Maria og Diana D. er ikke bare søstre; de er også bedste veninder. Diana er ti år, og Maria blev 12 i august. De bor i Rumænien, hvor der er omkring 3000 medlemmer af Kirken. De holder deres tro på Jesus Kristus stærk ved at gå i kirke, læse i skrifterne og bede.
»I Kirken har jeg lært at have tro på Gud,« siger Maria. En dag skulle hun op til en prøve, så hun bad sin himmelske Fader om hjælp i Jesu Kristi navn. Da hun fik en god karakter, følte hun, at vor himmelske Fader havde hjulpet hende.
Diana siger, at Mormons Bog hjælper hende med at have tro. »Hver dag, hvor jeg har læst i Mormons Bog, er en god dag,« siger hun. Hendes yndlingshistorie fra skrifterne er historien om Joseph Smith. »Han bad, og Gud og Jesus Kristus hjalp ham,« siger hun.