Budskab fra Det Første Præsidentskab
»Han er opstået«
En profets vidnesbyrd
Præsident Thomas S. Monson har erklæret, at »Kristendommens fanfare,« er, at Jesus fra Nazaret er opstået fra de døde. »Realiteten af opstandelsen indgyder enhver med en fred, der overgår al forstand« (se Filip 4:7).1
I de følgende uddrag bærer præsident Monson sit vidnesbyrd om sin taknemlighed for Frelserens opstandelse og erklærer, at fordi Sønnen overvandt døden, skal alle Faderens børn, som kommer til jorden, leve igen.
Livet efter dette
»Jeg tror ikke, at nogen af os fuldt ud kan begribe omfanget af det, som Kristus gjorde for os i Getsemane have, men hver eneste dag er jeg taknemlig for hans sonoffer på vore vegne.
Han kunne være veget tilbage i sidste øjeblik. Men det gjorde han ikke. Han steg ned under alt, så han kunne frelse alle. Ved at gøre det skænkede han os liv efter denne jordiske eksistens. Han indfriede os fra følgerne af Adams fald.
Helt ind i min sjæls dyb er jeg ham taknemlig. Han lærte os, hvordan vi skal leve. Han lærte os, hvordan vi skal dø. Han sikrede vores frelse.«2
Væk med dødens mørke
»I visse situationer, som under stor lidelse og svær sygdom, kommer døden som en barmhjertig engel. Men som regel betragter vi den som den menneskelige lykkes fjende.
Dødens mørke kan altid jages bort af den åbenbarede sandheds lys. ›Jeg er opstandelsen og livet,‹ sagde Mesteren. ›Den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.‹
Denne forvisning – ja, denne hellige bekræftelse – om et liv hinsides graven kan meget vel skænke os den fred, som Frelseren lovede, da han sagde til sine disciple: ›Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!‹«3
Han er ikke her
»Vor Frelser levede igen. Den herligste, mest fortrøstningsfulde og opmuntrende begivenhed i menneskehedens historie havde fundet sted – sejren over døden. Getsemanes og Golgatas smerte og pinsel var fejet bort. Menneskehedens frelse var sikret. Adams fald var omstødt.
Den tomme grav denne første påskemorgen var svaret på Jobs spørgsmål: ›Kan en, der er død, få liv?‹ Til alle inden for min stemmes rækkevidde erklærer jeg: En, der er død, skal få liv igen. Det ved vi, for vi har den åbenbarede sandheds lys …
Mine elskede brødre og søstre, i vores største sorg kan vi modtage den inderlige fred, som udspringer af englens ord den første påskemorgen: ›Han er ikke her. Han er opstået.‹«4
Alle skal leve igen
»Vi ler, vi græder, vi arbejder, vi leger, vi elsker, vi lever. Og så dør vi …
Og vi ville forblive døde, hvis det ikke var for en mand og hans mission, nemlig Jesus fra Nazaret …
Af hele mit hjerte og af min sjæls inderlighed opløfter jeg min røst og bærer vidnesbyrd som et særligt vidne og erklærer, at Gud lever. Jesus er hans Søn, Faderens Enbårne i kødet. Han er vores Forløser; han er vores Formidler hos Faderen. Det var ham, som døde på korset for at sone for vore synder. Han blev opstandelsens førstegrøde. Fordi han døde, skal alle leve igen.«5
Et personligt vidnesbyrd
»Jeg bærer mit personlige vidnesbyrd om, at døden er overvundet, sejren over graven er sikret. Må de ord, som helliggjordes af ham, der opfyldte dem, blive til faktisk viden for alle. Husk dem. Påskøn dem. Ær dem. Han er opstået.«6
Undervisning ud fra dette budskab
Når du læser citater fra præsident Monsons budskab, så læg mærke til det vidnesbyrd, som han bærer om påskens sande betydning. Du kan stille familien følgende spørgsmål: »Hvad betyder det for jer, at en levende profet har vidnet om disse sandheder i dag? Hvordan kan I anvende dem i jeres liv?« Overvej at bære dit vidnesbyrd.
Den tvivlende Thomas, af Carl Bloch