2009
Jul verden over
December 2009


Jul verden over

Børn over hele verden fejrer jul på forskellige måder. Denne kalender beskriver nogle af dem. Klip billederne på side L16 ud. Hæng denne kalender op på væggen derhjemme. Fra den 1. december finder du hver dag det billede, som svarer til dagens tekst. Lim så billedet fast på feltet ud for dagen.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

I Japan elsker børnene at spise julekage med jordbær og flødeskum.

I Finland besøger familierne kirkegården juleaften og stiller små lys på deres kæres grave.

I Indien stiller folk små lerlamper op på taget af deres hus for at vise, at Jesus er verdens lys.

I Irland stiller familierne lys i vinduerne for at vise, at de ville have budt Maria og Josef velkommen.

Tyske børn lader deres sko eller støvler stå ved kaminen eller uden for hoveddøren. Næste morgen er skoene fyldt med slik.

I Australien tager mange mennesker på stranden og synger julesalmer.

Juleaften sætter familierne i Argentina ild til diamantformede papirballoner kaldet globos og lader dem stige op mod nattehimlen.

I Venezuela løber børnene på rulleskøjter i gaderne tidligt julemorgen.

I USA pynter folk nåletræer med små lys, glimmer og julepynt.

Familier i Filippinerne pynter op med parol’er, som er stjerneformede lamper fremstillet af bambus og silkepapir med små lys indeni.

I Liberia sidder familierne i rundkreds udenfor og spiser aftensmad. En traditionel liberisk middag består af brød, ris og oksekød.

I Bulgarien rejser alle sig samtidig, når måltidet er overstået.

I Sverige klæder familiens ældste datter sig i en hvid kjole med rødt skærf og serverer morgenmad på sengen for sine forældre.

I Holland fejrer familier juleaften ved at drikke varm chokolade og spise banketletter, en kage, der har form som det første bogstav i familiens efternavn.

I Norge spiser børnene risengrød. Det barn, som finder den skjulte nød, vinder en marcipangris eller et stykke chokolade.

Mexicanske familier klipper mønstre i papirsposer og laver lygter eller farolito’er af dem. Man sætter stearinlys inde i farolito’erne, som så stilles langs fortove, i vinduer og på tage.

Børn i Spanien får legetøj, slik eller små instrumenter, når de går fra hus til hus og citerer vers eller synger julesange.

En uge før jul klæder italienske børn sig ud som hyrder og går fra hus til hus og synger sange og citerer digte.

Børn i England får en juleknallert ved julemiddagen. Knallerten giver et mægtigt smæld, når man trækker den midt over. Indeni er der en papirhat, et digt eller et lille stykke legetøj.

I New Zealand har mange byer festligheder i parkerne. Folk lytter til kendte sangere, der synger julesange.

Familier på Tonga står tidligt op for at tilberede morgenmad, som de serverer for deres naboer. Børnene glæder sig til at gå ud med morgenmaden og se, hvad naboerne kommer med.

I Paraguay pynter folk deres hjem med blomster.

I Libanon sår man kikærter, hvede, bønner og linser to uger før jul. Spirerne bruges til at omgive hjemmets krybbespil.

I Ghana bliver familierne oppe hele aftenen og spiller spil. Kort før midnat tæller familien sekunderne til juledag.

Selv om vi fejrer jul på forskellig vis, giver den os mulighed for at mindes Jesu Kristi fødsel.

Illustrationer: Scott Greer

Angående denne aktivitet og de tilhørende instruktioner, se siderne L8-L9.