Mere end blot brød og vand
Skønt vi er så velsignede at kunne nyde nadveren hver søndag, er det let at tage det for givet, fordi vi gør det så ofte. Hvordan kan vi værdsætte nadveren mere? Nogle unge mænd fra Belgrade 2. Menighed i Bozeman Stav i Montana kommer med nogle forslag.
Brek og Jake Halgren og Michael og Evan Romrell vil gerne mindes Frelseren og lade hans forsoning virke i deres tilværelse. Når de modtager nadveren, har de – ligesom alle andre – mulighed for netop det. Det er muligheden for at tilbede Frelseren og forbedre os. Og når de unge mænd velsigner og omdeler nadveren, benytter de deres præstedømme til at velsigne andre.
Ærbødighed for nadveren
Disse unge mænd ved også, at nadveren spiller en stor rolle for menighedens medlemmer, så de tager deres præstedømmeansvar alvorligt. Hvad tænker de på, mens de uddeler nadveren til menighedens medlemmer? Jake på 16 er taknemlig for at få mulighed for at tjene. »Man bliver klar over, at man repræsenterer Herren,« siger han.
Hans bror Brek på 18 siger: »Som præst stræber jeg efter at sikre mig, at jeg gør alt korrekt. Men jeg prøver også at tænke på forsoningen. Hver uge har man den enestående mulighed for at omvende sig fra sine synder, at få en frisk start på ugen, at arbejde med det, som kræver forbedring. Det er en storslået mulighed for at blive åndeligt opløftet.«
Michael på 17 tænker også på Frelseren: »Noget af det, som jeg har det stærkeste vidnesbyrd om, er Jesu Kristi forsoning. Jeg kan tænke på de fejltagelser, jeg har begået, og vide, at hvis jeg omvender mig, så vaskes de fejltagelser bort takket være hans offer. Hver gang vi modtager nadveren, minder det mig om forsoningen.«
Vær værdig
De er klar over, at det er vigtigt at være værdig til at bære præstedømmet. Brek siger, at det er et privilegium at bære præstedømmet. »Jeg betragter det som en storslået mulighed. Man holder øje med sin adfærd ugen igennem. Det hjælper virkelig.«
Evan på 15 siger: »I løbet af ugen hjælper visheden om, at jeg bærer præstedømmet mig til at træffe de rette valg, så jeg værdigt kan hjælpe med nadveren.«
Lær ærbødighed
Disse unge mænd lærte ærbødighed over for nadveren, mens de var børn. Deres forældre bad dem om at være opmærksomme, mens nadveren blev omdelt. Den følelse har de bevaret som teenagere. Michael siger: »Jeg kan slet ikke udtrykke, hvor meget nadveren betyder for mig. Nadveren repræsenterer Herrens legeme og blod. Vi påtager os hans navn. Vi går ud og forkynder hans evangelium og stræber efter at være gode eksempler. Vi ville aldrig kunne vende tilbage til vor himmelske Fader, hvis det ikke var for ham. Det minder nad- veren os om.«
De har også lært ærbødighed over for nadveren ved at betragte andre aronske præstedømmebærere, blandt andet deres ældre brødre, når de udfører deres præstedømmepligter. Evan kan for eksempel huske dengang, da hans storbror, som nu tjener som missionær i Brasilien, fortalte ham om nadveren, præstedømmet og andre evangeliske emner.
Brek havde også nogle gode eksempler i sine ældre brødre. »Jeg så op til dem, når de forberedte nadveren,« siger Brek.
Michael tænker på sin mors undervisning: »Hun understregede, at nadveren var den vigtigste årsag til, at vi kommer i kirke. Vi har nadveren som en påmindelse om forsoningen.«
Jesu Kristi forsoning er en tjenestegerning, som påvirker hele menneskeheden. På et noget mindre plan kan aronske præstedømmebærere tjene deres menighed ved at hjælpe med nadveren, udvise ærbødighed og være værdige til at modtage den.