Vi taler om Kristus
Enestående nåde
Jeg er afhængig af Jesu Kristi nåde hver dag.
»Ved vore kirkemøder taler vi ikke ofte om nåde,« sagde min religionslærer på Brigham Young University, »men som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, tror vi på nåde.«
Faktisk kunne jeg ikke mindes, at en eneste af lektionerne i Unge Piger eller Søndagsskolen havde handlet om nåde, men mine tanker gik tilbage til mit skolekor, hvor vi sang »Amazing Grace«.
Enestående nåde! Hvor søde ord!
For en synder, som blev frelst!
Jeg var fortabt, men blev fundet.
Var blind, men kan nu se.1
»Nåde er Guds kraft fra Jesu Kristi forsoning,« forklarede min lærer. »Jeg opdeler nåde i fire former for kraft: Opstandelse, forløsning, heling og styrkelse.« Han fortsatte så med at forklare hver kraft, men min tanker gik igen tilbage til mine minder.
Det samme skolekor rejste engang til Californien for at deltage i en musikfestival. Jeg blev syg lige inden afrejsen, og min ømme hals gjorde, at jeg ikke ville kunne synge med koret ved festivalen – eller hvis jeg gjorde det, så ville jeg synge elendigt og få mere ondt i halsen. Jeg bad min far om en præstedømmevelsignelse og tilbragte næste dag med at bede om helbredelse.
Måske forstod jeg dengang ikke fuldt ud, at da jeg sang »Amazing Grace« ved festivalen, sang jeg om den samme kraft, som havde helbredt mig dagen før. Frelserens forsoning havde velsignet mig den dag; hans nåde var kilden til min helbredelse.
»Og han skal gå omkring og lide smerter og trængsler og fristelser af enhver art; og dette for at det ord må blive opfyldt, som lyder: Han vil påtage sig sit folks smerter og sygdomme« (Alma 7:11).
Efter skolen lod jeg mig, som så mange andre førsteårsstuderende, overvælde af mine universitetsstudier og udfordringen ved samtidig at være flyttet hjemmefra og bo sammen med fem sloffer.
Det var på det tidspunkt, at jeg lærte at forstå Kristi nådes styrkende og opbyggende kraft. Jeg tilbragte tiden med at arbejde og studere, men jeg satte min lid til daglig bøn, hvori jeg tryglede min himmelske Fader om evnen til at fuldføre de nødvendige opgaver. Som skoleåret skred frem, opdagede jeg til min glæde, at med Kristi forsonings styrkende og opbyggende kraft kunne jeg ikke alene fungere godt, men også uden problemer.
»Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft« (Fil 4:13).
Skønt jeg endnu ikke har oplevet de øvrige to aspekter af hans nåde – opstandelsen og den fulde forløsning – er jeg dog afhængig af Jesu Kristi forsoning hver eneste dag. Nåden, Guds kraft fra Jesu Kristi forsoning, har helbredt og styrket mig. Når jeg stræber efter at adlyde Guds befalinger og følge hans vilje, modtager jeg himmelsk hjælp, som langt overstiger mine egne evner.
»Det er ved nåde, at vi bliver frelst, efter alt hvad vi kan gøre« (2 Ne 25:23).
Fotoillustration: Ash Ram