Elsk, våg og styrk

Gennemgå dette materiale under bøn og drøft det med de søstre, du besøger. Anvend spørgsmålene som en hjælp til at styrke dine søstre og gøre Hjælpeforeningen til en aktiv del af dit eget liv.

Tro, Familie, Tjeneste

Ligesom Frelseren tjener besøgslærere også os en ad gangen (se 3 Ne 11:15). Som besøgslærere ved vi, at vi har haft succes med vores tjenestegerning, når vore søstre kan sige: (1) min besøgslærer får mig til at udvikle mig åndeligt; (2) jeg ved, at min besøgslærer holder meget af mig og min familie; og (3) hvis jeg har problemer, ved jeg, at min besøgslærer handler uden at vente på at blive spurgt.¹

Hvordan kan vi som besøgslærere elske, våge over og styrke en søster? Det følgende er ni forslag, som findes i kapitel 7 i Døtre i mit Rige: Hjælpeforeningens historie og virke og som kan hjælpe besøgslærere med at betjene deres søstre:

Bed dagligt for hende og hendes familie.
Søg inspiration for at lære hende og hendes familie at kende.
Besøg hende jævnligt for at finde ud af, hvordan hun klarer sig og for at trøste og styrke hende.
Vær i hyppig kontakt ved hjælp af besøg, telefonopringninger, breve, e-mail, sms’er og enkle venlige gerninger.
Hils på hende til kirkemøder.
Hjælp hende i en nødsituation, ved sygdom eller andre presserende behov.
Undervis hende i evangeliet ud fra skrifterne og besøgsbudskabet.
Inspirér hende ved at være et godt eksempel.
Rapportér til en hjælpeforeningsleder om jeres tjeneste og søsterens åndelige og timelige trivsel.

Fra skrifterne

Luk 10:38-39; 3 Ne 11:23-26; 27:21

Fra vores historie

»Besøgsundervisning er blevet en anledning for sidste dages hellige kvinder over hele verden til at elske, nære og tjene – til at ›handle ud fra de sympatier, som Gud har plantet i jeres indre,‹ sådan som Joseph Smith forklarede.«²

En søster, der for nylig var blevet enke, sagde om sine besøgslærere: »De lyttede. De trøstede mig. De græd sammen med mig. Og de gav mig knus … og hjalp mig ud af de første måneders ensomheds dybe fortvivlelse og nedtrykthed.«³

Hjælp med timelige opgaver er også en form for betjening. Ved oktoberkonferencen 1856 bekendtgjorde præsident Brigham Young, at håndkærrepionerer var strandet i dyb sne 450-600 km derfra. Han bad de sidste dages hellige i Salt Lake City om at redde dem og »tage sig nøje af det, vi kalder timeligt«.⁴

Lucy Meserve Smith skrev, at kvinderne tog deres varme underkjoler og strømper af, lige der i Tabernaklet, og samlede det sammen i vognene, så det kunne blive sendt ud til de frysende pionerer. De fortsatte med at samle sengeklæder og tøj til de hellige, der ville ankomme med kun få ejendele. Da håndkærrekompagniet nåede frem, var en bygning i byen »fyldt med forsyninger til dem«.⁵

En for en, af Walter Rane, med tilladelse fra Kirkens historiske museum