Han brød dødens bånd
»Således får de evigt liv ved Kristus, som har brudt dødens bånd« (Mosi 15:23).
En aften da vore børn var mindre, holdt vi familieskriftstudium. Vi læste om Frelseren og talte om, at han aldrig begik fejl.
Senere den aften puttede min hustru vores treårige datter Susie i seng. Susie kiggede op på sin mor og sagde: »Mor, Jesus begik da en fejl.«
»Hvad mener du?« spurgte hendes mor.
»Han slog noget i stykker,« sagde Susie.
Lidt forvirret spurgte hendes mor: »Hvad slog han i stykker?«
»Jesus slog dødens bånd i stykker,« svarede Susie.
Min hustru blev klar over, at hun og Susie tit havde sunget primarysangen »Skønne forårsmorgen«, og Susie havde lært teksten udenad: »Skønne forårsmorgen efter Kristi død forlod han graven, hvor han lå, og dødens bånd han brød«.1 Hun vidste, at »brød« var noget med at slå noget i stykker. Susies mor forklarede, at det med at bryde dødens bånd betød, at Jesus opstod, så vi alle kan leve igen, når vi er døde.
Den samtale har givet min hustru og mig mange mulighed for at fortælle vore døtre, Lizzie, Susie og Emma, om, hvad forsoningen betyder for os hver især. Susie havde ret: Jesus slog dødens bånd i stykker. Men det var ikke en fejl. Det var den største gave, han kunne give os! (Se L&P 14:7).
Frelseren døde og opstod, så vi kan leve igen sammen med vor himmelske Fader og vores familie i henhold til vores retskaffenhed. Hvis vi er værdige, kan vi nyde velsignelserne ved udødelighed og evigt liv en skønne dag. Jeg er taknemlig for, at Jesus slog noget i stykker – nemlig dødens bånd!
Til højre: Illustreret af Dilleen Marsh