Tjeneste i Kirken
Føl hans kærlighed gennem tjeneste
Der var to uger til jul, og julestressen var over mig. Jeg skulle købe gaver, pynte juletræ og aflevere gaver.
I flere måneder havde jeg følt mig overvældet over de daglige gøremål en mor til fem små børn har. Når jeg kæmpede med mine små børn på bænken i kirken, følte jeg endda, at jeg kun kom af pligt. Jeg higede efter at mærke mere til Ånden og få flere åndelige oplevelser i mit liv.
På omtrent samme tid købte min søster et nyt hus i en nabostat og forsøgte at få tingene på plads inden jul. Det er et kæmpearbejde for enhver familie, men for hendes familie ville det være ekstra vanskeligt. Min søster var otte måneder henne, mor til to små børn og forsørger for sin mand, der var lam i arme og ben.
Da jeg indså, hvad hun kæmpede med, ringede jeg til hende for at høre, hvordan det stod til. Hun var optimistisk omkring flytningen og håbede, at medlemmerne i hendes nye menighed ville være støttende. Efter jeg havde ønsket hende held og lykke og afsluttet samtalen, tænkte jeg på, hvordan jeg mon kunne hjælpe, når jeg boede 650 km derfra.
Den aften blev jeg ved med at få den tanke, at der var brug for, at jeg hjalp til. Men da jeg så på mit skema, afviste jeg tanken og gik i seng.
Den næste morgen vågnede jeg med samme tilskyndelse. Følelsen var så stærk, at jeg ikke kunne fornægte den denne gang. Jeg ringede til min mand og sagde: »Jeg er nødt til at hjælpe min søster.« Uden tøven svarede han: »Jeg har tænkt det samme.«
Jeg ringede til min søster, fortalte hende om min plan og bestilte en flybillet til samme eftermiddag. Jeg pakkede hurtig min kuffert, kyssede mine børn farvel og tog af sted til lufthavnen.
De næste tre dage tømte jeg kasser, organiserede værelser og hjalp med at pynte et juletræ. Da de fleste af kasserne var blevet tømt, satte jeg mig sammen med min søster og hendes familie og beundrede deres smukke træ. Min femårige niece var lykkelig over, at hendes familie var klar til jul og udbrød: »Det bliver den bedste jul nogensinde!«
Da jeg fløj hjem, vidste jeg, at fordi jeg havde givet af mig selv til denne dejlige familie, så havde jeg følt Ånden, som jeg havde længtes efter at føle. Den kom, fordi jeg havde tjent andre.
Det er let at tale om at tjene ved juletid, så længe tjenesten passer ind i vore skemaer og ikke koster særlig meget eller rykker os ud af vores vante rammer. Men for virkelig at føle julens sande ånd må vi række ud over os selv. At gøre dette hjælper os til at forstå den kærlighed, som Frelseren har til hver enkelt af os.
Fotoillustration: Welden C. Andersen.