Arbejdets velsignelse
Arbejde er ikke blot et spørgsmål om økonomiske behov; det er også en åndelig nødvendighed. I disse urolige økonomiske tider er befalingen om at arbejde bestemt blandt de befalinger, som Herren er parat til at hjælpe os med at holde.
De, som har tilbragt tid på eller ved havet, ved, hvor foranderligt det er. Bølger, tidevand, strømme og vinde ændres konstant og påvirker hinanden. Dygtige søfolk og fiskere lærer at ride på bølgerne og tidevandet samt at udnytte vindene og strømmene på en sådan måde, at de trygt når deres mål.
Verden er også foranderlig, og ændrer sig stadigt hurtigere. En del af den foranderlige verdens ebbe og flod ses på det omskiftelige arbejdsmarked. Ligesom søfolk anvender deres tillærte færdigheder, søkort og andre hjælpemidler til at navigere efter, findes der heldigvis ressourcer, som kan hjælpe os til at navigere under disse omskiftelige arbejdsforhold. De, der ikke blot er dygtige til deres arbejde, men også til at finde arbejde, kan bedst holde kursen i disse foranderlige tider.
En befaling og en velsignelse
I vore dage har mange glemt værdien af arbejde. Nogle tror fejlagtigt, at det største mål man kan opnå i livet er ikke længere at behøve at arbejde. Præsident David O. McKay (1873-1970) holdt meget af at sige: »Lad os indse, at privilegiet ved at arbejde er en gave, at kraften til at arbejde er en velsignelse og at kærligheden til arbejde er succes.«1
Arbejde er ikke blot et spørgsmål om økonomiske behov; det er også en åndelig nødvendighed. Vor himmelske Fader arbejder på at udvirke vores frelse og ophøjelse (se Moses 1:39). Og siden Adams dage har han befalet os at arbejde. Selv i Edens have fik Adam besked på at »dyrke og vogte den« (1 Mos 2:15). Efter faldet fik Adam denne besked: »I dit ansigts sved skal du spise dit brød« (1 Mos 3:19). Som med enhver anden befaling ligger der glæde i at overholde den. At arbejde – ærligt og produktivt – giver tilfredshed og en følelse af selvværd. Når vi har gjort alt, hvad vi kan for at klare os selv og sørge for egne og familiens behov, kan vi trygt søge Herren og spørge om, der er mere, vi kan gøre.
Gaver, talenter og interesser
Vor himmelske Fader har givet os alle de talenter og gaver, der kan hjælpe os til at sørge for os selv og vores familie. Det er et vigtigt skridt i vores karriereforberedelse at lære vore talenter og gaver – og interesser at kende. Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, lærte af sin far, Henry Eyring, at vælge en karriere, der svarede til hans interesser.
På grund af sin egen kærlighed til naturvidenskaben opmuntrede professor Henry Eyring sin søn til at læse fysik som forberedelse til en karriere inden for naturvidenskaben. Mens præsident Eyring læste fysik på University of Utah, havde han en samtale med sin far, som kom til at ændre hans karrierevalg. Han bad sin far om hjælp med et indviklet matematisk problem. »Min far stod ved tavlen, som vi havde i kælderen,« mindes præsident Eyring. »Pludselig stoppede han. ›Hal‹, sagde han, ›vi gennemgik et lignende problem for en uge siden. Det ser ikke ud til, at du forstår det bedre nu, end du gjorde dengang. Har du slet ikke arbejdet med det?‹«
En smule pinligt berørt måtte præsident Eyring indrømme, at det havde han ikke. Præsident Eyring mindes sin fars svar: »Da jeg svarede nej, tav min far lidt. Det var et ømt og følelsesladet øjeblik, for jeg vidste, hvor højt han elskede mig, og hvor inderligt han ønskede, at jeg skulle blive videnskabsmand. Så sagde han: ›Du må hellere droppe fysikken, Hal. Du bør finde noget, du holder så meget af, at det er det, du tænker på, når du ikke behøver at tænke på noget.‹«2
Læretid og uddannelse
Når vi har gransket vores egne interesser og evner, og når vi har lyttet til råd fra dem, der kender og elsker os – især Herren – skal vi stræbe efter at uddanne os og få erfaring inden for vores valgte felt. Uddannelse og læretid er blandt de mest værdifulde investeringer, man kan gøre.
Lær at elske at lære. Ligesom det er vigtigt at blive ved med at sætte penge ind på en opsparingskonto, er det også vigtigt at blive ved med at uddanne sig inden for sin valgte karriere, så ens færdigheder altid er et aktiv. Ligesom sømanden altid holder øje med horisonten for at se efter omslag i vejret, kan videreuddannelse inden for ens erhvervsområde hjælpe en til at bemærke ændrede forhold inden for ens felt, så man kan rette ind efter det.
Giv og tag imod hjælp
Ingen af os er alene på havet; vi er en del af en stor flåde. Og ligesom en flåde har mange forsyningsskibe, har Kirken biskopper og grenspræsidenter, hjælpeforeningspræsidenter, kvorumspræsidenter, beskæftigelsesspecialister og andre, der står klar til at hjælpe os undervejs. En sådan hjælp består ofte i at vise os vej til ressourcer og uddannelse, der passer til vores særlige situation – såsom at skrive CV, foretage en effektiv jobsøgning og lære at begå os godt ved en jobsamtale.
Længe før begrebet networking kom i brug, udvekslede søfolk oplysninger om ting som farlige rev, nye ruter og mulige forsyninger. En sømand, der skulle ud på ukendt farvand, talte med enhver, som kunne have nyttige oplysninger og erfaringer. På arbejdsmarkedet i dag er det bestemt lige så vigtigt at knytte og bevare kontakter til dem, der har nyttige oplysninger eller erfaringer. Lokale menigheds- eller grensledere og familiekredsen er et godt sted at begynde.
Lær børn at arbejde
Et af forældres vigtigste ansvar er at lære deres børn at arbejde. Selv små børn kan lære fordelene ved at arbejde, når de tager del i pligter i hjemmet og tjener andre. Kloge forældre arbejder sammen med deres børn, sørger for hyppig ros og sikrer sig, at opgaverne ikke er overvældende.
Da præsident Thomas S. Monson var dreng, lærte hans forældre ham princippet om arbejde gennem deres eksempel. Hans far, som var bogtrykker, arbejdede længe og hårdt praktisk talt hver dag i sit liv. Når han var hjemme, holdt han ikke op med at arbejde for at tage sig et velfortjent hvil. Han fortsatte med at arbejde ved at tjene familie og naboer.3 Hans mor arbejdede altid med at sørge for familiens og venners behov. Præsident Monsons forældre bad ham ofte om at ledsage dem eller yde en eller anden form for tjeneste for dem, så han på nærmeste hold lærte at tjene andre.
Fra sin far lærte præsident Monson at arbejde i forretningslivet, og han begyndte på sit første deltidsjob, da han var 14 og fik arbejde på det trykkeri, som hans far bestyrede. Præsident Monson fortæller, at efter han fyldte 14 har der ikke været mange dage i hans liv – bortset fra søndage – hvor han ikke har arbejdet. »Når man som lille lærer at arbejde, så bliver vanen hængende,« siger han.4
Velsignelser ved udholdenhed
Det gælder inden for beskæftigelse, som inden for alt andet, vi er kaldet til at udføre i dette liv, at det er vigtigt at fortsætte fremad. Når vi gør vores bedste for at søge både menneskelig og guddommelig vejledning og sætte vores lid til vor kærlige himmelske Fader, så velsigner han vores indsats.
Som ung mand ønskede præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, et andet arbejde end at bare at bringe vasketøj ud for sin familie. Han brød sig ikke synderligt om vognen, den tunge cykel eller arbejdet; men ikke desto mindre arbejdede han hårdt for at hjælpe sin familie.
Han fortæller følgende om den velsignelse, som udsprang af den udfordrende arbejdserfaring:
»Mange år senere, da jeg skulle indkaldes til militæret, besluttede jeg mig for at melde mig frivilligt til luftvåbnet og blive pilot. Jeg elskede at flyve og tænkte, at det at være pilot lige måtte være mig.
For at blive godkendt til programmet, måtte jeg gennemføre en række prøver, deriblandt en streng helbredsundersøgelse. Lægerne var en smule bekymrede over resultatet og foretog nogle yderligere medicinske prøver. Derefter var meldingen fra dem: »Du har ar på dine lunger, som er et tegn på en lungesygdom i dine tidlige teenageår, men du er tydeligvis rask nu.« Lægerne undrede sig over, hvilken behandling jeg havde gennemgået for at helbrede sygdommen. Før den undersøgelse havde jeg aldrig vidst, at jeg havde haft nogen form for lungesygdom. Pludselig slog det mig, at min regelmæssige motion i den friske luft som vaskeribud havde været afgørende for helbredelsen af denne sygdom. Uden den ekstra anstrengelse, som det havde krævet dag ind og dag ud at trække den tunge, sorte cykel og vognen med vasketøj op og ned ad gaderne i vores by, var det måske aldrig lykkedes mig at blive jagerpilot og senere kaptajn på en Boeing 747.
Hvis jeg bare havde vidst dengang, hvad jeg lærte mange år senere, hvis jeg blot havde været i stand til at se enden fra begyndelsen, ville jeg i højere grad have værdsat disse oplevelser, og det ville have gjort mit arbejde så meget lettere.«5
Sæt sejl
I disse urolige økonomiske tider, hvor mulighederne synes at befinde sig på ebbestadiet, og hvor vindene og strømmene synes at gå os imod, er det vigtigt at huske på, at Herren ikke giver menneskenes børn nogen befaling »uden at han bereder en vej for dem, så de kan udføre det, som han befaler dem« (1 Ne 3:7). Befalingen om at arbejde for at forsørge os selv og vores familie er bestemt en af de befalinger, som Herren er parat til at hjælpe os med at holde.
For nogen kan udfordringen synes overvældende, sådan som Nefis udfordring var, da han stirrede ud over det hav, der strakte sig hinsides horisonten. Den unge mand fra ørkenen skulle blive skibsbygger og sømand. Det kan man kalde et karriereskift. Nefi søgte instrukser og gik så i gang (se 1 Ne 17:8-11). På samme måde vil Herren velsigne os i dag, når vi fortsat yder ofre og tjener i riget, og når vi drager fremad i tro og vished om, at vi ikke sejler alene.
Baggrund og illustration: Doug Fakkel; fotoillustrationer: Welden C. Andersen, undtagen hvor andet er angivet.
Ingen behøver i dag at sejle alene på arbejdsmarkedets urolige vande. Udover lokale kirkeledere kan specialister som disse fra Arbejdsanvisningskontoret i Mexico City yde værdifuld hjælp.
Ligesom søfolk, der skal ud på ukendt farvand, vil det være klogt af dem, der skal ud på arbejdsmarkedet, at søge råd hos dem, der har været der før.
Til venstre: Fotoillustration: Matthew Reier.