Læg modgang bag dig
Der vil komme en tid, hvor vi kan lægge modgang bag os og med Herrens hjælp rejse os fra mørke til en overflod af lys.
En af genoprettelsens store salmer, der er skrevet af Parley P. Pratt, beretter om, hvordan frafaldets mørke veg for den genoprettede sandheds vidunderlige lys:
Nu dagen gryr, og mørkets magt
må vige fra den ganske jord …
Nu stråler lyset i sin pragt
med herlighed fra Herren stor.
De mørke sky’r forsvinde vil
og sandheds lys skal skinne ud …
Når vantro ej er mere til
skal hele jorden prise Gud.1
Apostlen Paulus bruger interessant nok også analogien om lys i sin forklaring på, hvordan han kunne vidne om, at »i alt er vi trængt, men ikke stængt inde. Vi er tvivlrådige, men ikke fortvivlede. Vi forfølges, men lades ikke i stikken. Vi slås til jorden, men går ikke til grunde« (2 Kor 4:8-9).
Han forklarer sin flugt fra det åndelige mørke på denne måde: »Thi Gud, der sagde: ›Af mørke skal lys skinne frem,‹ han har ladet det skinne i vores hjerte til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt« (2 Kor 4:6).
De fleste af os vil på et eller andet tidspunkt i vores liv føle modgangens kolde vinde. Storme former sig, vinde blæser, regn falder, floder stiger. Det kan synes uden ende, og at vi helt enkelt må gå en uvis, tvivlsom fremtid i møde med prøvelser og modgang.
Udover periodisk tordenvejr kan vi opleve forfærdelige orkaner og uvejr, der kan ødelægge vores selvtillid og ryste vores selvværd. Alt det, vi holder af, kan synes så flygtigt og glide ud af vore hænder. Store forandringer i livet kan slå os ud af kurs og forstyrre vores følelse af ligevægt.
Måske har en uventet afskedigelse ført til længerevarende arbejdsløshed. Mangel på økonomisk råderum har begrænset mulighederne eller en forfalden termin har efterladt os i pengemæssig pine. Måske har en ventet pension efter en lang, travl og produktiv karriere medført en følelse af tab. Måske har pludselig sygdom eller et ødelæggende handikap efterladt os med en følelse af at være fanget, hjælpeløse, uden håb og usikre. I sådanne omstændigheder kommer frygten nemt, mens troen kan være svær at bevare.
Alt dette kender jeg til. Mens jeg kom mig efter en operation, hvor man fjernede to store hjernesvulster, oplevede jeg perioder med melankoli og forfærdelse på grund af de følelsesmæssige og mentale følgevirkninger. Jeg opdagede, at jeg ikke var nær så uovervindelig, som jeg engang havde troet. Medicinen hjalp ikke, og et tilbagefald eller to gjorde mig yderligere fortvivlet. Jeg begyndte at få ondt af mig selv.
Vælg glæde
Så begyndte der at ske vidunderlige ting. Gode venner og betroede kirkeledere tilbød deres støtte og forståelse, og jeg begyndte at lytte til deres råd og tage imod deres opmuntring. En sen aften, hvor jeg delte mit triste humør med vores yngste søn, sagde han: »Far, jeg har altid ment, at glæde er en beslutning.« Han har ret.
Jeg tog mig selv i at udtrykke større taknemlighed for alle de velsignelser, som jeg stadig nød godt af. Jeg fandt ud af, at »den slags [prøvelse] fordrives kun ved bøn og faste« (Matt 17:21).
Jeg følte Frelserens styrke, fornyende kraft og kærlighed. Med Paulus fandt jeg glæde ved at vide, at prøvelser, bekymring og fare ikke kan adskille mig fra Kristi kærlighed (se Rom 8:35).
Heldigvis er den håbefulde og sikre sandhed den, at vi kan finde styrke og opmuntring uanset hvad. Vore byrder vil blive lettere, selv om de ikke forsvinder med det samme. Vi kan nå over på den anden side af den mørke afgrund, som bedre, stærke og mere standhaftige mænd og kvinder.
Ved at være blevet prøvet i lidelsens smeltedigel har vi udviklet en karakter, der er i stand til at møde og modstå fremtidige livsforskrækkelser. Som følge deraf kan vi anvende vores erfaring til at opløfte og have medfølelse med andre. Vores eget eksempel på personlig udholdenhed kan give andre håb og inspirere vores familie. Vi bliver bedre rustet til fremtiden.
Selvom der måske går lang tid, før modgangen forlader os, kan vi til hver en tid vælge at lægge den bag os. Herrens løfte til os er det samme, som det var til Alma og hans folk midt i forfærdelig forfølgelse:
»Løft hovedet og vær ved godt mod, for jeg kender den pagt, som I har sluttet med mig; og jeg vil slutte pagt med mit folk og udfri dem af trældom.
Og jeg vil også lette de byrder, der bliver lagt på jeres skuldre, så I slet ikke kan føle dem på jeres ryg« (Mosi 24:13-14).
Ydermere har Herren lovet: »Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer« (Joh 14:18).
Søg himmelsk hjælp
Himmelsk hjælp synes måske ikke tydelig. Vi kan ikke med det samme se eller vide, om andre byrder, der ville have mødt os, er blevet lettet eller ledt bort fra os.
Herren forsikrer: »Sandelig, sandelig siger jeg jer, at mine øjne hviler på jer. Jeg er midt iblandt jer, men I kan ikke se mig« (L&P 38:7).
Selvfølgelig må vi være yderst tålmodige med andre og os selv. Det tager ofte tid, før alt ordner sig. Selv i stunder, hvor vores tro ikke synes større end et sennepskorn, kan vi gå fremad, forsynet vil være med os. Hvis vi søger himlens hjælp, vil vi modtage den – måske endda på uventet måde.
Vi kan finde ressourcerne til at være taknemlige for det, vi har, frem for at sørge over det, vi har mistet. Interessant nok hører vi ofte den samme følelse blive udtrykt af dem, der har mistet alle deres jordiske ejendele i naturkatastrofer som skovbrande, oversvømmelser eller orkaner. I næsten hvert eneste tilfælde siger de: »I det mindste har vi stadig det, der betyder mest.«
Paulus’ vidnesbyrd er opmuntrende:
»Jeg har lært at nøjes med, hvad jeg har.
Jeg kender til at have ringe kår, og jeg kender til at have overflod. I ét og alt er jeg indviet, både at være mæt og at sulte, både at have overflod og at lide mangel.
Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft« (Fil 4:11-13).
Der står skrevet: »Alt, hvad der virker uretfærdigt ved livet, kan blive gjort godt igen ved Jesu Kristi forsoning.«2
Hvad vores omstændigheder end er, så vil der komme en tid, hvor vi med Herrens hjælp kan lægge modgangen bag os og rejse os fra mørke til en overflod af lys.
Illustration: Allen Garns