Den større gave
Lois N. Pope, Utah i USA.
En morgen, mens jeg afsluttede min læsning og fordybelse i Mormons Bog, slog det mig, at jeg endnu engang ville have læst den fra ende til anden, inden året var omme. Den tanke vakte minder om min bror, som jeg plejede i mit hjem i de sidste uger af hans kamp mod kræft i 2005.
Oliver var fast besluttet på at indfri sit løfte til sig selv om at følge præsident Gordon B. Hinckleys (1910-2008) råd og læse Mormons Bog inden årets udgang.1 Men da efteråret kom, manglede Oliver stadig mange sider. Til sidst blev han så svag, at han ikke længere selv kunne læse.
Oliver, der var opsat på at holde sit løfte, spurgte, om jeg ville læse Mormons Bog højt for ham. Jeg var nået meget længere i min egen læsning, men begyndte med glæde der, hvor han var stoppet.
Ved at læse højt for Oliver var jeg i stand til at hjælpe ham med at nå sit mål om at have læst bogen færdig inden årets udgang, blot få dage før han døde. På det tidspunkt kunne han knap tale, så man kunne høre det, men hans sind var klart og velfungerende. Med anstrengt stemme gav han ofte udtryk for sin taknemlighed for den gave, jeg havde givet ham, og sagde, at nu kunne han dø i fred, fordi han havde holdt sit løfte.
Jeg havde læst Mormons Bog mange gange før, men jeg havde aldrig tidligere følt dens ånd så kraftigt eller forstået dens principper så klart, som jeg gjorde i de sidste måneder af min brors liv. Oliver havde sandelig givet mig en større gave.