2012
Sådan giver man gaver til Kristus
December 2012


Sådan giver man gaver til Kristus

Fra Det Første Præsidentskabs julebudskab 2010, »En Frelsers gave.«

Præsident Henry B. Eyring

Julens ånd planter et ønske om at glæde andre mennesker i vores hjerte. Fejring af julen hjælper os til at holde vores løfte om altid at huske Frelseren og hans gaver til os. Og den erindring udvikler et ønske i os om at give ham gaver.

Han har fortalt os, hvad vi kan give ham for at glæde ham. For det første kan vi takket være tro på ham give et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd. Vi kan omvende os og indgå hellige pagter med ham.

For det andet kan I give ham den gave at gøre for andre, hvad han ville gøre for dem. Der er en lang liste med muligheder i Matthæusevangeliet. Der læser vi vor Forløsers ord, som vi alle håber at høre og at sige, når vi ser ham efter dette liv:

»Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke?

Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj?

Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?

Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig« (Matt 25:37-40).

Med disse ord gør Herren det klart, hvilke gaver vi kunne give ham som udtryk for vores taknemlighed. Hver venlig handling mod hvem som helst bliver til venlighed mod ham, fordi han elsker alle vor himmelske Faders børn. Og eftersom det bringer ham glæde, bringer det også vor himmelske Fader glæde, ham, som vi skylder uendelig tak.

father and son in kitchen

Fotoillustration: Christina Smith

Mange af jer kan i juletiden finde måder, hvorpå I kan give mad til mennesker, der er sultne. Når I gør det, bringer I Herren glæde. Og dog lærte han os, at der er en måde at give en endnu mere uvurderlig og varig gave på. Han sagde: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste« (Joh 6:35). Med al den venlighed vi giver på hans vegne, er det største, vi kan tilbyde, at lede dem, vi elsker og tjener, hen mod ham, den eneste kilde til evigt liv.