Menighedsrådet i aktion
Sidste dages hellige anvender menigheds- og grensråd til at velsigne de nødlidende.
Om natten den 22. maj 2011 gjaldede sirenerne, da en voldsom tornado ramte hjertet af byen Joplin i Missouri i USA og tilintetgjorde hjem og menneskeliv. Joplin Første Menighed blev ramt hårdt af hvirvelvinden, men biskop Chris Hoffman og menighedsrådet gik straks i gang med at få tal på menighedens medlemmer.
»Vi havde en handlingsplan på plads, fordi vi havde talt om disse forberedelser i menighedsrådet, længe før de blev aktuelle,« sagde han. »Vi stolede også på, at Ånden ville vise os, hvad vi skulle gøre. El-ledninger var revet ned. Mobiltelefonerne virkede ikke. Vi bad og lyttede efter svar, og de kom – som de altid gør. Det var dejligt for mig som biskop at høre medlemmer sige: »Jeg har gjort sådan her« i stedet for: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre?«
Reaktionen i Joplin viser styrken i et forenet menighedsråd. »Menighedsrådsmødet er et af de vigtigste møder i Kirken,« skrev ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostle Kvorum, »fordi ledere for præstedømmets kvorummer og hjælpeorganisationerne kan drøfte og lægge planer sammen med biskoprådet … Af alle råd og komiteer i Kirken mener jeg, at menighedsrådet kan yde mest, når det gælder om at hjælpe vor Faders børn.«1
Forenet i kærlighed og tro
I Puerto Francisco de Orellana, en afsidesliggende landsby i Ecuadors jungle, har medlemmerne et stærkt bånd af kærlighed og tro. Det månedlige grensrådsmøde afspejler deres omsorg. De fokuserer først og fremmest på enkeltpersoner og familier og siden på, hvordan programmerne kan hjælpe dem. Så følger inspirationen.
Mange medlemmer har brug for hjælp til at finde arbejde. Grensrådet har erfaret, at medlemmernes udfordringer ofte kan løses på lokalt plan. Da rådet drøftede de behov, som en enlig mor med en lille datter med helbredsproblemer havde, kendte hjælpeforeningspræsidenten til et job, hvor moderen kunne arbejde og stadig være i nærheden af sin datter.
Grensrådet trækker også på Kirkens ressourcer, såsom LDS Employment Services-workshopmaterialer.2 De oprettede en klasse, som undervises af et medlem af grenen, så man kunne hjælpe et andet medlem med at finde et bedre job.
Ramiro Reyes, der er førsterådgiver i grenspræsidentskabet, siger om grensrådet: »Vi er redskaber i Herrens hånd. Han opnår sine hensigter gennem vores indsats.«
En vej til templet
Da primarypræsident Melissa Fisk fra Liverpool i New York i USA deltog i menighedsrådsmødet, fik hun et indblik i dets kraft. Da hun stak hånden ned i sin taske efter en notesbog, fik hun fat i et billede af 28 primarybørn på trappen op til templet i Palmyra i delstaten New York. De var alle oversået med hvepsestik. Et kort øjeblik trak billedet hendes opmærksomhed væk fra mødet, og hun tænkte et øjeblik på den dag, hvor primarybørnene var taget til Palmyra for at nyde den hellige følelse ved templet. Da børnene bredte deres tæpper ud, kom de desværre til at ramme et hvepsebo.
Da man havde taget sig af dem alle, opfordrede lederne børnene til at røre ved templet. Det ville børnene ikke, fordi de var bange for, at der var flere hvepse. Så forældre og ledere stod ved siden af hinanden og dannede en vej hen til templet. Det gav børnene mod til at gå derhen.
Da Melissas opmærksomhed vendte tilbage til menighedsrådsmødet, tænkte hun: »Gid alle kunne være omgivet af så kærlige venner og ledere, når de forbereder sig til templet.«
Hendes tanker blev afbrudt, da hun hørte hjælpeforeningspræsidenten omtale en nødlidende søster: »Hun var ikke i kirke i søndags. Jeg sikrer mig, at hendes besøgslærere fortæller hende om den kommende tempeltur.«
»De har det lidt hårdt for tiden,« tilføjede ældsternes kvorumspræsident. »Jeg taler med deres hjemmelærere og hører, om der er noget, vi kan gøre.«
»De unge piger kan hjælpe med at passe børn,« sagde Unge Pigers præsident.
Da Melissa kiggede rundt på medlemmerne af menighedsrådet, så hun oprigtig omsorg og bekymring. Et smil bredte sig på hendes ansigt. »Herren har sørget for en måde, hvorpå hans børn kan blive beskyttet og elsket,« tænkte hun. »Menighedsrådet!«
Nøjagtig som i Joplin, Puerto Francisco de Orellana og Liverpool opdager kirkeledere over hele verden velsignelserne ved menigheds- og grensrådsmøder. Og når de gør det, har de styr på disse råds enestående kræfter, så de kan hjælpe Herren med at velsigne hans børn og udføre hans værk.
Til venstre: Fotoillustration: Craig Dimond
Til venstre: Fotoillustration: Joshua J. Perkey