirken vil blive meget stærkere på grund af deres tilstedeværelse i det område, hvor de bor,« sagde præsident Hinckley (Liahona, juli 2001, s. 61).
Når de studerende tilbagebetaler deres lån, går pengene tilbage til fonden for at hjælpe andre personer med at finansiere deres uddannelse, hvilket gør det til en »selvsupplerende« fond.
Mirakler for en selv og andre
Bror Xozwa forstod dette princip og blev motiveret til at hjælpe andre med at få de samme muligheder, som han havde.
»Herren giver dig mulighed for at gøre fremskridt, men også for at hjælpe den næste person,« sagde han. »Det var mit ansvar at tilbagebetale pengene så hurtigt som muligt, så den næste person kunne få en lige så god chance for at studere og gøre fremskridt. Tænk på, hvor mange personer du kan påvirke, hvis du bruger midlerne rigtigt. Du kan udføre mirakler ikke kun for dig selv, men for andre mennesker.«
Hans erfaring har lært ham færdigheder inden for lederskab og selvstændighed samt evnen til at holde forpligtelser.
»Det er ikke kun en uddannelse. Det er ikke kun det at få et diplom eller en eksamen. Det er ikke kun en karriere. Det er så meget mere end det. Det åbner døre, så du kan udvikle dig personligt,« sagde han.
Små beløb gavner generationer
Bror Xozwa sagde, at han for evigt vil være taknemlig for den generøsitet, som blev givet ham og som gjorde en verden til forskel i hans liv.
»En dag vil jeg gerne møde personen eller de mennesker, som bidrog til programmet i begyndelsen, blot for at sige tak,« sagde han. »Det var måske kun små beløb for dem, men det gavnede mange generationer. Det har forandret min familie.«